5.9.1806

Afsender

Bertel Thorvaldsen

Afsendersted

Rom

Modtager

Herman Schubart

Modtagersted

Montenero

Modtagerinfo

Ingen udskrift.

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår ikke af brevudkastet, men af det afsendte brev af 5.9.1806.

Resumé

Thorvaldsen sender tegningen Caritas, C820, som fødselsdagsgave til Jacqueline Schubart.

Dokument

Da det ikke er hendet mig at være saa lykkelig, nærværende at kunde være deeltagendeI i Deres Frue Gemalindes Fødsels=festII, saa vær ikke desto mindre forsikret om at ieg hiertelig deeltagende ønsker stedse: det ieg ved denne Leilighed nærværende ønskede at sige.
Og som et Beviis paa at ieg med særdeles Fornøyelse erindrer mig d 10 Sep. beder ieg Deres Høyvelbaarenhed paa mine Vegne haver den Godhed at tilbyde Hendes Naade medfølgende TegningIII; sigende hende alle de Lykønskninger, som Deres V.hd: veed mig af sand Høyagtelse og stedse Taknemlighed altiid at føle mig skyldig –

E:S: Omnævnte Tegning inpakket i en Blikfoteral med Deres Adresse er afsendt med samme Post

[på bagsiden med Thorvaldsens hånd:]
Da jeg ikkeIV er saa lykkelig at

Oversættelse af dokument

As it has not happened to me to be so happy at present to be able to participate in your wife’s birthday party then nevertheless feel assured that I sincerely sympathetic always wish: what I on this occasion at present wished to say.
And as a proof that I with particular pleasure will recollect September 10th I ask Your Excellency on my behalf to be as kind as to offer to her Grace the drawing that comes with this; giving her all the felicitations which Your E. knows that I from true reverence and everlasting gratitude always feel is my due –

P.S. The above mentioned drawing packed up in a tin case with your address has been sent by the same post

[on the back of the page in Thorvaldsen’s hand:]
As I am not so happy to


[Translated by Karen Husum]

Generel kommentar

Dette er et udkast til det afsendte brev af 5.9.1806. Thorvaldsen har fået hjælp til udkastet af sin bofælle den danske maler C.F. Høyer.

Dokumentstatus

Færdigt dokument af koncipist

Koncipist

C.F. Høyer

Arkivplacering

m28, nr. 111

Thiele

Omtalt hos Thiele II, p. 142-143 (men fejldateret til 1809).

Emneord

Personer

Værker

C820 Caritas, 10. september 1806, inv.nr. C820

Kommentarer

  1. Schubart havde i brev af 15.8.1806 opfordret Thorvaldsen til at komme til familien Schubarts sommersted, Montenero. Billedhuggeren havde dog allerede i sit brev af 8.8.1806 fortalt, at arbejdet forhindrede ham i at forlade Rom.

  2. Dvs. Jacqueline Schubarts fødselsdag 10.9.1806.
    Thorvaldsen havde både i 1804 og 1805 været hos familien Schubart på Montenero på tidspunktet for Jacqueline Schubarts fødselsdag.

  3. Der er ikke tvivl om, at denne tegning er identisk med Caritas, C820, eftersom den er signeret og dateret:
    “B. Thorvaldsen. inv. e dis.     per le 10 Settembre     Roma 1806”.
    Se mere om den gruppe af tegninger, som Thorvaldsen gennem årene forærede til familien Schubart i artiklen herom.

  4. Dette sætningsfragment med Thorvaldsens hånd må være hans eget forsøg på at påbegynde brevudkastet.
    Han må være gået i stå og fik da hjælp til at skrive udkastet af den danske maler C.F. Høyer, som ligesom Thorvaldsen boede i Casa Buti.
    Thorvaldsen døjede livet igennem med vanskeligheder med at skrive breve, se Thorvaldsens tale- og skriftsprog.

Sidst opdateret 28.07.2015