NN
Rom
Bertel Thorvaldsen
Rom
Ingen udskrift.
Dateringen fremgår af regningen.
Værkstedsregnskab for ugen i overgangen mellem juli og august 1817.
Adi 2 Agosto – 1817
VergèI av[u]to 2 voleII [tegn for scudi] MogliaIII a[vu]t[o] 4 torna [tegn for scudi] ––– 6 ––– ScarpelinoIV g[i]ornate 1 ½ [tegn for scudi] A’ fatto un PieduccioV grande [tegn for scudi] LustraturaVI del picolo pieduccioVII [tegn for scudi] Mesata al facchinoVIII [tegn for scudi] Una segettaIX per TeleraniX [tegn for scudi] Taglia del feraroXI [tegn for scudi] [tegn for scudi] |
1: 2: :90 1:20 :70 1: :20 1:70 –––– 8:70 |
Værkstedsregnskabet for værkstederne ved Piazza Barberini dækker en uges udgifter, primært til løn. Det vides p.t. ikke, hvilke værker de pågældende assistenter arbejdede på. Se evt. Thorvaldsen-kronologien for en oversigt over værker i arbejde omkring 1817.
Sidst opdateret 06.01.2017
Dvs. Thorvaldsens assistent, Vergè, muligvis identisk med Lorenzo Vergè.
Betydningen af dette substantiv kendes p.t. ikke. Meningen må imidlertid svare til torna nedenfor, eller som det anvendes andre steder i Thorvaldsens værkstedsregnskaber og længere nede i dette dokument, giornata, altså et dagsværk. Muligvis er der tale om en dialektisk form af volte, altså gange.
Formentlig identisk med billedhuggeren Lorenzo Moglia. Der kan dog muligvis også være tale om billedhuggeren Antonio Moglia, der kendes fra en kvittering fra 15.9.1811. Mindre sandsynligt er der tale om Luigi Moglia, der var søn af ovennævnte Lorenzo Moglia. Tesan, op. cit. p. 207, hævder, at Luigi Moglia først optræder i regnskaberne fra og med 1819, men dette kan ikke hverken af- eller bekræftes sikkert p.t.
Denne stenhugger er p.t. ikke identificeret.
Hvilken sokkel til hvilket værk, der her er tale om, er p.t. ikke klart. Der kunne være tale om en sokkel til busten af Edward Divett, A263, der er større end de øvrige buster fra dette år, jf. Thorvaldsen-kronologien, men det er meget usikkert, da denne buste først nåede frem i marmor i 1830, jf. brev 11.3.1830. Det fremgår imidlertid tydeligt, at den her nævnte sokkel var leveret af den ovennævnte, formentlig eksterne, stenhugger (scarpelino).
Dvs. polering af marmorsoklen. For mere om de forskellige stadier i billedhuggerens arbejde, se referenceartiklen om Thorvaldsens værkstedspraksis.
Hvilken sokkel til hvilket værk, der her er tale om, er p.t. ikke klart.
Denne drager/arbejdsmand er p.t. ikke identificeret.
Formentlig menes her seghetto, dvs. en nedstryger, da seggetta er en toiletstol, hvilket ikke giver mening i denne sammenhæng.
Formentlig menes her billedhuggeren Pietro Tenerani, der på dette tidspunkt var elev hos Thorvaldsen.
Denne Feraro, der muligvis er et efternavn, jf. Feraro, men mere sandsynligt er en gammel betegnelse for en smed eller en jernhandler, er ikke identificeret p.t.