Frederik Schmidt
Rom
Frederik Schmidt
Rom
Dateringen fremgår af bogen, hvori denne tekst er trykt.
Kommentarerne til dette dokument er under udarbejdelse.
11. Oktober 1818.
Vi besøgte i Formiddag med E[strup]I Torvaldsen der fulgte os til sit AttelierII hvor vi saae følgende herlige Sager: hans JasonIII, endnu ej ganske færdig, AdonisIV, CaryatiderneV bestemte til at understøtte den Danske Throne i den ny Kongeborg, MarsVI bestilt af Kronprindsen af Bajern, udentvivl en af hans beste om ikke allerbeste Statue, først bestemt at udgiøre en Gruppe med Venus, men nu forandret til en enkelt Statue, hvortil en Amor skal føjes; Hebe, Ganymed som mader Ørnen samt i 2 andre Attituder, Amor og Psyche forenede; hans Buster: Peter Czars colossale, Frue v. der Reckes og Tjedges, Schubart og Kones, en Ranzaus og nogle vakre engelske Fruentimres Do., foruden mange andre; hans Basreliefs: Alexanders Indtog i Model: Alexander, ledsaget af sine Generaler, paa en Triumfvogn kjørt af Sejersgudinden, mødes af Freden, bag hvilken følger Babylons Commandant M med sine Børn af forskjellig Alder yttrende meer eller mindre Frygt, undtagen den Yngste som røber Nysgierrighed. Dernæst Trompetblæsere, Qvinder som strøe Blomster, Heste og Løver som bringes til Skjænk, en Hyrde med en Faareflok i samme Hensigt, Tilskuere paa Muren, Eufrat afbildet som Flodgud og foran ham et af de runde Skibe uden Mast og Aarer som brugtes paa Eufrat og siden, naar de vare førte ned ad Strømmen, toges fra hinanden og saaledes førtes tilbage; en Fisker som meder. Et andet Basrelief forestiller Vulcan smedende Pile af hvilke Venus rækker en til Amor, der tager Spydet fra Mars og med en stolt Mine rækker ham Pilen som hiin vejer med Haanden, i det denne synes at sige til ham: »den er tungere end Dit Spyd«; den formeldte Nat og Dag udført i Marmor; en Briseis med et Sideblik til Achill, ført af Patroclus til Agamemnon, skjøn Gruppe i Gips; en Charitas først bestemt til Døbefunten paa Brahetrolleborg, samt en Gipsafstøbning af denne; et Gravminde over en ung Bethman fra Frankfurt som døde i Florentz af Nervefeber, en Følge af overspændt Anstrængelse for at redde ved en Ildebrand, for hvilken Daad der blev givet ham en Krands, den han, paa en Side af Monumentet døende forestilles at række Broderen, medens paa den 2. Side fremstilles den trøstesløse Moder udstrækkende Armene, Datteren knælende i hendes Skjød og Faderen bag hende, samt paa 3. Side Flodguden Arno; Frue Schubarts Gravminde, hvor hun forestilles paa Dødslejet og Manden trøstesløs ved hendes Side med en Lampe bagved, hvorpaa det ene Lys er slukket; et Do. Minde af en Kone som, plejet af Datteren, blev helbredet ved en Sundhedsbrønd, hvor denne fik sin Hælsot, symboliseret ved at Moderen sidder paa en Base med en Slange og Datteren, som rækker hende Sundhedsbægeret, trues af en Do.; 4 Medaillons bestemte til at pryde Christianborgs Slot, forestillende Styrken: Hercules, hvem Hebe rækker Skaalen, Visdommen: Minerva sættende en Sommerfugl paa Hovedet af Pygmalions Støtte og Retfærdigheden afbildet ved Jupiter og Nemesis. Den 4. Sundheden, Æsculap og Hygæa. Blant Busterne var og Kronprindsen af Bajern i militair Uniform og en polsk Digters, samt blandt Statuerne en Enke af en General som faldt i Slaget ved Culm.
[…]
Dette er et uddrag fra Schmidts dagbog. Det gengives her fra den trykte udgave i Jacobsen & Brandt-Nielsen, op. cit.
Sidst opdateret 09.12.2016
Den danske historiker og godsejer H.F.J. Estrup.
Thorvaldsens værksteder i Vicolo della Catena ved Piazza Barberini, jf. denne artikel og oversigten over Thorvaldsens værksteder.
Jason med det gyldne skind, A52 og A822, bestilt af englænderen Thomas Hope i 1803, jf. artiklen Jason og Hopes bestilling.
Adonis, jf. A53, bestilt af Ludwig, kronprinsen af Bayern.
Karyatide, jf. A55 og A56.
Mars og Amor, jf. A7.