23.5.1819

Afsender

Heinrich Keller

Afsendersted

Rom

Modtager

Karl Pfyffer von Altishofen

Modtagersted

Luzern

Dateringsbegrundelse

Dateringen følger Th. v. Liebenau: Oberst Carl Pfyffer von Altishofen und das Löwendenkmal in Luzern. Erinnerungsblätter zur Feier des siebenzigjährigen Bestandes der Kunstgesellschaft der Stadt Luzern, Luzern 1889, p. 34.

Resumé

Keller meddeler, at Thorvaldsen vil besøge Luzern for at se monumentet Døende løve (Schweizerløven), jf. afstøbning A119, under dets udførelse. Han opfordrer Pfyffer til at tænke på kvalitet frem for økonomi, når det skal besluttes, hvem der skal udføre monumentet efter Thorvaldsens model. Han lover Pfyffer den lille model af løven, som Thorvaldsen allerede har udført, og har aftalt med billedhuggeren, at grotten omkring løven skal angives på den lille model.

Dokument

Rom, den 23. Mai 1819.

Die Nachricht, die ich Ihnen nun zu geben haben, wird Ihnen ein grosses Vernügung machen. Thorwaldsen har mit versprochen, auf seiner Rückreise^I durch die Schweiz und zwar nach Luzern^II zu gehen, wo alsdann der Löwe^III seiner Endschaft nahe^IV sein wird; denn ich bin versichert, der Künstler^V braucht nicht die Hälfte der Zeit dazu, die er glaubt anwenden zu müssen. Denn der Stein^VI ist leicht zu bearbeiten; allein hier^VII hat man keinen solchen und ist gewohnt, nur in Marmor und noch härten Steinen zu arbeiten. – Sehen Sie bei der wahl des Künstlers auf die Geschicklichkeit und nicht auf den Preis. Es ist besser, die Sache gut und etwas Theuer zu haben, als wohlfeil^VIII und schlecht: besonders da Thorwaldsen sie zu sehen^IX bekömmt.
Ein Anderer würde den Löwen für einige 20 Louisd’or^X modellirt haben; denn es ist eine Arbeit von etwa 20 Tagen; allein kein Sterblicher würde Ihnen einen solchen Löwen gemacht haben. Mit einigen Arbeitern, die tüchtig zuschlagen, wird der Künster ihn bald aus der Masse herausmeisseln und wegen der Grösse können sieben bis acht angewendet werden. Das kleine Modell^XI sollen Sie haben^XII ; ich hatte es mir schon früher ausgebeten. – Sie werden in meinem Freunde^XIII den anspruchslosesten, einfachsten Menschen kennen lernen, und der grösste jetz lebende Bildner ist zugleich der bescheidenste Mensch. Ich bin nun mit Thorwaldsen übereingekommen, die grotte an dem kleinen Modell anzudeuten^XIV, um den Löwen ganz zu lassen, welches die Transportkosten um die Hälfte vermindert^XV, denn ich studiere immer derauf, die Sache so öconomisch als möglich zu machen. Es thut mir sehr weh, wenn ich Ihre Lage bedenke, allein wie gross wird Ihr Triumph sein, wenn dieses Werk nun dasteht, einzig in seiner Art, riesenmässig und ewig den Ruhm der Schweizer^XVI verkündend. Lassen Sie Ihren Namen im Grunde der Grotte eingraben^XVII ex officio.

Generel kommentar

Uddraget er afskrevet efter Th. v. Liebenau: Oberst Carl Pfyffer von Altishofen und das Löwendenkmal in Luzern. Erinnerungsblätter zur Feier des siebenzigjährigen Bestandes der Kunstgesellschaft der Stadt Luzern, Luzern 1889, p. 34.

Thiele

Andre referencer

• Th. v. Liebenau: Oberst Carl Pfyffer von Altishofen und das Löwendenkmal in Luzern. Erinnerungsblätter zur Feier des siebenzigjährigen Bestandes der Kunstgesellschaft der Stadt Luzern, Luzern 1889, p. 34.

Emneord

• Døende løve (Schweizerløven)
• Karakteristikker af Thorvaldsens person
• Monumenter, historiske personer og begivenheder
• Statuer, allegorier
• Thorvaldsens værker, uden for Thorvaldsens Museum
• Thorvaldsens værker, udført af andre

Personer

• Bertel Thorvaldsen

Værker

Døende løve (Schweizerløven), 1819, inv.nr. A119

Kommentarer

1. Thorvaldsen forlod Rom 14.7.1819 for at besøge Danmark for første gang, siden han rejste fra København 29.8.1796. I stedet for at at lægge sin rejserute over Luzern på hjemvejen tog billedhuggeren over Luzern på vejen mod Danmark og besøgte byen og parken for monumentets opførelse den 12.8.1819.

2. Dvs. brevmodtagerens hjemby og stedet, hvor monumentet Døende løve (Schweizerløven), jf. afstøbning A119, skulle opføres. Keller fungerede som mellemmand mellem bestilleren Pfyffer og Thorvaldsen. Se referenceartiklen Døende løve for mere om bestillingen.

3. Dvs. monumentet omtalt i foregående kommentar, der havde form en af løve, jf. Døende løve (Schweizerløven), afstøbning A119. Monumentet skulle udhugges direkte i sandstensklippevæggen i et gammelt stenbrud efter Thorvaldsens model. Se referenceartiklen Døende løve for mere om bestillingen.

4. Monumentet blev indviet 10.8.1821, men eftersom Thorvaldsen ændrede planer og beså stedet på udrejsen i stedet, var udhugningen end ikke påbegyndt. Originalmodellen, som værket skulle hugges efter, blev først sendt fra Rom hhv. 2.8.1819 og 7.8.1819, jf. Kellers brev af 7.8.1819 – dvs. efter Thorvaldsens afrejse 14.7.1819.

5. Dvs. den billedhugger, der skulle udføre værket på stedet efter Thorvaldsens model. Af Kellers brev af 14.8.1819 fremgår det, at den udvalgte billedhugger i første omgang blev Pankraz Eggenschwyler. Se referenceartiklen om bestillingen for mere herom.

6. Monumentet skulle udhugges direkte i sandstensklippevæggen i et gammelt stenbrud og stenarten var derfor blødere end f.eks. marmor, jf. også det følgende. Dermed ville arbejdet efter Kellers formodning være lettere og dermed gå hurtigere end normalt.

7. Dvs. i Rom.

8. Kellers kommentarer til bestilleren om ikke kun at skele til økonomien, men også (og mest) til kvaliteten vidner om Kellers høje kunstneriske krav og om bestillerens frygt for, at de indsamlede midler til monumentets realisering ikke ville slå til. Også nedenfor i brevet omtaler Keller de økonomiske aspekter af sagen, jf. hans udsagn: ich studiere immer derauf, die Sache so öconomisch als möglich zu machen.

9. Jf. ovenfor, hvor Thorvaldsens forestående besøg i Luzern omtales.

10. Thorvaldsen havde udbedt sig 300 scudi for at levere modellen, jf. brev af 7.9.1818. Det svarer, med forbehold for svingende valutakurser, til knap 70 scudi, hvilket blev anset for meget billigt. Se hertil referenceartiklen om datidens Møntenheder

11. Der er formentlig tale om den lille model forestillende løven i grotten, der i dag befinder sig på Historisches Museum Luzern. Ud fra dette brev synes det at fremgå (jf. nedenfor), at denne model var en omarbejdelse af den skitse/modellerede model, der sandsynligvis første gang omtales i Kellers brev af 6.1.1819 og i brevet af 13.2.1819.
    Se referenceartiklen om bestillingen for mere herom.

12. Keller gentog dette i sit brev af 7.8.1819.

13. Dvs. Thorvaldsen. For andre omtaler af Thorvaldsens person se evt. dokumenterne tilknyttet emneordet Karakteristikker af Thorvaldsens person

14. Dvs. formentlig på den model, der også omtales ovenfor samt i Kellers breve af 6.1.1819 og 13.2.1819, og som i sin bearbejdede, afstøbte form foræredes Pfyffer jf. også breve af 7.8.1819 og 14.8.1819. Denne lille model af den døende løve liggende i grotten befinder sig i dag på Historisches Museum Luzern.

15. Dette var dog tydeligvis ikke tilstrækkeligt – Thorvaldsen udførte også en model i naturlig størrelse, jf. Døende løve (Schweizerløven), jf. afstøbning A119. Se referenceartiklen Døende løve for mere om bestillingen.

16. Egentlig var monumentet tænkt (og udført) som et mindesmærke over navngivne schweizergardister, der faldt eller kæmpede for den franske enevældskonge Ludvig 16. under de revolutionære styrkers storm på Tuilerierne i Paris 10. august 1792, men monumentet blev med tiden et mere generelt symbol på den schweiziske folkeånd og tapperhed som selvstændigt, frihedselskende folk. Det er tydeligvis også den læsning, Keller plæderer for. Se referenceartiklen Døende løve for mere om bestillingen.

17. Pfyffers navn er indgraveret i klippevæggen under monumentet. Se evt. referenceartiklen Døende løve for afskrift og foto af monumentets inskriptioner.

Sidst opdateret 20.08.2014