Vincenz Rüttimann
Rom
Karl Pfyffer von Altishofen
Luzern
Dateringen fremgår af brevet.
Thorvaldsen har endnu ikke afleveret det lovede udkast til monumentet over faldne schweizergardister, jf. Døende løve (Schweizerløven), A119. Han har modtaget tegningen af monumentets landskabelige omgivelser, jf. D1515, og de mål, han har udbedt sig. Billedhuggeren vil lave en lille og en stor model af monumentet, som siden kan bruges til at støbe monumentet ud fra. Rüttimann anbefaler, at det støbes i jern efter den store model og udtrykker sin skuffelse over, at Pfyffer von Altishofen har kontaktet en schweizisk billedhugger mhp. monumentets udførelse. Han medsender et forslag til en inskription skrevet af Heinrich Keller og meddeler, at Thorvaldsen nok alligevel vil fremstille løven død eller døende.
Monsieur le Colonel.
Il n’y a pas de ma faute, si je ne puis encore repondre cathégoriquement à Vos deux LettresI du 23. et du 28. Mai : je ne quitté ThornwaldsonII pas plus que son OmbreIII : Mais il faut au génie le Moment de L’inspiration : et Depuis qu’il a le Déssin du PaysageIV, qui lui plait infiniment, depuis qu’il connoit les DimensionsV, il m’a promis dans trois ou quatre jours de mettre la Main au DesseinVI, et de me dire ce qu’il demandeVII pour un petit modelVIII et pour un grandIX in gips : ce dernier auroit la Même Dimension, qu’il lui faut au Monument : le TransportX ne seroit guére plus Couteux que celui du petit model, car les parties détachées du grand Model réuni dans une Caisse, ne font pas grand Volume : et si, comme je ne doûte pas, Thornwaldson fait un prix raisonnableXI ; j’aurais pour Moi, et sauf Meilleur Avis, été D’opinion de prendre le grand Model, et pour l’execution emploier la fonte de ferXII. Nos braves SuissesXIII méritent bien que le premier Artiste de l’Europpe, car il surpasse en bien des Points CanovaXIV même, ayent contribué a leur Monument, et il seroit flatteur pour Lucerne d’avoir outre le Monument un Ouvrage de Thornwaldson : il me paroit que nos Artistes SuissesXV même devroient desirer de posseder dans leur Patrie, L’ouvrage d’un grand Maittre!.. je suis faché que Vous Vous soyez deja avancé envérs AbartXVI, dont, au reste, je respecte le talent.
Patientez Vous donc encor pour quelques Jours : Vous Aurez, au pis aller, encor quatre Mois, Juillet, Août, septembre et Octobre, pour faire Vos préparatifs, et au Printemps prochain le Monument sera toujours en place, que sont quelques Sémaines plutôt ou plus tard, pour un Monument qui doit durer des Siècles !
Je crois que Thornwaldson se rendra à Votre Idée du Lion mort ou MourantXVII …
En attendant je finis par une InscriptionXVIII de KellerXIX, qui supposse le Lion vivant : et la quelle inscription me paroit bien faite.
“Schweitzer Löwe! Was stehst du hier an dem trotzenden Felsen,
Ring’s gebrochen um dich, Speehre und s[c]hwerte von Stahl?
Hüter bin ich der Todten, die herrlichen Ruhm sich ersiegten,
und das Vaterland se[t]zt, ehrend die Söhne, mich her.[”]
Vous aurez de mes Nouvelles dès que Thornwaldson se sera prononcé ; en attendant agreez l’assurance de ma consideration très distinguée.
| Rome le 13. Juin 1818. | Vincent Ruttimann Avoyer |
P.s. j’espère pouvoir me procurer les Inscriptions LatinesXX.
|
|
Døende løve (Schweizerløven), 1819, inv.nr. A119 |
|
|
Parken ved Luzern, placeringsangivelse for Schweizerløven, 1818, inv.nr. D1515 |
Sidst opdateret 18.10.2014
Disse breve kendes p.t. ikke.
Dvs. Thorvaldsen. For andre kreative stavemåder af billedhuggerens navn se evt. referenceartiklen Alberto eller Bertel.
Grunden til, at Rüttimann forfulgte Thorvaldsen, var, at billedhuggeren omkring den 22.4.1818 (jf. brev af denne dato) var gået ind på at lave et udkast til et mindesmærke, der skulle opstilles i Luzern, jf. Døende løve (Schweizerløven), afstøbning A119. Udkastet var endnu ikke kommet Rüttimann i hænde, og bestilleren, den tidligere schweizergardist Pfyffer von Altishofen, var utålmodig. Monumentet skulle hædre de schweizergardister, der kæmpede for Ludvig 16. under de revolutionære styrkers storm på Tuilerierne i Paris 10. august 1792.
Se referenceartiklen om bestillingen for mere herom.
Dvs. en tegning af de omgivelser, som monumentet Døende løve (Schweizerløven), jf. A119, skulle placeres i. Thorvaldsen havde udbedt sig dette, jf. Rüttimanns brev af 16.5.1818. Der er tale om tegningen Parken ved Luzern, placeringsangivelse for Schweizerløven, D1515. Se hertil også den tilhørende signaturforklaring og beskrivelse af klippens mål.
Dvs. oplysninger om de relevante mål på stedet, hvor monumentet skulle opføres. Thorvaldsen havde udbedt sig dette, jf. Rüttimanns brev af 16.5.1818. Se denne signaturforklaring og beskrivelse af klippens mål og den tilhørende tegning Parken ved Luzern, placeringsangivelse for Schweizerløven, D1515, jf. kommentaren ovenfor.
Dvs. en tegnet skitse til monumentet. Rüttimann modtog dog først en sådan 8.8.1818, jf. brev af denne dato. Denne skitse er i dag ukendt.
Dvs. hvad betalingen skulle være for at udføre to modeller af monumentet i gips. Thorvaldsen krævede kun 300 scudi, jf. Rüttimanns breve af 8.8.1818 og 7.9.1818.
Den lille model af monumentet med dets nærmeste omgivelser, som Thorvaldsen efterfølgende udførte, befinder sig i dag i Historisches Museum Luzern. Se referenceartiklen om bestillingen for mere herom.
Den store originalmodel af den liggende løve til monumentet, som Thorvaldsen efterfølgende udførte, befinder sig i dag i Historisches Museum Luzern. Se referenceartiklen om bestillingen for mere herom. Thorvaldsens Museum ejer en afstøbning Døende løve (Schweizerløven), A119, efter originalmodellen i Luzern.
Transporten af modellerne fra Rom til Schweiz var en post, der frygtedes at blive meget kostbar, men Rüttimann kunne altså berolige bestilleren med, at det lod sig gøre at sende også den store model på økonomisk vis.
Thorvaldsen krævede kun 300 scudi, jf. Rüttimanns breve af 8.8.1818 og 7.9.1818.
På dette tidspunkt var det endnu meningen, at værket skulle støbes – i jern eller, som ønsket af Thorvaldsen, i bronze. Siden foreslog mellemmanden Heinrich Keller, at monumentet udhuggedes direkte i klippevæggen, og dette blev den endelige løsning. Se referenceartiklen om bestillingen for mere herom.
Dvs. de faldne schweizergardister, der skulle hædres gennem monumentet.
Dvs. den anden førende billedhugger i Rom, Antonio Canova. Om andre sammenligninger mellem Thorvaldsen og Canova se emneordet med dette navn.
Der var i Schweiz udtrykt kritik af, at det i høj grad nationale monument skulle udføres af en ikke-schweizisk kunstner. Indledningsvis havde bestilleren Pfyffer von Altishofen da også indkaldt schweiziske kunstnere til at komme med forslag til monumentets udførelse, men disse havde ikke været tilfredsstillende. Pfyffer gik derfor i stedet efter en internationalt anerkendt kunstner, for at give monumentet mere gennemslagskraft og større national værd. Imidlertid frygtede Pfyffer von Altishofen, at dette blev meget dyrt, og han havde, som det fremgår af den følgende omtale af den schweiziske billedhugger Franz Abart (1769-1863), atter genoptaget tanken om at lade monumentet udføre af en lokal kunstner. Se referenceartiklen om bestillingen for mere herom.
Den schweiziske billedhugger Franz Abart (1769-1863).
Thorvaldsen havde, jf. Rüttimanns brev til Pfyffer von Altishofen af 16.5.1818, ønsket at fremstille en hvilende og ikke, som krævet af bestilleren, en død løve. Ifølge Rüttimanns udsagn i dette brev lader det til, at Thorvaldsen atter nærmede sig den oprindelige tanke og dermed kompromiset, der blev det endelige resultat, en døende løve, jf. Døende løve (Schweizerløven), A119.
Den følgende inskription tænktes opsat over monumentet i Luzern. Digtets to første linjer skal læses som et spørgsmål til løven, mens de to sidste linjer skal læses som løvens svar på spørgsmålet. På den måde forklares meningen med monumentet. Heinrich Kellers forslag til en inskription blev ikke en del af det endelige monument. For den endelige inskription se referenceartiklen om monumentet.
Den schweiziske billedhugger, digter og arkæolog Heinrich Keller, der efter Rüttimanns afrejse fra Rom overtog opgaven som bindeled mellem Thorvaldsen og bestilleren Pfyffer von Altishofen.
Der var talrige forslag til og diskussioner omkring inskriptionernes ordlyd og sprog. Den endelige ordlyd kan læses i referenceartiklen om monumentet.