Heinrich Keller
Rom
Bertel Thorvaldsen
Rom
Dateringen fremgår af dokumentet med undtagelse af året, men omtalen af Døende løve (Schweizerløven), jf. A119 og sammenhængen med øvrige breve fra Kellers hånd, gør at året kan fastsættes til 1819.
Keller rykker for Thorvaldsens færdiggørelse af modellen til Døende løve (Schweizerløven), jf. afstøbning A119. Han er skuffet over Thorvaldsens brudte løfter og understreger, at Thorvaldsen ikke havde fået bestillingen, hvis man havde vist, at det tog så lang tid. Han rykker også for en tegning af modellen til brug for indsamlingen af midler til monumentet udførelse.
D. 17 Juny.
Liebster Torwaldsen!
Vorgestern war ich im StudiumI, wo ich den LöwenII noch in demselben Zustande fand, wie im vorigen Monat. Ich kann nicht läugnen, daß dießer Anblick des Löwen, der überall zu zerspringen anfängt, einen eben so traurigen, als schmerzlichen Eindruck auf mich machte. Warum liebster Freund, wollen Sie nicht die wenigen Stunden, die nöthig wären, um die zerbrochenen WaffenIII anzubringen, immer ausschieben? Durch eine Sache welche Ihnen die kleinste Mühe kostet, die sie allenfalls durch TeneraniIV könnten machen laβen, fügen Sie den guten Schweizern, nicht nur den gröβten Schmerz, sondern auch den empfindlichsten Schaden zu. Oberst PfyfferV rechnete auf die Tagsatzung der Eidgenoβen, alle Häupter sind in Luzern versammelt, von ihnen hoffte er BeiträgeVI, und davon hängt es ab, daβ das Werk desto prächtiger, und schöner könnte ausgeführt werden. Sie zerstören diese Hoffnung durch Ihr Zögern, weil Sie nicht die letzte Hand anlegen. Hätten Sie von Anfang erklärt, daβ Sie diesen Löwen nicht früher machen könnten, so hätte es den Schweizern nie einfallen können ihn zu bestellen wenn sie den Schaden und Zeitverlust vorausgesehen hätten, Allein Sie verhieβen ihn anfangs auf Ende März, im April und zeigten mir das Brett auf welches es kommen sollte, es geschah nicht, der April verging eben so, wegen Teneranis’ VenusVII, im May wurde endlich angefangen [,] Tenerani gab mir sein Ehren wort und Handschlag am Ende des Monats müβe das Werk geformt werden könnenVIII, Sie versprachen mir daβelbe auf die Erste Woche, des nun zu ende laufenden Junius; es mag sein daβ ein groβer Künstler sich über das wegsetzen darf, was andere Menschen bindet, allein wegen einer so geringen Sache Andern Schaden und Verdruβ zu zufügen ist gewiβ nicht recht.
Ich werde morgen vorbei kommen um die ZeichnungIX abzuhole[n] und bitte Sie wenigstens mit ein paar Strichen GrotteX und Waffen und WappenXI anzuzeigen, damit ich den Leuten eine Idee geben und schreiben kann, es sey nach den Original gezeichnet[?][.] Am Ende glauben die Leute ich foppe sie, es giebt nichts heilloseres als Versprechen und nicht halten.
Ihr
Keller.
Dette er en alvorlig rykker fra Keller til Thorvaldsen. Keller ønsker modellen til Døende løve (Schweizerløven), jf. afstøbning A119, færdig snarest muligt. Tilsyneladende havde rykkeren effekt, for 3.7.1819 kunne Keller rapportere, at den var færdig.
|
|
Døende løve (Schweizerløven), 1819, inv.nr. A119 |
Sidst opdateret 20.08.2014
Dvs. Thorvaldsens værksted. Thorvaldsen havde på dette tidspunkt flere værksteder, alle ved Piazza Barberini, se oversigten over Thorvaldsens værksteder i referenceartiklen herom.
Dvs. modellen til monumentet Døende løve (Schweizerløven), jf. afstøbning A119. Thorvaldsen var omkring den 22.4.1818 (jf. brev af denne dato) gået ind på at modellere en døende løve og levere en gipsafstøbning i naturlig størrelse af denne til et mindesmærke, der skulle opstilles i Luzern. Løven skulle placeres i en udhugget grotte i en klippevæg over en gammel stenbrudssø i en park i Luzern. Monumentet skulle hædre mindet om de schweizergardister, der kæmpede for Ludvig 16. under de revolutionære styrkers storm på Tuilerierne i Paris 10. august 1792.
Se referenceartiklen om bestillingen for mere herom.
Det var et ønske fra initiativtageren bag monumentet, den tidligere schweizergardist, oberst Karl Pfyffer von Altishofen, at løven skulle være omringet af ituslåede våben. Det er disse, Keller her omtaler.
Dvs. Thorvaldsens assistent Pietro Tenerani, der skulle arbejde på løvens manke og klør, jf. Liebenau, op.cit. p. 33. For mere om arbejdsfordelingen i Thorvaldsens værksted se evt. referenceartiklen Thorvaldsens værkstedspraksis.
Den tidligere schweizergardist, oberst Karl Pfyffer von Altishofen, der var initiativtager til monumentet, og på hvis vegne Keller varetog sagen over for Thorvaldsen.
Finansieringen af monumentet byggede på private bidrag, som Karl Pfyffer von Altishofen bl.a. søgte at få i hus gennem udsendelse af subskriptionsblanketter. En sådan kan ses udfyldt af en François Arland d. 28.7.1819.
Der er formentlig tale om Pietro Teneranis skulpturgruppe Venus og Amor, som netop dette år blev udført i ler, jf. brev af 19.11.1819 fra John Gibson til John Crouchley. Et marmoreksemplar af Teneranis skulptur fra 1825 findes i The Devonshire Collection, Chatsworth, antagelig erhvervet af William Devonshire, 6. hertug af Devonshire, som også omtales i det nævnte brev.
Den 3.7.1819 kunne Keller skrive til Pfyffer von Altishofen, at modellen til Døende løve (Schweizerløven), jf. afstøbning A119, var færdig og afstøbt.
En sådan tegning af Thorvaldsen kendes ikke i dag, og formentlig udførte Thorvaldsen den aldrig, eftersom Keller selv jf. et brev af 16.7.1819 til Pfyffer von Altishofen havde opgivet at få Thorvaldsen til at gøre det og i stedet selv ville indtegne løvemonumentet efter modellen på en tegning af monumentets omgivelser, jf. D1515. Brevet af 16.7.1819 er delvist afskrevet i Liebenau, op.cit., p. 36.
Dvs. den grotte, der skulle hugges i klippevæggen over den gammel stenbrudssø i parken ved Luzern, hvor monumentet skulle placeres, jf. tidligere kommentar.
Udover de ønskede sønderslagne våben skulle også det franske og det schweiziske våbenskjold gengives. Det var, som nævnt i kommentar ovenfor, et ønske fra initiativtageren bag monumentet, den tidligere schweizergardist, oberst Karl Pfyffer von Altishofen.