Heinrich Keller
Rom
Karl Pfyffer von Altishofen
Luzern
Udskrift: Via Milano / à Monsieur / Monsieur Charles Pfüffer / Colonel & Chevalier de St Louis / Lucerne. / en Suisse.
[Vertikalt tilføjet, formentlig af Pfyffer von Altishofen efter modtagelsen af brevet:] Rome 20 Fevrier. Keller 1819.
Dateringen fremgår af dokumentet.
Keller meddeler, at Thorvaldsen er begejstret for ideen om at lade monumentet Døende løve (Schweizerløven), jf. afstøbning A119, udhugge i kolossalstørrelse direkte i klippevæggen ved Luzern. Han videregiver desuden Thorvaldsens anvisninger på løvens og indskriftens placering. Keller mener, at modellen vil være færdig en måned senere og foreslår Francesco de Sanctis som speditør.
Theuerster Herr und Freund!
O[b] es mir zur Entschuldigung dienen darf, weiß Ich nicht, daß ich Ihnen wahrscheinlich in dieser tollen Zeit einen unzusammenhängenden Brief schreiben werde, denn meine BubenI und ein halbes dutzend kleiner Nachbarn hüpfen und springen, als Pulcinelle, Gärtnermädchen und QuerchenII um mich in Bokssprungen herum, wollen nicht leiden, daß ich schreibe, ich soll sie mit Bonbons stopfen, in den Wagen geben und auf den Corso schicken damit sie, da ihr Wesen treiben können. Doch zur Sache!
ThorvaldsonIII ist entzückt über die Idee des kolloßalen LöwenIV, welche Ihnen sehr viel ersparenV muß und tausendmal schönerVI wird, denn er bemerkte: ich mag den Löwen nochsogroß machen als ich will, so erscheint er in Bronze doch immer, wie eine Maus, und der Fels selbst, ist an den Einfluß des Klimas gewöhnt, durch die Grotte und überhängendes Gebüsch geschützt, und dem Eindruck der Witterung nicht unterworfen, wie ein fremdes Stück SteinVII. Auf meiner Insi[nu]ation wird er nun den Löwen nur lebensgroß und zwar in und mit der Grotte selbst modellirenVIII, welches die Ausführung erleichtert, jede Irrung verhindert und Sie alles Kopfbrechens überhebt. Er meint[,] und auch mich dünkt es der Beste[,] Sie sollten die ganze solide LageIX von 33’ [Fuss] zum Löwen die Seitenlager zur Grotte benützen [tegningX] Die NamenXI ohne OrdnungXII auch kolloßal darunter schreiben, größer [und] kleiner, daß keine Genauigeit und Fleiß dabei sichtbar ist wie der Charakter des Ganzen es erheischt. Von dem Besitzer des geheimnißesXIII habe [ich] noch keine Nachricht. Der Sandstein verwittert weniger, als daß er schwarz wird das sehe ich bei uns an so vielen Statuen und Säulen welche der Luft ausgesetzt sind welches unser Löwe in seiner Grotte viel weniger ist und vielfach geschützt ist, auch ist die Maße zu kolloßal und ble[ibt?] [papiret mangler] mit dem Mütterfelsen vereinigt. Die Transportumkosten verringern sich um[?][papiret mangler] die Hälfte, und das Modell dort bloß in vergrößerten Maasstab nachgeahmt werden und wird Ende künftigen MonatsXIV fertig stehn. Emballage und [papiret mangler] das[?] Spedieren werde ich, wenn es Ihnen so gefällig ist, durch DeSantisXV, den ich als zuverläßig und ehrlich kenne, aufs schleunigste besorgen. Sobald das ModelXVI wird angelangt seyn, kann die ArbeitXVII mit der grösten Sicherheit uebernommen werden den[n] jedes Verhältniss in dem Original ausgedrückt ist.
Ich danke Ihnen für Ihre gütige Künnste[?] allein ich bin nun Ihr Schuldener
| Mit Achtung und Freundschaft Ihr I Keller. |
Rom de. 20 Febr. 1819.
Brevet indeholder et af de ganske få bevarede udsagn fra Thorvaldsen om hans egen kunst og tankerne bag. Det citerede udsagn om løvemonumentet giver dermed et sjældent indblik i Thorvaldsens tankegang, hvad angår værkernes forhold til omgivelser og klimapåvirkning.
På første side i brevet ses en lille tegning udført af Keller af en liggende løve i en niche i klippevæggen. Dens hoved er vendt mod højre, og over og under nichen er inskriptionernes placering angivet med bølgelinjer.
Brevet indgår i en lang korrespondance mellem bestilleren af monumentet Døende løve (Schweizerløven), jf. A119, Karl Pfyffer von Altishofen og mellemmanden Heinrich Keller, der som bosiddende i Rom kunne virke som indpisker for Thorvaldsen. Se referenceartiklen om monumentet for mere herom. Eller se hele korrespondancen mellem Keller og Pfyffer von Altishofen her.
Brevet er venligt stillet til rådighed af og befinder sig i Staatsarchiv Luzern. Afskriften er foretaget efter en fotokopi af brevet, og da håndskriften tilmed sine steder er svært læsbar, er der desværre enkelte uklare tekststeder.
|
|
Døende løve (Schweizerløven), 1819, inv.nr. A119 |
Sidst opdateret 13.12.2017
Formentlig skyldes den følgende beskrivelse af de udklædte børn, at karnevalet stod på i Rom. Festivitasen varede normalt fra 17. januar og frem til påske.
I singularis Querch / Querg , dvs. dværg, se Deutsches Wörterbuch von Jacob Grimm und Wilhelm Grimm.
Dvs. Thorvaldsen. For andre kreative stavemåder af billedhuggerens navn se evt. referenceartiklen Alberto eller Bertel.
Oprindelig var det tanken, at løvemonumentet i Luzern, jf. Døende løve (Schweizerløven), afstøbning A119, enten skulle støbes i metal (jern eller bronze) eller hugges i marmor. Keller fik imidlertid ideen med at lade løven udhugge direkte i klippevæggen for på den måde at spare penge og muliggøre, at løven kunne udføres i så stor en størrelse, at den bedre ville svare til omgivelsernes dimensioner. Se referenceartiklen om monumentet for mere om bestillingen.
Ved at lade løvemonumentet udhugge direkte i klippen sparedes næsten alle udgifter til transport af materialer, støbning etc. Det eneste, der krævedes, var, at Thorvaldsens modeller blev sendt til Luzern, og at brokker fra udhugningen efterfølgende blev kørt væk. Eftersom midlerne til monumentet var få, var dette en meget kærkommen besparelse. Se referenceartiklen om bestillingen for mere herom.
Keller var ikke tilhænger af støbte monumenter, jf. hans brev af antagelig 5.12.1818, og hans og Thorvaldsens enighed om, at selv store værker ville forsvinde i sammenligning med det omgivende landskab, gjorde, at kun en enorm løvefigur ville virke passende – og dermed smuk.
Thorvaldsen refererer her til den oprindelige tanke om at lade løven udhugge i marmor eller granit, hvorefter den skulle placeres i en til formålet udhugget niche i klippevæggen, jf. referenceartiklen om bestillingen.
Thorvaldsen modellerede en model af Døende løve (Schweizerløven) i naturlig størrelse, jf. afstøbning A119, og en mindre model af løven liggende i den grotte, der skulle udhules i klippevæggen til formålet. Begge disse originalmodeller befinder sig i dag i Historisches Museum Luzern.
Klippesiden i Luzern, hvori monumentet skulle udhugges, bestod af sandsten af varierende kvalitet, nogle lag var porøse, andre solide. For at kunne hugge løven ud, var det nødvendigt at sandstenen var af god kvalitet, mens man i den mere porøse kvalitet kunne udhugge grotten omkring løven. Se evt. også beskrivelsen og tegningen, D1515, af klippevæggen
På brevet ses en lille tegning af løven i grotten for at illustrere dens størrelse og placering ift. klippesiden i Luzern, hvori den skulle udhugges. Se desuden den generelle kommentar samt evt. beskrivelsen og tegningen, D1515, af klippevæggen og referenceartiklen om bestillingen for mere herom.
Dvs. navnene på de schweizergardister, der kæmpede for den franske konge Ludvig 16. under de revolutionære styrkers storm på Tuilerierne i Paris 10. august 1792. Det var til disses ære, monumentet skulle rejses. Se referenceartiklen om bestillingen for mere herom.
Denne anbefaling fra Thorvaldsen blev ikke fulgt i den endelige udførelse af monumentets indskrifter, hvor navnene var systematisk grupperet efter rang og listet symmetrisk under monumentet. Det vides ikke, hvorfor Thorvaldsen ønskede denne bevidste uorden, bortset fra begrundelsen, der fremgår af det følgende, mht. indpasningen i de landskabelige omgivelser. Muligvis er det bevidste brud på ordnen også udtryk for en lighedstankegang, hvor soldaternes rang ikke skulle vægtes internt.
Det vides p.t. ikke med sikkerhed, hvem der hentydes til her, eller hvilken hemmelighed der omtales. Formentlig er der dog tale om den p.t. uidentificerede romer, der if. Kellers breve af hhv. 6.1.1819 og 13.2.1819 havde opfundet en form for kit, der kunne bruges til at reparere statuer eller forstærke mere porøse sten som sandsten. Håbet var, at man kunne købe sig til opskriften og på den måde sikre, at sandstensklippevæggen i Luzern, hvor Døende løve (Schweizerløven), jf. afstøbning A119, skulle udføres, blev stærk nok til at lade monumentet udhugge direkte i klippen. Se referenceartiklen Døende løve for mere herom.
Først den 3.7.1819 kunne Keller meddele, at modellen af Døende løve (Schweizerløven), jf. afstøbning A119, var færdig. Det gik altså ikke så hurtigt, som Keller håbede på i februar.
Dvs. speditøren og/eller købmanden Francesco de Sanctis.
Dvs. modellen af Døende løve (Schweizerløven) i naturlig størrelse, jf. afstøbning A119, samt formentlig også den mindre model af løven liggende i den grotte, der skulle udhules i klippevæggen til formålet, jf. ovenfor. Begge disse originalmodeller befinder sig i dag i Historisches Museum Luzern.
Det blev den schweiziske billedhugger Pankraz Eggenschwyler, der i første omgang fik opgaven med at udføre monumentet i kolossalstørrelse efter Thorvaldsens model. Da han imidlertid faldt ned fra stilladset under arbejdet og siden døde af sine kvæstelser, overtog den tyske billedhugger Lucas Ahorn arbejdet og færdiggjorde monumentet.