15.3.1805

Afsender

J.F. Clemens

Afsendersted

København

Modtager

J.L. Lund

Modtagersted

Rom

Modtagerinfo

Ingen udskrift.

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af brevet.

Resumé

Forskellige meddelelser om blandt andet Johan Bülows mulige ønske om en marmorbuste efter antikken samt Thorvaldsens bestilling til Christiansborg Slot.

Dokument

Copenhagen d. 15ⁿ Martz 1805.

Liebster Herr Lund.
Eben komt Hr. Wahl^I zur mir und meldet mir dass er morgen frühe seine Reise nach Rom antreten wird…
[…]
Ich habe den G. R.^II Bülow^III Preis für die Buste^IV von Thorwaldsen mitgetheilt und erwarte seine nähern Entschluss darüber. Es freuet mich dass der hr Thorw: seinen Wunsch gemäs einen so Schönen Auftrag von hier aus bekommen hat^V, eben dieses war mein Rath jedes mahl die Frage davon war, und besser ist es den Marmor bearbeitet von Rom zu erhalten als en bloc^VI, übrigens komt der Künstler dieses Fach, früh genug zum Kirchhofe hier^VII; Ihnen liebster hr. Lund, wünsche [ich] nicht weniger in Ihrem Fach Aufträge für unser neues Schloss^VIII; […]
Hr. Wahl wird Ihnen verschiedenes von hier aus erzählen können, ich will mit der Versicherung schliessen, dass ich stets mit Aufrichtigkeit bin Ihr Freund J F. Clemens

Generel kommentar

Af dette brev citeres kun de dele, der har med Thorvaldsen at gøre. Brevet er skrevet af efter Swane, op. cit.

Arkivplacering

Thiele

Andre referencer

• Leo Swane: J.F. Clemens. Biografi samt fortegnelse over hans kobberstik, København 1929, p. 315.

Emneord

• Bestillingen til Christiansborg
• Bestillinger, ikke antagne og urealiserede
• En fri mand. Thorvaldsens forbliven i Rom
• Thorvaldsens værker, kopier efter antikken

Personer

• Johan Bülow
• Johan Georg Wahl

Kommentarer

1. Den danske maler Johan Georg Wahl.

2. Geheimrat, dvs. gehejmeråd.

3. Den danske hofmarskal Johan Bülow.

4. Bülow havde i brev af 19.5.1804 udbedt sig prisen på en marmorbuste af Thorvaldsen efter antikken.
   Bestillingen blev, så vidt vides, aldrig realiseret.

5. Clemens henviser her til sagen omkring Thorvaldsens forbliven i Rom omkring 1803-1804.
   Thorvaldsen fik lov at blive med den begrundelse, at han i Rom bedre og billigere kunne udføre bestillinger til den danske stat, heriblandt til det nye Christiansborg Slot, jf. referenceartiklen herom.
   Argumentet var blandt andet, at en uforarbejdet marmorblok var sværere at transportere hjem end en færdig statue, som også Clemens nævner nedenfor.

6. Se ovenstående kommentar.

7. Kommentaren minder om den Nicolai Abildgaard skrev til Thorvaldsen i brev af 4.10.1801: vore saakaldte Billedhuggere, enskiøndt de blot giør Ligstene vil gierne Leve evindelig.
   Med dét henvistes der til, at flere billedhuggerne i Danmark, som Johannes Wiedewelt, C.F. Stanley og Andreas Weidenhaupt, kun overlevede ved navnlig at producere gravmæler.

8. Christiansborg Slot i København, der blev genopbygget af C.F. Hansen i perioden 1803-28 efter brænden i 1794.

   
   J.L. Lund fik siden en udsmykningsopgave til slottet med billedserien over Danmarks religionshistorie nu i Statsrådsalen på Christiansborg Slot: Kristendommens indførelse i Danmark, 1827, Nordisk offerscene fra den odinske periode, 1831, Solens tilbedelse, 1834, Procession ved Kristi Legemsfest fra den katolske tid i Danmark, 1834, Luthersk gudstjeneste, 1843.

Sidst opdateret 14.10.2014