27.10.1840

Afsender

Christine Stampe

Afsendersted

Nysø

Modtager

Just Mathias Thiele

Modtagersted

København, Charlottenborg

Modtagerinfo

Udskrift: ST / Hr Justiraad Professor / Thiele, paa / Charlottenborg / Kiøbenhavn
Tilskrift: ST Hr: Justitsraad Prof Thiele

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af brevet.

Resumé

Christine Stampe rådfører sig med Thiele om, hvorvidt Thorvaldsen behøver at komme til København for at fremvise skulpturen Christian 4., A152, for Christian 8. Hun opfordrer Thiele til at finde på underholdning til Thorvaldsens fødselsdag. Yderligere ønsker hun at vide, om Thiele ved, hvem der har bestilt en altertavle hos Thorvaldsen. Det drejer sig ikke om Hans Madsen og Johan Rantzau, A603, men om et andet værk til Fyn.

Dokument

Nysøe de 27 Oct 1840

Undskyld gode Professor Thiele, at jeg Uleiliger Dem med nogle Ligner jeg ved hvor stor Deres Interesse er for Thorvaldsen og jeg kan melde Dem. at han er saa væl som jeg endnu aldrig har seet ham, han bruger Strandbade[?], NB hiemme i Huset med lidt varmt, og de bekommer ham serdeles godt, saa at Arbeidet gaar ubegribelig fra Haanden, nu ligger det ham lidt paa Hiertet om han skal ind og vise Kongen^I Chr. den 4de Statye^II, da Dalhoff^III nok ikke før kan tage fat paa Støbningerne. Dog synes mig næsten det er synd at forstyrre ham i sin Virksomhed, især da han dog ville tilbage til hans Fødselsdag,^IV som han vil tilbringe her^V, troer De at Kongen bryder sig om han kommer ind? saa maae De endelig lade mig det vide ret snart, De kan nok mærke det, dog skulle Kongen alt have, seet Statyen eller De Troer han vil giøre det paa sin egen Haand, uden at bryde sig om Thorvaldsen, kom ind, saa venter jeg ligeledes, at De siger mig det ærligt, for at jeg kan raade Thor: til hvad De synes er det beste. – Skulle De imidlertid have Leilighed til at besøge os til den 19 Nov:^VI som De engang halvlovede i Sommer, saa ville det glæde os her meget, og vist især Thorvaldsen, Tænk lidt derover, og saa fik De maaske Høyn^VII og Én og anden med; men saa maae De overlægge lidt Løier^VIII vi kunne more den Gamle^IX med, om det er aldrig saa lidt saa kan De troe det giør dobelt efekt og Glæde herude pa Landet, hvor man intet Ahner; hvad siger De om et Muntert lille Stykke at opføre, eller et Voxkabinet eller Tablouer? – Høien er meget Opfinsom naar De aftalte noget med ham saa fik De vist noget Godt derud af, blodt Tage lidt hensyn til at det sees her paa Landet, hvor Resurserne ere meere sparsomme en i Byen; Pf: Abrahams^X var vist ypperlig, naar han ikke altid havde saa knap Tid; –
Apropos Husker De ikke hvem der talte med Thorvaldsen om en Altertavle man ønskede han skulde giøre, og han sagde de skulle kuns sende ham Maalet osv. Jeg har glemt alt des angaaende og Thorvaldsen ogsaa, dog da det var et passende Arbeide for ham herude saa maaske De ville erkyndige Dem derom om der ingen huskede at have hørt det^XI? Fx Frøken Herbst^XII som jeg næsten troer var nærværende da der blev talt derom, eller Borup^XIII, NB: Det er ikke det Monument for Hans Madsen, til Fyen,^XIV som Pf. Hetsch^XV har skrevet om, thi det har han bestemt at giøre her, dog det kan han snart faa giort når han først faar samlet Materialer, f:e:x kunne De maaskee sige noget, om Dragten den Feldtheer[e] Ranzau^XVI [har på, og] som Hans Madsen^XVII, flygter hen til for [at] sige Fiend[n]s forehavende til, om der er noget at iagtage ved den, og om man har Portræter som af den famille, om der skulle tages hensyn til – osv osv – NB jeg har ikke i Comision at spørge om noget af al dette dog ved jeg at Thorvaldsen ergrer sig, naar det er giort og nogen skulle komme med en Yttrig at dette heller hint, havde været ønskelig – Endvidere vilde jeg spørge Dem, om De ikke kan sige mig hvorledes man faar en Statye og nogle Basorelieffer sendte til Rom? Da Thorvaldsen ønsker de skulle være der til han kom dertil^XVIII. Troer de ikke der gaves leilighed fra Helsingeör? Undskyld nu alle mine spørgsmaal og alle mine Comitioner og min [sic] i hast skrevne Brev. Deres forbiundne.

Chr: Stampe.

Arkivplacering

Emneord

• Nysø
• Thorvaldsens fødselsdag 19.11.

Personer

• N.C.L. Abrahams
• G. Borup
• Christian 8.
• Jørgen Dalhoff
• G.F. Hetsch
• Bertel Thorvaldsen
• Adelgunde Vogt

Værker

	Hans Madsen og Johan Rantzau, 5. marts 1841, inv.nr. A603
	Hans Madsen og Johan Rantzau, inv.nr. C1147
	Christian 4., Tidligst 18. januar 1840 - Tidligst 30. april 1840, inv.nr. A152

Kommentarer

1. Den danske konge, Christian 8.

2. Thorvaldsens skulptur Christian 4., A152, som i 1840 blev konciperet af Thorvaldsen for derefter at blive støbt i bronze og opstillet i Christian 4.’s kapel i Roskilde Domkirke i 1845.

3. Den danske bronzestøber Jørgen Dalhoff, som støbte og cicelerede Thorvaldsens skulptur af Christian 4., A152 i bronze.

4. Thorvaldsen fejrede i sine sene år to fødselsdage, een for sin første ankomst til Rom, 8. marts, og den egentlige fødselsdato, 19. november. Der er her uden tvivl tale om den sidste.

5. Dvs. på herregården Nysø, hvor Christine Stampe med familie boede.

6. Dvs. på Thorvaldsens fødselsdag den 19. november.

7. Antagelig den danske kunsthistoriker N.L. Høyen.

8. Christine Stampe havde også bedt H.C. Andersen om at finde på underholdning til Thorvaldsens fødselsdag, se hertil hendes brev til Andersen 17.10.1840.

9. Dvs. Thorvaldsen, som ville blive 70 den 19. november 1840.

10. Den danske professor og forfatter N.C.L. Abrahams.

11. Allerede 20.1.1840 havde Thorvaldsens kammertjener C.F. Wilckens kontaktet arkitekten G.F. Hetsch, for om muligt at finde ud af, hvem der havde bestilt altertavlen. Hetsch kunne dog heller ikke opklare sagen.

12. Dvs. den danske billedhugger Adelgunde Vogt, som på dette tidspunkt var frøken og hed Herbst.

13. Billedhuggeren Gotthlef Borup, som assisterede Thorvaldsen med nogle af hans større arbejder efter hans hjemkomst til Danmark 1838.

14. Et monument over den danske præst Hans Madsen (?-ca. 1562). Thorvaldsen endte med at udføre relieffet Hans Madsen og Johan Rantzau, A603.

15. Den danske arkitekt G.F. Hetsch, som i årene 1836-1838 forestod restaureringen af Svanninge Kirke.

16. Den holstenske feltmarskal Johan Rantzau (1492-1565). Han var den første i slægten Rantzau der tilhører Breitenburg-linjen og var således forfader til Thorvaldsens gode ven Conrad Rantzau.

17. Der var som nævnt tale den danske præst Hans Madsen (?-ca. 1562), A603. Hans Madsen var præst i Svanninge ved Fåborg. Han spillede en rolle ved Grevens Fejde, hvor han positivt medvirkede til sejren ved Øksnebjerg.

18. Thorvaldsen rejste til Rom med familien Stampe i 1841 og vendte tilbage til Danmark i 1842. Han ankom til Rom 12.9.1841.

Sidst opdateret 29.04.2020