Juli 1841

Afsender

Christine Stampe

Afsendersted

Nysø

Modtager

Omnes

Dateringsbegrundelse

Dette afsnit af Stampes erindringer beskriver begivenheder, der kan tidsfæstes til Juli 1841.
Men erindringerne blev først nedfældet i denne form i månederne efter Thorvaldsens død 24.3.1844, sandsynligvis på grundlag af dagbogsnotater fra dengang, begivenhederne fandt sted. Teksten kan altså i løbet af denne proces have undergået redaktionelle ændringer og/eller erindringsforskydninger, så dateringen skal tages med et gran salt.
Dateringen af erindringerne drøftes nærmere i artiklen Manuskriptet til Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen.

Resumé

Christine Stampes manus til hendes erindringer om Thorvaldsen. Dette er 26. del af i alt 60.

Dokument

[side139]

[fortsat…]^I

‒ Fra Manheim^II skyndte vi os Bort, da man der vilde give Thorv: en fètè, og saa til Schvetzingen^III, og Carlsruhe^IV, her skyndte vi os og bort af Angest for fetèr, kort, kuns der hvor der var nogle af Thors: Arbeider at see opholdt vi os da han jo aldrig selv havde seet disse ting opstillede, derfor fik Reisen ogsaa saadan en forunderlig Gang, frem og tilbage i Zikzak. ‒ Giennem den deiligste Egn af Værden kom vi endelig til Wilbad^V, hvor jeg vilde Besøge en Ungdoms Veninde^VI af mig som laae der med sin syge Mand. De vare umaadelig glade og kierlige mod os overøste os Alle med Godhed, og foræringer blandt andet Schillers^VII Værker, le Cied^VIII osv og en mængde Billedbøger til Børnene[.] De vi[d]ste vi vilde besøge dem der saa havde de ladet disse Ting komme exprèe, strax udbredte Røgtet sig at Thorv. var der, nu kom strax inbydelse af en stor Hertuginde

[side]

Gud ved hvem, som laae der, dog vi vilde kuns opholde os kort, og det drev os endnu tidligere Bort, det er meget ubequem paa en Reise, at skulle løse Kuferter ned hvor man kuns opholder sig kort, for toiletten; ‒ nu gik det videre til Stutgart hvor vi kom den 6te July^IX[.] her stor Deputation (Reinbeck^X.) og samme Aften^XI Musik og en Sang^XII for Døren, vores Loschie var paa Schillers Plads, denne Statye^XIII var oplyst ved Bengalskild^XIV, næste dag^XV [vare vi] omkring at see hvad mærkværdig her var, saa spiist syperb hos vores fortreffelige Vært, saa kom Hr: von Reinbek og Hr: von Seifer^XVI med 2 Kongelige Equipager (Kongen^XVII selv laae i Livorno og Brugte Søebade, og havde givet Ordre før sin bortreise at naar Thorv: kom saa skulle alt muligt giøres for at beværte Thorv: paa det beste, disse Equipager, stod hver dag til vores Tieneste medens vi vare i Stutgart, med 4 for, snart Sorte snart Graae og Brune, en Schokei^XVIII til forri[d]der, og foresten Kongens Liberie^XIX, dette morede ret Børnene :) nu kiørte vi omkring og saae Egnen, og vi vare paa Weil^XX osv og endte i Kantstadt^XXI hvor man ganske einpronty^XXII gav en nydelig lille Stykke fordie jeg havde yttret at Thorv: holdt af Theater, Gr: Leitrum^XXIII inviterte os han var Theater Scheff ‒
Næste dag^XXIV gav Kongen en Stor Diner for Thr: hvor Ministeren giorde Honeur, saa Fierde dag^XXV gav Borgerne en Diner, og Paa et Løsted^XXVI, og heele Selskabet fulgte Thorvaldsen hiem med Fakkeltog, og Musik[.] Man overgav ham der et meget elegant Patent^XXVII, som Æres Borger, Fløiel Mappe

[side]

med Bronze Hiørner og Guldquaster^XXVIII ext. ‒ Een Aften havde vi en deilig Consert hos Grev Leithrum; hver dag var besat, og vi saae hvad der var at se i Egnen, og skiønede paa den Kongelige Equipage, thi alt hvad der var smukt at see maatte man tilveirs for, og Hæstene har det strænkt der, Maleren Diederik^XXIX havde mahlen Transparenten^XXX til Thr:s Fest, vi besøgte en Mængde Kunstnere blandt andet Wether^XXXI, en meget bekiendt Mahler som intereserte Thorv. meget, han forærte ham en lille Aquarell ‒ I Morges Paraderede Borgerskabet, hver Aften fakeltog, Musik og Schillers Statye^XXXII oplyst. Gegenbauer’s^XXXIII smukke Freskòs^XXXIV, saae vi, Großenstein^XXXV, daß rothe Berg hvor det Græske Capel^XXXVI staaer, ‒
I Ulm^XXXVII, opdager man i Kirken^XXXVIII at Thorv er der, ved det at en Dame har seet ham gaae forbie, og paastod det maatte være Thorv: hun sender efter for at spørge og strax (: skiønt vi blodt opholdt os Medens vi spiste lidt) kommer heele Sangforeningen og bringer Musik. ‒
I Augsburg^XXXIX bleve vi viste omkring af Hr Eigner^XL (anbefalet af P: Wagen^XLI i Berlin) vi vare neppe 2 Timer i Byen, men fik strax invitation til en Fete man vilde give Thorv: dog vi frabad os det og skyndte os bort[.] dog saae vi her nogle deilige Holbein’er^XLII, Albrecht Dyrer^XLIII, og en række udmærkede Basrelief i et side Kapell forstillende Kristi fødsel, intil Maria Død. ‒

[fortsættes…]^XLIV

Generel kommentar

Dette dokument er en del af det originale manuskript til Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen. Afskriften af hele manuskriptet omfatter i alt 60 dele. Denne del er nr. 26.

Stampes erindringer blev udgivet i bogform i 1912 af Stampes barnebarn, Rigmor Stampe. Denne del af den ucensurerede originaltekst svarer til Stampe, op. cit., i den redigerede udgave.

Læs mere om nærværende online-udgivelse af teksten i artiklen Manuskriptet til Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen.

Teksten er publiceret med støtte fra Ny Carlsbergfondet i regi af digitaliseringsprojektet Kilder til Dansk Kunsthistorie.

Arkivplacering

Thiele

Andre referencer

• Rigmor Stampe (ed.): Baronesse Stampes Erindringer om Thorvaldsen, København 1912, p. 130-132.

Emneord

• Christine Stampes manus
• Fakkeltog
• Rejsebeskrivelser
• Rejsen til Rom, maj-september 1841
• Selskabsliv, andre steder
• Skulpturer i fakkelbelysning
• Thorvaldsens udnævnelser

Personer

• Joseph Anton Gegenbaur
• Georg von Reinbeck
• Friedrich Schiller
• Bertel Thorvaldsen
• Wilhelm 1.
• G.F. Waagen

Værker

	Friedrich Schiller, Senest 9. september 1836, inv.nr. A770
	Thorvaldsens æresborgerdiplom fra staden Stuttgart, 9. juli 1841, inv.nr. N37

Kommentarer

1. Denne del af Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen er fortsættelsen af den foregående del, som kan ses her.

2. Rejseselskabet ankom til Mannheim 3.7.1841 og overnattede sandsynligvis dér, før rejsen gik videre næste dag.

3. Schwetzingen ligger ca. 15 km syd for Mannheim.

4. Rejseselskabet ankom til Karlsruhe sandsynligvis 4.7.1841, overnattede og drog videre – hurtigt, som Stampe skriver – næste dag.

5. Dvs. den tyske kurby Bad Wildbad, som indtil 1991 bare hed Wildbad. Byen ligger i Württemberg, ca 55 km vest for Stuttgart.
   Rejseselskabet ankom til Wildbad 5.7.1841 og overnattede sandsynligvis dér til næste dag.

6. Den pågældende ungdomsveninde er sandsynligvis identisk med frue Engelman, der omtales p. 129. Hun er imidlertid p.t. ikke identificeret nærmere.

7. Dvs. den tyske forfatter Friedrich Schiller.

8. Dvs. heltedramaet Le Cid af den franske dramatiker Pierre Corneille (1606-1684).

9. Rejseselskabet ankom til Stuttgart 6.7.1841.

10. Dvs. den tyske digter, hofembedsmand m.m. Georg von Reinbeck.

11. Dvs. 6.7.1841.

12. Der er højst sandsynlig tale om denne sang.

13. Dvs. Friedrich Schiller, jf. A770.

14. Dvs. i forb. bengalsk belysning eller lys eller ild, kunstig, farvet flamme, der anvendes dels i fyrværkerisager, dels for (på teater) at fremhæve tableau, jf. bengalsk i Ordbog over det danske Sprog.

15. Dvs. 7.7.1841.

16. Denne von Seifer er p.t. uidentificeret.

17. Dvs. kongen af Württemberg, Wilhelm 1.

18. Dvs. jockey.

19. Dvs. dragt bestående af frakke, knæbukser, hat, strømper og sko, båret som uniform af en tjener, jf. liberi i Ordbog over det danske Sprog.

20. Weil er ikke sikkert identificeret. Omkring Stuttgart findes der tre muligheder:
    Weil im Schönbuch, 23 km sydvest for Stuttgart, eller Weil der Stadt, 26 km vest for Stuttgart, eller Weilimdorf, ca. 8 km nordvest for Stuttgart – i dag en af byens forstæder.
    Den sidste mulighed må – afstanden taget i betragtning – være den mest sandsynlige. Her kunne målet for udflugten have været det senbarokke anlæg Schloss Solitude.

21. Dvs. forstaden til Stuttgart, kurbyen Bad Cannstatt, som ligger godt 6 km nordøst for Stuttgarts centrum.
    Det må imidlertid antages, at selskabet ikke kom til Bad Cannstatt 7.6.1841, da
    Stampe højst sandsynlig forveksler datoerne. Dagen efter, den 8.7.1841 blev der nemlig afholdt en stor fest for Thorvaldsen i Bad Cannstadt, og byens navn nævner Stampe ikke i det følgende.

22. Dvs. øjeblikkeligt indfald, jf. impromptu i Ordbog over det danske Sprog.

23. Denne greve Leitrum eller Leithrum, som Stampe også staver det nedenfor, er p.t. uidentificeret.
    Han var muligvis engelsk, og Stampe kunne stave hans navn galt.

24. 8.7.1841 var rejseselskabet til fest i kursalen i Bad Cannstatt, Stuttgart.

25. 9.7.1841 blev der igen afholdt en stor fest til Thorvaldsens ære.

26. Dvs. et lyststed. Der er tale om det såkaldte Silberburg i Stuttgart.

27. Ved festen blev Thorvaldsen udnævnt til æresborger i Stuttgart, se Æresborgerdiplom fra Staden Stuttgart, N37. Diplomets ordlyd kan ses i afskrift her: 9.7.1841.
    Se også referenceartiklen Thorvaldsens udnævnelser.

28. Dvs. om prydelse, bestående af et bundt løsthængende tråd – eller snorender, jf. kvast i Ordbog over det danske Sprog.

29. Dvs. den tyske maler Johann Friedrich Dieterich (1787-1846).

30. Dvs. gennemsigtigt billede, skilt o.lign. af papir, hvidt bomuld o.lign, der belyses bagfra, så billedet, bogstaverne osv. fremtræder i lyse og strålende farver, jf. transparent i Ordbog over det danske Sprog= transparent.

31. Denne Wether er p.t. uidentificeret.

32. Dvs. Friedrich Schiller, jf. A770.

33. Dvs. den tyske maler Joseph Anton Gegenbaur.

34. Fra 1836 til 1854 udførte J.A. Gegenbaur fresker til Neues Schloss i Stuttgart, som i 16 scener illustrerer Württembergs historie.
    Freskerne gik op i røg, da Neues Schloss blev helt udbombet under 2. verdenskrig. Slottet er i dag genopbygget.

35. Der er ikke noget Großenstein i nærheden af Stuttgart, men navnet er Stampes fejlhuskning af det nyklassicistiske Schloss Rosenstein, bygget 1824–1829 af den italienske arkitekt Giovanni Salucci (1769-1845).
    Slottet ligger i nærheden af forstaden Bad Cannstadt.

36. Dvs. det tempelagtige mausoleum for den württembergske kongefamilie i Rotenberg – Grabkapelle auf dem Württemberg. Mausoleet blev opført 1820-24 efter den italienske arkitekt, Giovanni Saluccis (1769-1845) tegninger – udvendigt som en nytolkning af Andrea Palladios Villa Rotonda, og indvendigt som en parafrase over Pantheon i Rom.
    Mausoleets centrale kuppelrum er smykket af fire evangelist-statuer:
    Johannes af Johann Heinrich von Dannecker,
    Lukas af Theodor Wagner,
    Markus af Johann Leeb efter Thorvaldsens udkast,
    Matthæus af Johann Nepomuk Zwerger efter Thorvaldsens udkast.
    Altså et monument med værker af Thorvaldsens kolleger og elever.

37. Rejseselskabet gjorde et kort ophold i Ulm 11.7.1841.

38. Det vil højst sandsynlig sige, domkirken, Ulmer Münster.

39. Rejseselskabet gjorde et kort ophold i Augsburg 12.7.1841.

40. Dvs. den tyske konservator Andreas Eigner (1801-1870) i Augsburg. Han var ansat som konservator på Königlichen Galerie Augsburg (i dag Staatsgalerie Altdeutsche Meister).

41. Dvs. den tyske museumsdirektør og kunsthistoriker G.F. Waagen.

42. Dvs. malerier eller grafikker af den tyske maler og grafiker Hans Holbein den yngre (1498-1543).

43. Dvs. malerier eller grafikker af den tyske maler og grafiker Albrecht Dürer (1471-1528).

44. Denne del af Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen fortsættes i den følgende del, som kan ses her.

Sidst opdateret 31.08.2020