Christine Stampe
Nysø
Omnes
Dette afsnit af Stampes erindringer beskriver begivenheder, der kan tidsfæstes til Vinter 1840-41 & 1844.
Men erindringerne blev først nedfældet i denne form i månederne efter Thorvaldsens død 24.3.1844, sandsynligvis på grundlag af dagbogsnotater fra dengang, begivenhederne fandt sted. Teksten kan altså i løbet af denne proces have undergået redaktionelle ændringer og/eller erindringsforskydninger, så dateringen skal tages med et gran salt.
Dateringen af erindringerne drøftes nærmere i artiklen Manuskriptet til Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen.
Christine Stampes manus til hendes erindringer om Thorvaldsen. Dette er 16. del af i alt 60.
[side89]
Dette erII hvad han vilde lade giøre i Rom naar vi kom der
Pius d 7deIII
ConradinIV i Marmor[?]
De 2 ApostelerV
4 Profeter[?]VI [xxxxVII]
MelantonVIII &
LutterIX
ThorvaldsenX ‒
Christus i EmausXI
VasenXII[?] EboseretXIII
Jupitor og DianaXIV lade Ebossere
Hymnen og AmorXV [xxxxsendt?]
pendant, Amor PsycheXVI skal
hentes[?] ‒
de 2 fammille StykkerXVII ‒
[side]
[?] til Genien del lumeXVIII
gjort i LuCasXIX ‒
N 2 CaritaXX kom til Dannmark
nogen BroderXXI ‒
AlexandertogetXXII, Sønnen løber
derfraXXIII, Som ingen elsker af HansenXXIV
DanserindeXXV er giort første gang efter Bestilling
1841XXVI
N 3
Dette husker jeg ikkeXXVII hvad betyder, men troer det er nogle af de feil ThieleXXVIII har giort i sine Angivelser
1844
hanXXIX paastod hans ModerXXX aldrig havde haft andre Børn end ham ‒ ‒
og det var en feil at han havde giort sin egen statye, som Thiele skal sige i sin lille pieseXXXI[.]
Den oven nævnte Genio del lumeXXXII husker jeg han for talte mig at have giort i LuckaXXXIII sidende paa Gulvet i et KykkenXXXIV, (for at faae lyset høiere oppe fra) og ved stegevændernesXXXV Musik, med Modeleer Pind han selv havde tilskaaret sig ‒ ‒
[side]
# HistorienXXXVI om CaritaenXXXVII hvordan den kom til Kirken
[fortsættes…]XXXVIII
Dette dokument er en del af det originale manuskript til Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen. Afskriften af hele manuskriptet omfatter i alt 60 dele. Denne del er nr. 16.
Stampes erindringer blev udgivet i bogform i 1912 af Stampes barnebarn, Rigmor Stampe. Denne del af den ucensurerede originaltekst svarer til Stampe, op. cit., i den redigerede udgave.
Læs mere om nærværende online-udgivelse af teksten i artiklen Manuskriptet til Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen.
Teksten er publiceret med støtte fra Ny Carlsbergfondet i regi af digitaliseringsprojektet Kilder til Dansk Kunsthistorie.
Diana og Jupiter, 20. april 1840, inv.nr. A345 | |
Alexander den Stores indtog i Babylon, marts 1812 - juni 1812, inv.nr. A503 | |
Caritas, 1810, inv.nr. A598 | |
Andreas, 1. marts 1842, inv.nr. A108 | |
Judas Thaddæus, Ca. 28. marts 1842 - 10. april 1842, inv.nr. A105 | |
Pius 7., marts 1825, inv.nr. A142 | |
Kristus i Emmaus, 1839, inv.nr. A563 | |
Bertel Thorvaldsen med Håbets gudinde, Tidligst 1. oktober 1839, inv.nr. A162 | |
A genio lumen (Kunsten og Lysets genius), Antagelig senest 1808, inv.nr. A517 | |
Martin Luther, Antagelig 1838, inv.nr. A160 | |
Philipp Melanchton, Antagelig 1838, inv.nr. A161 | |
Amor og Hymen, Tidligst marts 1840 - Senest maj 1840, inv.nr. A452 | |
Amor og Psyche, Antagelig tidligst marts 1840 - Senest maj 1840, inv.nr. A450 |
Sidst opdateret 30.08.2020
Denne del af Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen er fortsættelsen af den foregående del, som kan ses her.
Denne sætning er skrevet med blyant i højre side på den anden led.
Den følgende liste af Thorvaldsen-værker på side 89 er – i modsætning til det øvrige manus, der er nedfældet med blæk – skrevet med blyant. Listen var næppe tænkt som en del af manuskriptet, men snarere som en huskeseddel udfærdiget i Danmark i vinteren 1840-41, så Stampe kunne hjælpe Thorvaldsen med at få sat værkerne på listen i produktion i billedhuggerens værksted, når parret ankom til Rom.
Listen er ikke publiceret i Rigmor Stampe, op. cit.
Der må hentydes til en del af Pius 7., jf. A142. Men det er p.t. uklart, hvilken del af pavemonumentet, som var tænkt bearbejdet i Thorvaldsens romerske værksted i 1841 – al den stund, at monumentet var færdigleveret til Peterskirken i marmor i 1831.
Dvs. Conradin, jf. A150. Statuen blev hugget i marmor i løbet af 1840erne og leveret 1847 til Conradins grav i Santa Maria del Carmine, Napoli.
Dvs. Judas Thaddæus, A105 og Andreas, A108. Judas Thaddæus og Andreas var de to sidste af de i alt tolv apostle, som Thorvaldsen udførte nye versioner i 1842.
Se mere i Bestillingen til Vor Frue Kirke i København.
Dvs. de fire profeter, der var planlagt til Vor Frue Kirkes facade, men som aldrig blev udført.
Se mere i Bestillingen til Vor Frue Kirke i København.
Ordet er p.t. ikke tydet.
Dvs. Philipp Melanchton, A161. Projekteret statue til forhallen i Vor Frue Kirke i København, men blev dog aldrig udført.
Dvs. Martin Luther, A160. Projekteret statue til forhallen i Vor Frue Kirke i København, men blev dog aldrig udført.
Dvs. selvportrætstatuen Bertel Thorvaldsen med Håbets gudinde, Nysø1, der skulle hugges i marmor i Rom.
Dvs. Kristus i Emmaus, jf. A563, der skulle hugges i marmor i Rom.
Hvis ordet er korrekt tydet, er det p.t. uvist hvilken vase, der er tale om.
Dvs. hugges i marmor, jf. den italienske billedhugger-term abozzare, se Fagudtryk i Thorvaldsens værksted.
Dvs. Diana og Jupiter, A345.
Dvs. Amor og Hymen, A452.
Dvs. Amor og Psyche, A450, der var en pendant til Amor og Hymen, A452.
Dvs. Thorvaldsen hos familien Stampe, Nysø38, og Henrik Stampe og to sønner, Nysø39.
Dvs. A genio lumen (Kunsten og lysets genius), A517.
De fragmentariske notater på denne side skal sandsynligvis forstås, sådan som Stampe selv noterer det nedenfor, nemlig som en huskeseddel over historier, der skulle fortælles, eller historier, der skulle korrigeres i forhold til, hvad Just Mathias Thiele tidligere havde skrevet.
Notaterne er ikke publiceret i Rigmor Stampe, op. cit.
Dvs. Lucca, en mellemitaliensk by 70 km vest for Firenze.
Der refereres til en historie om, hvordan A genio lumen blev til i Lucca, se nedenfor.
Dvs. Caritas, A598.
Historien om dette relief, og om hvordan det endte i Vor Frue Kirke i København, se mere herom i Thorvaldsens værkdonation til Hans Henrik Gunnerus.
Det er p.t. uvist, hvad Stampe her hentyder til.
Dvs. Alexander den Stores indtog i Babylon, A503.
Det er p.t. uvist, hvad Stampe her hentyder til.
Dvs. sandsynlig C.F. Hansen, som Thorvaldsen ikke altid havde et uproblematisk samarbejde med, som det antydes her.
Se fx Bestillingen til Råd- og Domhuset.
Sandsynligvis Danserinde, A178.
Dette årstal er skrevet med samme tykkere blyant som bemærkningen nedenfor. Dvs. året 1841 er antagelig tilføjet i 1844, hvor Stampe skrev den følgende forklarende bemærkning.
Denne bemærkning er nedfældet med en anden og tykkere blyant end de fragmentariske sætninger ovenfor.
Stampe synes at have læst sætningerne i 1844, som denne sætning er dateret, efter Thorvaldsens død, hvor hun påbegyndte arbejdet med at færdiggøre sin erindringer om billedhuggeren.
For at minde sig selv om, hvornår ovenstående bemærkninger blev nedskrevet har hun tilføjet året 1841 tre år senere.
Dvs. den danske forfatter, sekretær, museumsmand og bibliotekar Just Mathias Thiele.
Dvs. Thorvaldsen.
Dvs. Thorvaldsens mor Karen Thorvaldsen.
Det vides ikke med sikkerhed, hvilken “lille piese” Christine Stampe her henviser til. Thiele udgav i 1837 et mindre skrift under titlen Om den danske Billedhugger Bertel Thorvaldsen tilligemed en Fortegnelse paa de Arbeider, hvilke han indtil nærværende Tid har udført, men heri påstås det intetsteds, at Thorvaldsen før 1837 skulle have udført sin egen selvportrætstatue.
Dvs. A genio lumen (Kunsten og lysets genius), A517.
Dvs. Lucca.
Dvs. køkken.
Dvs. en person som vender stegen på spiddet, jf. stegevender i Ordbog over det danske Sprog.
Følgende: “# Historien om Caritaen hvordan den kom til Kirken”, er skrevet i venstre side på den anden led.
Dvs. Caritas, A598, som blev anbragt i skibet til venstre for indgangen i Vor Frue Kirke i København.
Historien om dette relief, og om hvordan det endte i Vor Frue Kirke, se mere herom i Thorvaldsens værkdonation til Hans Henrik Gunnerus.
Denne del af Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen fortsættes i den følgende del, som kan ses her.