Carl Ludwig Fernow
Rom
Johann Pohrt
Orbe, Schweiz (?)
Dateringen fremgår af den bog, hvorfra dette brevuddrag stammer.
Fernow omtaler de danskere, han har truffet i Rom. Thorvaldsen er endnu ikke ankommet.
[…]
Seit etwa 14 Tagen ist der junge Prinz von AugustenburgI unter dem Nahmen eines Baron von Holstein in Rom. Er hat einen sächsischen Gelehrten, der MattheiII heißt u. Legazionsrath ist, einen Mann von etwa 50 J. bey sich. ZoegaIII führt sie durchs alte und neue Rom. Sie werden zwey Monathe hier bleiben. Desgl. ist ein gewisser Major v. FriboyIV mit seiner Frau hier, der die BrunV kennt; ob sie ihn kennt weiß ich nicht. Der DäneVI, der mir den ewigen FriedenVII bringen soll, ist aber noch nicht angekommenVIII.
[…]
Dette er et brudstykke af et brev, som blev trykt i Fernow, op. cit. Afskriften stammer herfra.
Kun de Thorvaldsen-relevante dele citeres.
Sidst opdateret 08.11.2020
Dvs. den dansk-tyske prins Frederik Carl Emil af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg (1767-1841).
Dvs. den tyske æstetiker og pædagog Karl Johann Konrad Michael Matthaei (1744-1830).
Dvs. den danske arkæolog Georg Zoëga.
Muligvis har Fernow skrevet galt her. Der kunne være tale om den danske officer Frederik Caspar Conrad Frieboe (1767-1846), selvom han først blev major i 1803.
Hans ledsagende hustru var i så fald Gertrud Cathrine Bodenhoff (1765-1814). De var blevet gift året før i 1795.
Dvs. den danske forfatter Friederike Brun, hos hvem Johann Pohrt var ansat som huslærer.
Dvs. Thorvaldsen, som endnu ikke var ankommet til Rom, som det fremgår af det følgende.
Fernow må have vidst fra Georg Zoëga, at billedhuggeren var undervejs. Og det fremgår af Fernows tidligere brev af 19.11.1796, at han troede, at billedhuggeren ville rejse gennem Schweiz på vejen til Rom.
Men Thorvaldsen forlod København 30.8.1796 med fregatten Thetis på vej til Middelhavet, og var på brevskrivningstidspunktet nået til Malta. Se Rejsen til Italien 1796-1797.
Dvs. Zum ewigen Frieden. Ein philosophischer Entwurf af den tyske filosof Immanuel Kant (1724-1804).
Thorvaldsen havde dog højst sandsynlig ikke denne bog med på sin rejse fra København. Af to årsager:
1) I Fernows foregående brev af 19.11.1796 til Pohrt antager han, at Thorvaldsen ville passere Schweiz på sin vej fra København til Rom. Pohrt befandt sig nemlig i Schweiz og ville i givet fald have kunnet give Thorvaldsen bøger med til Fernow. Denne beder i al fald Pohrt om at besørge dette i det foregående brev. Fernow må formodentlig være blevet underrettet om Thorvaldsens angivelige rejserute fra Georg Zoëga.
Men sagen var jo, at Thorvaldsen ikke rejste over land fra København til Rom, men sejlede med fregatten Thetis til Malta, se Rejsen til Italien 1796-1797, så han kunne af gode grunde ikke have taget bøger fra Schweiz med til Fernow.
2) Der findes en liste over de bøger, som Thorvaldsen faktisk medbragte på sin rejse til Rom via søvejen. Hans bøger blev nemlig beslaglagte af tolden ved hans ankomst til Napoli 31.1.1797, og i hans rejsedagbog har han opregnet bøgerne. Kants republikanske programskrift nævnes ikke på denne liste.
Der optræder dog to ikke-betitlede bøger på listen, og hvis Kants skrift alligevel er en af dem, skulle Thorvaldsen altså have haft bogen med fra København, hvilket ikke forekommer sandsynligt i lyset af årsag 1).
Nærværende oplysning i Fernows brev er – sandsynligvis fejlagtigt – blevet læst som om, Thorvaldsen faktisk medbragte bogen, se Rainer Schoch: ‘Rom 1797 – Frihedens tilflugtssted’, in: B. Jørnæs et al. (ed.): Kunst og Liv i Thorvaldsens Rom, København 1992, p. 9; og Ursula Peters (ed. inter al.): Künstlerleben in Rom, Bertel Thorvaldsen (1770-1844). Der dänische Bildhauer und seine deutschen Freunde, Nürnberg 1991, p. 380.
Thorvaldsen ankom først til Rom 8.3.1797.