Marie Lehmann
Rom
Marie Lehmann
Rom
Dateringen fremgår af dagbogen.
Marie Puggaard beskriver hendes egen og andres optræden til Thorvaldsens romerske fødselsdag 8.3.1836, hvor selskabet havde klædt sig ud og lavet levende tableauer ud fra bl.a. Thorvaldsens værker og malerier af Rafael.
[...] Jeg var da ved TableuaerneI Fru BisonsII Dragt var forresten en Dragt fra Middelalderen, og den skule være Dannemark, Italien var kronet med Laurbær, og draperet meget smukt, da begge bandt paa eller fingerede at binde den Krands, som jeg havde bundet om Formiddagen, og jeg forestillede Konsten stod med den vidt bereiste HundepudeIII bag ved, jeg var drapperet med hvidt og høirødt, og havde en Krands paa Hovedet, da en DigterIV havde endt sit DigtV som han forelæste[,] gav Dannemark og Italien mig Krandsen og jeg maatte i de lange og tunge Drapperier marschere paa en Kant af Bordet ikke bredere end en Haand, ned over en Stoel og en Skammel, ned blandt den uhyre Mængde til Skuere, hvor jeg fandt Thorwaldsen den kjære, siddende paa en Skammel, og ModerVI med Armen om hans Hals, da jeg gav ham Krandsen sagde han med Taarene i Oienene »tak min søde Lille«. Derpaa vendte jeg tilbage, og den fortvivlede Flok drapperede mig som HaabetVII, (af Thorwaldsen) du gjør nok stor Oine ved at see saadant UlebilledeVIII skulde forestille Haabet, gandske hvid og sad derpaa med megen Uleilighed Haaret op paa antik Viis, jeg fik en Narcis i Haanden og derpaa gik Tæppet op, det var en Lykke, at alle Tilskuerne sadde i Mørke, thi ellers er jeg bange, jeg havde bristet i Latter. Derpaa forestillede Md: PlahteIX, HebeX, (du maae viide hun troer at hun er skrækkelig deilig) for at gjøre det rigtig naturligt rev hun Strømperne af og gik Siden til Tableauerne vare forbi heele Tiden uden Strømper; derpaa forestillede hun SaphoXI, eller Poesiens MuseXII som bliver begeistret af Amor, som var en deilig Dreng med brune Krøller ned om Hovedet, og i det heele deilig. Derpaa var Anacreon med AmorXIII, som var overmaade smukt, og lignede fuldkommen.
Derpaa ParserneXIV, hvoraf jeg spandt Livets Traad Md: BarberiXV, som saa meget smuk ud skar den over, og Md. P. vandt Nøglerne op. en uhyre deilig Dreng med en Fakkel i Haanden stod ved Siden og gabede ud i Luften, du kan aldrig troe, hvor den Dreng staae deilig. Efter Parserne stilledes Madonna di SistoXVI ; her var mange Ting i Veien, Drengen, som skulde være Christus Barnet, sov, og vi kunde ikke paa nogen Maade faae ham vaagen; de rystede, ruskede og duskede ham, gav ham Viin og Kage. Intet hjalp førend JetteXVII kom med en BajochXVIII, som strax gjorde den Virkning, at han rendte hen ad Gulvet nu bleve de da endelig stillede op, og Madonna (Md Barberi) og Paven (Fader) i de piinligste Stillinger og venter paa Barbara (Md Plaht) da hun nu endelig er færdig stikker Fru Bison Næsen ind ad Forhænget, hvorpaa Barbara fare ned ad Bordet og smider alle Drapperierne om sig; efter lang Tids Forløb faae de hende da endelig igjen op, og det heele saae da ogsaa meget smukt ud undtagen at den eene Engel under alt dette Comerce i Stedet for at see op til Madonna var faldet i Søvn. derpaa sluttedes der med Sicilie af RaphaelXIX, hvilket var overmaade smukt, og Barberi passede fuldkomment til Sicilie. Nu bleve da de stakkels Tilskuere, som heele tiden havde sadt i Mørke befriede og kom ind og fik noget at spiise, Thorwaldsen var Sjæleglad, og heele Selskabet var munter, efter Bordet dansedes der lidt, og kl: 4½ skildte Selskabet ad […]
Uddraget af Marie Puggaards romerske dagbøger 1835-1836 er her citeret efter Marianne Saabye, op. cit. Kun de dele, der vedrører Thorvaldsen, er medtaget.
|
|
Håbets gudinde, Ultimo 1817, inv.nr. A47 |
|
|
Hebe, 1806 - februar 1807, inv.nr. A37 |
|
|
Hebe, 1816, inv.nr. A870 |
|
|
Parcerne, Tidligst juni 1833 - Senest august 1833, inv.nr. A366 |
|
|
Amor hos Anakreon, Vinteren, 1823, inv.nr. A415 |
Sidst opdateret 11.04.2020
Dvs. de sceniske fremstillinger af kunstværker, allegoriske og mytologiske figurer mv., som var forberedt til Thorvaldsens romerske fødselsdag 8.3.1836.
Madame Bison er endnu ikke identificeret. Marie Puggaards frie stavemåde taget i betragtning kunne der dog være tale om den heller ikke endeligt identificerede madame Besson, der kendes fra et enkelt brev til Thorvaldsen dateret 1.10.1835.
Det vides p.t. ikke, hvad den vidtbereiste Hundepude dækker over. Måske skal det opfattes helt konkret som en pude, Thorvaldsen har haft med til sine hunde på sine rejser; i givet fald har den med sikkerhed givet den gennemførte og æstetiske opsætning et muntert præg. Se evt. emneordet Thorvaldsens hunde for mere om disse.
Dvs. den tyske digter Heinrich Jakob Fried.
Dvs. Frieds digt Thorvaldsen. Fest am 8. März 1836, der findes i to håndskrevne eksemplarer i Arkivet hhv. 8.3.1836 og 8.3.1836. Også trykt i H.J. Fried: Epheuranken, Landau 1840-41, p. 270 ff. Hyldestdigtet var et led i dette indledende tableau ‒ efter Thorvaldsen var blevet bekranset af kunstens genius fulgte en korsang.
Dvs. den danske kunstner Bolette Puggaard.
Dvs. Håbets gudinde, jf. A47, af Thorvaldsen. To dage efter Maries posering som Håbet, gav Thorvaldsen hende en ring med en antik fremstilling af motivet, jf. dagbogsindførsel af 10.3.1836.
Dvs. uglebillede; en grim eller naragtig person, jf. Ordbog over det danske Sprog.
Madame Plahte er p.t. ikke identificeret og staveformen er usikker.
Thorvaldsen modellerede Hebe i 1806, jf. A37 ‒ en anden, mere tildækket version blev til i 1816, jf. A870.
Dvs. den antikke græske digter Sappho, aka Sapfo, ca. født 630-612 f.v.t., død ca. 570 f.v.t.). Se evt. afstøbningen af en romersk kopi efter en græsk original forestillende Sappho+, som Thorvaldsen ejede i sin private afstøbningssamling, L200.
Se evt. fremstillinger af poesiens muse blandt Thorvaldsens egne samlinger.
Dvs. Thorvaldsens relief Amor hos Anakreon, Vinteren, jf. A415.
Dvs. Thorvaldsens relief Parcerne, jf. A366.
Denne fru Barberi er endnu ikke identificeret. Formentlig var hun gift med digteren Scipione Barberi, der også havde leveret en tekst i dagens anledning jf. 8.3.1836 og 8.3.1836. I givet fald omtales hun også som værende nedkommet med en datter i brev af 26.7.1833.
Rafaels Sixtinske Madonna findes i Gemäldegallerie i Dresden.
Antagelig identisk med Bolette Puggaards yngre søster Sophie Henriette Hage, jf. Marianne Saabye, op. cit., p. 112, note 2. Hun ledsagede familien Puggaard på rejsen.
Dvs. en romersk mønt, baiocco, jf. referenceartiklen Møntenheder.
Rafaels Den hellige Cecilie, Pinacoteca Nazionale, Bologna.