Redaktørerne ved Lolland-Falsters Stifts-Tidende, NN
Nykøbing Falster.
Omnes
Dateringen fremgår af den avis, hvor teksten blev trykt.
Den anonyme forfatter til teksten fraråder oprettelsen af et monument for Frederik 6. Den henviser til de store tilbageslag, som landet oplevede under hans regeringstid. Kongens personlighed værdsættes dog, men det understreges, at monumentet skal hylde kongen som regent, hvor der i skribentens øjne altså ikke er meget at fejre.
Indsendt
Stiftstidende Nr. 14.I indeholder en Anbefaling af en Indbydelse fra nogle Medborgere i Jylland til et Monument for Kong Frederik den SjetteII. Er der tilstrækkelig Grund til at oprette et saadant Monument? Ere der ikke meget gyldige Grunde til at lade den Sag fare? Vil Fremtiden fremstille den lange Aarrække, i hvilken Frederik holdt Statens Roer, som hæderlig eller ydmygende, som lykkelig eller ulykkelig?
Som Privatmand var Frederik retsindig, ordholdende, arbeidsom, tarvelig. Som Regent besjæledes han af varm Kjærlighed til sit Folk og navnlig til Bondestanden; men han vilde fremme sit Folks Vel ene på sin Viis; fordi han, som han erklærede den Forening af medborgere, der faa Aar før hans Død petitionerede med yderligere Indskrænkning i TrykkefrihedenIII, alene kunde bedømme, hvad Folkets Tarv krævede. Hans hele Regjering er en Commentar over disse Ord. Og formaaede han at løse den svære Opgave, han saaledes lagde paa sine Skuldre? Kjendsgerninger maae tale; Historien har givet Svar. Vor Flaade blev bortrøvet, medens vi drømte om Fred og ingen Fare. Norge – den halve Deel af den danske Stat – blev taget fra osIV. Danmark – sagde den franske Publicist de Pradt kort Tid derefter om os – er ikke længere et Rige, det er et smukt Herskab (seigneurie). Men bleve nu, spørge vi videre, de tilbageblevne Levninger consoliderede, blev et godt FinantsystemV indført? Holsteen er bleven knyttetVI til Tydskland ved et uopløseligt Baand, Slesvig vaklerVII mellem Norden og Syden. Om SuccessionenVIII i disse Dele af den danske Stat er Alt Forvirring og Usikkerhed. Hvorledes Finantsernes Tilstand og Finantssystemet var, da Stænderne traadte sammen, vide vi Alle. At Frederiks Regjering var ulykkelig, ligger da klart for Enhver. Om vi end kunde have forebygget Overfaldet 1807 eller i det Mindste forebygget, at det blev et Overfald; om Successionen i Hertugdømmerne og de statsretlige Forhold mellem dem og Kongeriget kunde have været ordnede, og garanterede af den europæiske Diplomatik, i Decenniet 1805-1815; om vort Finantsvæsen i de 20 Fredsaar fra 1815 til 1835 kunde være blevet bedre, end det var 1835, herom kunde Meget siges; men Discussionen herom hører ikke herhid; thi at Frederiks Regjering var i politisk Henseende høist ulykkelig, er uomtvisteligt, og at disse Ulykker ene hidførtes ved Begivenhedernes uimodstaaelige Magt, vil Ingen paastaae.
Vi ville derfor elske Frederiks Minde; thi han elskede os; vi vide, at kunde have afvendt Skjæbnens Slag fra os, havde han afvendt dem. Men det Monument, til hvis Oprettelse Indbydelse er udgaaet, er ikke for Frederik som Privatmand, men som Konge; og som Konge var hans Regjering saa ulykkelig, at dersom ligesaa Meget tabes under nogen af hans Eftermænd bliver Intet videre at tabe, fordi Alt da er tabt. Det viser sig desaarsag ogsaa, at Indbydelsen ikke finder Gjenklang i Folket, at Intet af Betydenhed tegnesIX – thi Ideen er, om end vel meent, uheldig.
Dette er et debatindlæg bragt i Lollands-Falsters Stiftstidende d. 21.2.1842, omhandlende Frederik 6.’s monument på Skanderborg Slotsbanke. Indlægget vakte så meget opsigt, at det blev genoptrykt i Carl Plougs nationalliberale blad Fædrelandet nr. 801, d. 24.2.1842 med nøjagtig samme ordlyd. Som det også ses i andre, samtidige avisartikler fremhæver modstandere af et monument for Frederik 6. de store udfordringer, der især kendetegnede tiden 1807-14, med tabet af Norge, orlogsflåden og statens bankerot. Men i denne artikel nævnes også debatten om trykkefriheden samt de begyndende arveretslige og etniske problemer mellem Danmark og hertugdømmerne i 1830’erne, hvad kan ses som en direkte kritik af Frederik 6.s regeringsstil. Ulykkerne i 1807-14 kunne i højere grad tilskrives udefrakommende kræfter. Artiklen affødte et modsvar i Aarhus Stiftstidende 15.3.1842.
Sidst opdateret 19.11.2018
Se avisartikel af 3.2.1842.
Den danske kong Frederik 6., der døde den 3.12.1839.
Der tænkes på trykkefrihedsdebatten i 1834-35, hvor Frederik 6. afviste flere borgeres bøn om en afskaffelse af censuren. Det blev først realiseret med Grundloven i 1849.
Norge måtte overgives til Sverige i forbindelse med freden i Kiel i 1814 og flåden var gået tabt under Københavns bombardement i 1807.
Der tænkes på statsbankerotten i 1813.
Holsten blev medlem af det nyoprettede Tyske Forbund i 1815, der var en afløser for det Tysk-romerske Kejserrige, der var blevet opløst af Napoleon i 1806. Holsten var dermed ligeså knyttet til tysk som dansk politik.
Der tænkes på de stigende spændinger mellem dansk og tysktalende indbyggere i Slesvig.
Dvs. arvefølge, jf. Ordbog over det danske Sprog, succession. Arvefølgen i den danske helstat, der bestod af kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig-Holsten var på dette tidspunkt usikker. Den nye danske kong Christian 8.s søn Frederik (7.) havde ingen arvinger. Dvs. at der skulle findes en arving, der både havde arvekrav på Danmark og hertugdømmerne, hvilket ikke var helt lige til.
Der henvises til at indsamlingen til monumentet gik noget trægt på dette tidspunkt.