17.7.1840

Afsender

Redaktørerne ved Aarhus Stiftstidende

Afsendersted

Aarhus.

Modtager

Omnes

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af Aarhus Stiftstidende, hvor teksten blev trykt.

Resumé

Ejeren af Himmelbjerget blokerer for brugen af denne grund til et monument for Frederik 6. Skanderborg Slotsbanke foreslås i stedet.

Dokument

I Randers Avis siger en Indsender: Da Peder NielsenI vedbliver at spærre for Himmelbjerget – thi endnu veed man ikke, hvorvidt hans Tilladelse vil strække sig eller hvad den vil koste – saa foreslaees: at man samles paa Slotsbakken ved det yndige Skanderborg, hvor nu sikkerlig en Mindestøtte vorder opreist for Sjette FrederikII, og hvor Niels Ebbesen udøste sit Blod for FædrelandetIII.

Generel kommentar

Dette er en trykt tekst, omhandlende Frederik 6.s monument, Skanderborg Slotsbanke, se artiklen Et tvetydigt monument. Skanderborg Slotsbanke blev foreslået som alternativ placering for et monument for Frederik 6., da Himmelbjergsgrunden viste sig at være mere utilgængelig end først antaget. Skanderborg Slotsbanke var dog allerede blevet foreslået, se dokument af 25.6.1840.

Arkivplacering

Thorvaldsens Museums Småtryk-Samling 1840, Aarhus Stiftstidende 17.7.

Thiele

Ikke omtalt hos Thiele.

Emneord

Personer

Kommentarer

  1. Der er tale om ejeren af Himmelbjerget, Peder Nielsen (1806-1885).

  2. Den danske kong Frederik 6., der døde den 3.12.1839.

  3. Ifølge overleveringen iværksatte nationalhelten Niels Ebbesen (1308-1340) en belejring af Skanderborg Slot i 1340 efter drabet på den holstenske grev Gerhard 3. af Holsten (1292-1340). Belejringen mislykkedes dog, og Niels Ebbesen blev dræbt tæt ved slottet.

Sidst opdateret 19.11.2018