11.1.1835

Afsender

H.C. Andersen

Afsendersted

København

Modtager

Omnes

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af dokumentet.

Resumé

Kommentarerne til dette dokument er under udarbejdelse.

Dokument

Blade af min Dagbog.

II.

Thorvaldsen.

‒ Ved Raphaels BegravelseI saae jeg første Gang Thorvaldsen, han gik i Processionen med et stort Voxlys i Haanden. Dagen efter besøgte jeg ham i hans BopælII i via sistina han havde alt hørt, at jeg var indtruffet, og som en ældre gammel Ven tog han med udbredte Arme imod mig. Dag for Dag under mit lidt over fire Maaneders lange Ophold i Rom blev han mig større som Kunstner, kjærere som Menneske. Sine Værelser har han smykket med en riig SamlingIII af nulevende Mesteres Arbeider; den voxer daglig, idet han af næsten hver ung Kunstner kjøber et eller andet Malerie. „Naar jeg døer,” sagde han, „skal Danmark arve alle disse Stykker!” ‒

En stor, herlig Gave, Thorvaldsen værdig! Gid den kun, i sin Tid, maatte slippe vel ud af de pavelige Hænder! „Nu skal De see hvad jeg for min egen Fornøielse arbeider paa!” sagde han en Dag og førte mig ind i et lille Sideværelse, hvor NattenIV i Marmor og smukke Gypsafstøbninger stode opstillede mellem hverandre, men foran stod et nyt, halv fuldført Stykke til Erindring om RaphaelV. Vistnok eet af Thorvaldsens skjønneste Basreliefs: RaphaelVI, ungdommelig skjøn, sidder paa Ruinerne af omstyrtede Søiler og Capitæler, hvor Gratier og Harmonien ere hugne i Stenen; han tegner efter Naturen, Kjærlighed holder Tavlen for ham, men rækker ham tillige Valmuen, som billedlig Hentydning paa hans tidlige DødVII. Kunstens Genius, med en brændende Fakkel, seer veemodig paa ham, medens Seieren holder sin Krands over hans Hoved. Det Hele er saa poetisk tænkt, saa mesterligt udført, at den, som saae det, aldrig kan forglemme Totalindtrykket.

Thorvaldsen har forskjellige AteliersVIII og paa forskjellige Stæder i Byen; til eet af de mindreIX paa Piazza barbarina kommer man gjennem en lille HaveX, der er et Vildnis af MaanedsroserXI ; de blomstrede hele Vinteren; herinde saae jeg hans aandig lette „Psyche” og den deilige Marmorstatue af BvronXII ; han sidder med en BogXIII i Haanden, Kappen hænger løst over Skuldren, Foden hviler paa en afbrudt Søile-Capitæl og ved hans Side ligger DødninghovedetXIV. Jeg talte med Englændere, der personligt havde kjendt Byron, og de vare henrykte over den skjønne Liighed i Blik og Udtryk.

Vor Landsmand BødtcherXV i Rom fortalte mig om den forrige Paves Besøg hos Thorvaldsen; det var just paa St. Lucas-DagXVI han kjørte til hans Atelier, men da han ikke havde mældt sig og det var Festdag, var her lukket. Hans Hellighed maatte da vente ved Døren, til Nøglerne bleve hentede; Thorvaldsen var derimod ikke at finde. Endelig traf en ung Kunstner ham, og som han gik og stod, i den gamle blaa Frakke, med lidt Leer paa Ærmet, store Skoe paa Fødderne, kom nu den gamle Thorvaldsen; efter Landets Skik vilde han knæle for den hellige Fader, men denne tillod det ikke, og da han havde seet hans Arbeider, underholdt han sig endnu længe med ham ved Vognen, medens hele Pladsen var opfyldt af knælende Romere. Thorvaldsen bøiede sig dybt ved Afskeden, og Paven gav ham Velsignelsen og Korsets Tegn, en Ære, der satte den fremmede Protestant i et ikke ringe Lys hos den lavere Classe. ‒

Det nyeste Basrelief af Thorvaldsen, som jeg i Slutningen af Marts 1834 saae ham fuldende, er hans NemesisXVII ; hun flyver frem paa sin rullende Vogn, Himmeltegnene bue sig over hende, nærmest er Vægten. To Genier, den straffende med Sværdet og den belønnende med Blomster og Frugter, følge efter.

„Danimarka, siger Italieneren, er det Land, Thorvaldsen er fra!” Paa hiin Side Alperne skriver vort Lands Geographie sig næsten alene fra ham. ‒

Aldrig vil jeg glemme hans store Mildhed og Kjærlighed mod mig, vore Samtaler og hans Opmuntring og Trøst. Hos Fru von GothenXVIII havde han i en Kreds af Landsmænd hørt mig læse mit Digt Agnete og HavmandenXIX ; det tiltalte ham meget, og han kom nogle Aftener efter hjem til mig selv, for endnu engang at høre det, og forærede mig derpaa til Erindring om hiin Aften Conturerne til tredive af sine smukke Basreliefs.

Da jeg ved min Afreise fra Rom sagde ham Farvel, var han noget syg, men han talte kjærligt om Danmark og dets Skjønhed, som han først i en ældre Alder, da han kom hjem til os, lærte at kjende, thi som ungt Menneske kom han ikke noget omkring. I min Stambog skrev han:

Lev tilfreds og lykkelig og tænk undertiden paa Deres Ven.
Rom, d. 31te Marts 1834.

Thorvaldsen.

Han kyssede mig kjærligt og meente at vi nok engang endnu mødtes i denne Verden. „I Danmark?” spurgte jeg. „Der,” gjentog han, „eller i det smukke Italien!”

(Fortsættes.)

H.C. Andersen.

Generel kommentar

Denne tekst blev trykt i Søndagsblad, Første Aargang, Nr. 2, 1835. Tekstens første del blev trykt 4.1.1835.
Teksten blev senere trykt i Barfod, op. cit.

Arkivplacering

Thorvaldsens Museums Småtryk-Samling 1835, Søndagsblad 11.1.

Andre referencer

Emneord

Personer

Værker

A364 Nemesis med straffens og belønningens genier, 1. januar 1834 - 8. januar 1834, inv.nr. A364
A611 Gravmæle over Rafael, Tidligst 14. september 1833 - 20. oktober 1833, inv.nr. A611
A369 Natten, Tidligst juni 1815 - Senest august 1815, inv.nr. A369
A130 George Gordon Byron, maj 1831, inv.nr. A130
A26 Psyche med skønhedssalven, Tidligst september 1806 - Senest november 1806, inv.nr. A26

Kommentarer

  1. Andersen henviser til den begivenhed, at den florentiske renæssancemaler Raffaello Santis (1483-1520) kiste blev åbnet, undersøgt og atter lukket i 1833. Det skete for at nå til afklaring om, hvorvidt et bestemt kranium, der mentes at være Rafaels, faktisk var hans – hvilket blev afkræftet; i graven lå et helt skelet. Thorvaldsen deltog qua akademiprofessor og pavens konsulent. Se hertil Francesco Diofebis maleri Åbningen af Rafaels grav i Pantheon 1833, B73, og Chris Fischers artikel Thorvaldsen og Rafael.

  2. Thorvaldsen boede i pensionatet Casa Buti i Via Sistina 46.

  3. Se ang. Thorvaldsen samlinger, som de fremstod i hans bolig i Rom, også maleren Louise Seidlers og forfatteren F.C. Hillerups beskrivelser i artiklen om Casa Buti. Se ang. Thorvaldsens malerisamling i særdeleshed Kira Kofoeds artikel Thorvaldsens malerisamling – en samling med en særlig udeladelse.

  4. Relieffet Natten, jf. Thorvaldsens Museums marmorversioner A901 og A905.

  5. Rafael mellem lysets genius og sejrens gudinde, A611.

  6. Dvs. den florentiske renæssancemaler Raffaello Santi (1483-1520), der var højt estimeret som kunstnerisk forbillede i Thorvaldsens samtid – herunder, som det fremgår, af Thorvaldsen selv.

  7. Rafael (1483-1520) døde som 37-årig.

  8. For en samlet oversigt over værkstederne, se Thorvaldsens værksteder.

  9. Dvs. værkstedskomplekset i Vicolo della Catena, se hertil Lejla Mrgans artikel Vicolo della Catena/Colonnette.

  10. Se hertil Kira Kofoeds artikel Thorvaldsens gårdhave i Rom.

  11. Dvs. hyppigt blomstrende underart af haverosen Rosa chinensis, indført til Europa 1789 under navnet Rosa chinensis semperflorens, jf. Ordbog over det danske Sprog.

  12. Portrætstatuen af den engelske digter George Gordon Byron i marmor blev bestilt hos Thorvaldsen af en kreds af digterens venner, herunder John Cam Hobhouse, til Poets’ Corner i Westminster Abbey, og den blev sendt til London i april 1835. Da man imidlertid betakkede sig fra Westminster Abbeys og flere andre institutioners side mht. at huse den rebelske og skandaliserede digters mindesmærke, endte statuen med at være hjemløst i omkring et årti, før den endelig blev opstillet i Wren Library, Trinity College, Cambridge, i 1846.

  13. Bogen, Byron er afbildet med, er hans Childe Harold.

  14. Når Andersen skriver om “Dødningehovedet” i bestemt form, kan det bidrage til at forstå kraniet på statuen af Byron som en velkendt rekvisit i Byrons liv, nemlig hans legendariske drikkebæger i form af et kranium.

  15. Den danske forfatter Ludvig Bødtcher.

  16. Sankt Lukas’ dag er 18. oktober.

  17. Relieffet Nemesis med straffens og belønningens genier, A364.

  18. “Fru von Gothen” var den eksilerede eksdronning Charlotte Frederikkes kaldenavn, se hertil hendes biografi.

  19. H.C. Andersen: Agnete og Havmanden. Dramatisk Digt af H.C. Andersen, Bianco Luno og Schneider, København 1834.

Sidst opdateret 29.04.2019