23.6.1821

Afsender

C.F. Høyer

Afsendersted

København

Modtager

Bertel Thorvaldsen

Modtagersted

Rom

Modtagerinfo

Ingen udskrift.

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af brevet.

Resumé

Høyer sender Thorvaldsen en samling af egne skrifter vedrørende striden om den nordiske mytologi og fortæller nyt om sagens udvikling i Danmark. Han beretter desuden om sit eget arbejde.

Dokument

Min kiære

Thorvaldsen

Vidste De hvor alvorlig Penne Krigen, om det nordiske AfguderiI bliver ført, da vilde De ikke undres over at ieg med Posten sender Dem disse BladeII. De Theologiske ProfessorerIII fordyber sig i dette Uvæsen; Striden begiøndte strax efter Deres AfreiseIV; Det kommer nu for Dagen at det nordiske Mythologies-Studium har kostet Danmark mange Tusinde; En privat Mand, BülowV paa Sanderumgaard skal for sin Deel have ødet derpaa 8000 RbdVI: – Striden begiønder nu at gaae til personlige UartighederVII, det er en Punisk Krig – Hvad mig angaar: saa lever ieg mere tilfreds nu end i de flere Aar ieg har været hiemme; SenecaVIII arbeider ieg paa; BellisarIX har ieg malt og har samme fundet Vedkommendes Bifald[.] Fra Dem min kiære Thorvaldsen har ieg intet uden Aviisefterrætninger nemlig: De hædres med Beskiæftigelser og lever vel, som inderligen glæder mig – Hils FreundX, KockXI og PontopidanXII fra Deres inderlige hengivne

CFHøyer.

Kiøbenhavn
d 23d Juni 1821.

I disse Dage er kommen for Lyset en Traguedie af IngemanXIII /: Kampen for Valhal :/ hvori han carakteriserer den christlige Religion og det nordiske Afguderiets Undergang[.] Det stemmer med min Idee og følgeligen interesser[er] mig; Jeg haaber tillige at dette Product[,] saa fortreffelig af Ingeman der ikke befatter sig med Penne-Krige[,] vil have gode FølgerXIV

Oversættelse af dokument

My dear

Thorvaldsen,

You would not be astonished that I send you these leaves by mail if you knew how seriously the controversy about the Norse idolatry is carried on. The theological professors devote themselves to this nuisance; the conflict began immediately after your departure. It now comes to light that the study of the Nordic mythology has cost Denmark many thousands. A private person, Bülow at Sanderumgaard on his part is said to have wasted on it 8.000 national bank rix-dollars. – The conflict is now full of personal rudeness. It is a Punic war. – For my part, I am now more content than during the several years I have been at home. I am working at Seneca ; I have painted Bellisar and this has met with people’s approval. From you, my dear Thorvaldsen, I have nothing but press information that is: you are honoured with work and live well, which pleases me sincerely. – Regards to Freund, Kock and Pontoppidan from yours sincerely

CFHøyer.

Copenhagen,
June 23rd 1821

These days a tragedy by Ingemann has come to light /:The Fight for Valhal:/ in which he characterizes the Christian religion and the Nordic idolatry’s destruction. It corresponds with my idea and consequently it interests me. Besides I hope that this excellent product by Ingemann, who does not occupy himself with the controversy, will have positive consequences. -

Generel kommentar

Brevet er skrevet på de første sider af C.F. Høyers pamflet: Tilegnet Det Kongelige Kunstakademiets Medlemmer og unge Kunstnere, København 1821. Pamfletten findes i Thorvaldsens bogsamling, M875,10.

Arkivplacering

M875,10

Thiele

Ikke omtalt hos Thiele.

Emneord

Personer

Kommentarer

  1. Høyer refererer her til den polemik, der foregik i københavnske tidskrifter mv. i disse år. Striden gik på, hvorvidt nordisk mytologi kunne forsvares at bruges som motivkreds for billedkunstneres værker. Høyer var, som det fremgår af denne bogdedikation, en inkarneret modstander af tanken. For mere herom se referenceartiklen om Nordisk mytologi.

  2. Dvs. den pamflet, Tilegnet Det Kongelige Kunstakademiets Medlemmer og unge Kunstnere, som denne bogdedikation er skrevet i. Se den generelle kommentar.

  3. Bl.a. teologen Jens Møller havde blandet sig i debatten og allerede i 1812 udgivet skriftet Om den nordiske Mythologies Brugbarhed for de skjønne Tegnende Kunster, København 1812.

  4. Thorvaldsen var rejst fra Danmark den 11.8.1820.

  5. Dvs. den danske mæcen Johan Bülow, der boede på Sanderumgaard sydøst for Odense. Bülow var bl.a. involveret i den konkurrence, der i 1820 blev udskrevet blandt akademiets kunstnere til støtte for den nordiske mytologi, hvor der kunne vindes pengepræmier. Thorvaldsen blev opfordret til at støtte konkurrencen af prins Christian (8.) Frederik, jf. brev af 12.8.1821. For mere herom se referenceartiklen om Nordisk mytologi.

  6. Dvs. rigsbankdaler, se hertil evt. referenceartiklen Møntenheder.

  7. Det var især filologen og arkæologen Finnur Magnússon og Kunstakademiets sekretær, filologen Torkel Baden, der stredes i pennestriden. For mere herom se referenceartiklen om Nordisk mytologi.

  8. Dette maleri forestillende Seneca kendes pt. ikke, dog fremgår det af auktionskataloget over boet efter Høyer, at der fandtes tre tegninger, der kunne være forlæg til et sådant, jf. Fortegnelse over afdøde Historiemaler
    Christian Fædder Høyer’s efterladte Samling
    af Malerier, Kunstsager, Tegninger Kobberværker, Kobberstik og Raderin­ger, Portraiter, Bøger og Malerred­skaber, som ved Auction bortsælges Tirsdagen den 2den October Kl. 10
    , København, 1855.
    Der er tale om følgende katalognumre i kategorien Tegninger:
    16 Seneca, 1 do. 21 — 13 T.
    17 do. 1 do. 21 — 14 do.
    18 do. 1 do. 21 — 13 do

    Se evt. hele kataloget her.

  9. Heller ikke dette maleri kendes pt. Derimod omtales en akvarel, Den blinde Belisarius tigger på Konstantinopels gader, i Weilbachs Kunstnerleksikon. Akvarellens nuværende placering kendes ikke, den tilhørte ifølge Weilbach tidligere Joh. Hansen.

  10. Dvs. den dansk, tyske billedhugger og Thorvaldsens assistent Hermann Ernst Freund.

  11. Dvs. den danske arkitekt Jørgen Koch.

  12. Dvs. den danske arkitekt Simon Christian Pontoppidan, der havde fulgt Thorvaldsen på rejsen fra Danmark til Rom.

  13. Dvs. den danske digter og forfatter B.S. Ingemanns tragedie Kampen om Valhal, der udkom 1821, og fabulerer over hedenskabens endeligt på Island.

  14. Høyer endte med at tabe kampen om mytologierne og blev desuden ekskluderet som medlem af Kunstakademiets plenarforsamling 1826.

Sidst opdateret 28.05.2019