B.S. Ingemann
Sorø
Bertel Thorvaldsen
Sorø
Sangen blev sunget under Thorvaldsens ophold i Sorø 13.6.1839. Den er sandsynligvis forfattet umiddelbart før.
Sang til Thorvaldsen i syv strofer skrevet året efter hans hjemkomst til Danmark. Sangen fejrer hans tilbagevenden som en helt, der har kæmpet for sit land – ikke med sværdet, men med kunsten. Han kaldes “Kunstens Holger Danske” og “Thorvald Danske”. Thorvaldsen beskrives som en kunstner, der giver liv til sine værker, og hvis værker forynger én. Hans berømmelse fejres i lyset af hans nordiske tilhørsforhold.
Sang
om
Thorvaldsen.
–––––––––––––––––––––
Trykt hos P. Magnus i Slagelse.
Der klang en livlig Seierssang
Til Danmarks hundred ØerI ;
Den klang til Dal og grønne Vang,
Til Skov og stille Søer.
I Danmark steeg en Helt ilandII ;
Han kom fra Romas HøieIII ;
Ham hilsed fro den Danske Mand
Med Stoltheds Glands i Øie.
Ham hilsed glad paa Hjemmets Kyst
De favre Danneqvinder;
Ham priser Nordens Aand med Lyst
Som mægtig Seiervinder
Den Helt ej streed med Sværd og Skjold
Og ei med Staalets Handske;
Men Seier vandt han stærk og bold
Som Konstens Holger DanskeIV.
Af Livets TræV han greeb en Green
Til Kamp mod Dødens Vælde;
Han hugged Sjæle ud af Steen
Og Liv af Marmorfjelde.
Hvor Skjønheds Billedverden staaer,
Sig Liv og Sjæl forynger:
Om Thorvald DanskesVI hvide Haar
Europa Krandsen slynger.
Hans Seierssang paa Land og Søe
Har Danmarks Sønner sjunget.
Hans Navn sig over Verdens Øe
Med Nordens Aand har svunget.
B. S. Ingemann.
––––––––––
Denne sang blev afsunget af Sorø Akademis elever under Thorvaldsens ophold dér 13.6.1839. Sangen er afskrevet efter et trykt hefte, som blev udgivet i anledningen.
Sangen blev allerede otte dage senere, 21.6.1839, trykt i avisen Morskabslæsning for Den Danske Almue, hvor den gengives med små stavevarianter i forhold til nærværende udgave. Lidt senere blev den også trykt i ugebladet Bidrag til Tidshistorien, 5.7.1839.
Sidst opdateret 04.05.2016
Danmark består, ifølge tal af 2016, af 398 øer, inklusive halvøen Jylland.
Der hentydes til Thorvaldsens landgang på Københavns Toldbod ved hans hjemkomst til Danmark 17.9.1838.
En poetisk betegnelse for Rom. Roms syv høje er Aventino, Campidoglio, Celio, Esquilino, Palatino, Quirinale og Viminale.
Når Ingemann kalder Thorvaldsen “Kunstens Holger Danske”, gør han Thorvaldsen til en nationalhelt, der til enhver tid vil kæmpe for sit land. Referencen går på sagnhelten Holger Danske, der første gang omtales i Rolandskvadet (La Chanson de Roland) fra ca. 1060 som et medlem af Karl den Stores hær. I nordisk sammenhæng dukker han op i Karlamagnússaga i 1480. Sagnet blev senere udbygget med den idé, at Holger Danske sover med skægget vokset fast til et bord, men vil vågne op, den dag Danmark er i nød. Ingemann var med til at genoplive Holger Danske-skikkelsen ifm. nationalromantikken og skrev bl.a. stordigtet Holger Danske i 1837, som han for øvrigt også gav til Thorvaldsen, se dedikationen af 3.5.1838.
Livets træ kan være en reference til verdenstræet Ask Yggdrasil, der i nordisk mytologi sammenbinder jord og himmel, men bruges også i kristendommen som symbol på korset.
Se hertil kommentaren ovenfor til den parallelle betegnelse “Kunstens Holger Danske” (strofe 4).