13.10.1819

Afsender

Adam Oehlenschläger

Afsendersted

København

Modtager

Bertel Thorvaldsen

Modtagersted

København

Dateringsbegrundelse

Sangen er på forsiden kun dateret 1819, men den blev afsunget 13.10.1819 ved Borups Selskabs genkomstfest for Thorvaldsen, se fx. Barfod, op. cit., p. 60-61.

Resumé

Sang til Thorvaldsen i Borups Selskab, København.

Dokument

Sang
til
Thorvaldsen
fra
D.D.L.S.I

Du Plet af JordII, hvor Livets Stemme
Steg førstegang fra spæde Bryst,
Hvor Himlen gav os at fornemme
De første Glimt af Livets Lyst,
Der, hvor vi lærte Moder stammeIII,
Og første FiedIV ved hendes Haand,
Der tændtes Gnisten til den Flamme,
Som brænder for vort Fødeland.”

“Og naar i Barndoms blide Dage
Til fremmed Egn vi løbe hen,
Med Længsel ilte vi tilbage
Til moderlige Hiem igien;
Hver Høi, hver Dal, som gav os Glæder,
Den blev vort Hierte dyrebar,
Og henrykt Manden seer de Steder,
Hvor han som Barn lyksalig var
.”

Med Længsel slog dit varme Hierte
O THORVALD hist paa fremmed Strand,
Du ønskte dig med kiærlig Smerte
Tilbage til dit Fædreland.
Den høie Musa bød Dig dvæleV,
Den skiønne sydlige Natur!
Dog rørt Du ved de snelleVI Hæle
Gav Vingers Flugt til Din MerkurVII.

Og rørt Merkur, fordi du skænkte
Ham Liv igien i kolde Steen,
Paa Dine stille Længsler tænkte
Og rørte Dig med Tryllegreen;
Da ilte Du med Held, saa saare
Mod Norden atter, frisk og glad,
Og THORVALD! nu Du fælder Taare
Ved Synet af Din AxelstadVIII!

Og festlig nu sig her forsamle
De Kunstens Venner i Dit Ly!
Du finder Faae kun af de Gamle,
Men trofast elske Dig de NyeIX.
Her, hvor tilforn man saae den unge
BeskedneX Kunstner ved sit Bord,
Modtag her Tak af hver en Tunge,
Fordi Du vorden er saa stor!

    121XI. –

Generel kommentar

Denne sang blev sunget ved den fest, som Borups Selskab afholdt 13.10.1819 for at fejre, at selskabets medlem, Thorvaldsen, var vendt tilbage til Danmark i 1819.
Sangen er signeret 121, dvs. med sangskriverens medlemsnummer i Borups Selskab, sådan som det var skik og brug i selskabet. Broder 121 var Adam Oehlenschläger (jf. Stamtavle over Medlemmerne, arkivalier fra Borups Selskab, Håndskriftafdelingen, Det Kgl. Bibliotek). I tidskriftet Tilskueren blev digtet publiceret, og dér er det signeret Oehlenschläger. Barfod, op. cit., p. 61, anfører også Oehlenschläger som forfatter.

De to første vers, der indrammes af citationstegn, er stort set ordret citat fra forfatteren Thomas Thaarups digt Fødelands-Kiærlighed (1782). Det kan umiddelbart virke underligt, at Oehlenschläger citerede Thaarup, men det var der antagelig flere grunde til: Thaarup var medstifter af selskabet; Thorvaldsen kendte både Thaarup og hans værker, som det fx fremgår af brev af 16.9.1804; Thaarups sang var dengang meget kendt og har utvivlsomt for hele selskabet repræsenteret indbegrebet af fædrelandskærlighed, så ved en lejlighed som Thorvaldsens gensyn med Danmark har sangen været meget passende at citere.
Melodien til sangen er ikke angivet, men det har sandsynligvis været samme melodi som til Thaarups digt.

Sangen er her afskrevet efter en trykt udgave, som i lighed med andre sange til samme lejlighed findes i småtryksarkivet på Thorvaldsens Museum. På sangens forside er trykket dateret: “Kjøbenhavn 1819. / Trykt hos Hartv. Frid. Popp.”

Arkivplacering

M18,3 (Thorvaldsens Museums Småtryk-Samling 1819)

Thiele

Festen, hvor sangen blev sunget, omtalt Thiele III, p. 16.

Andre referencer

Emneord

Værker

A873 Merkur som Argusdræber, 21. marts 1819 - 1822, inv.nr. A873

Kommentarer

  1. Dvs. Det Dramatiske-Literaire Selskab, der var det officielle navn på Borups Selskab.

  2. De første to vers af dette digt er citat af den danske forfatter Thomas Thaarups dengang berømte digt Fødelands-Kierlighed (1782), se Thaarup: Efterladte poetiske skrifter, København 1822, p. 342.
    Oehlenschläger citerer næsten korrekt, men har ændret Thaarups jeg til festlighedens mere passende vi. Se i øvrigt den generelle kommentar om brugen af Thaarups digt.

  3. Betydningen af verselinjen kan forekomme uklar, men i lyset af næste linjes omtale af barnets første skridt må verbet stamme skulle forstås i betydningen stavre, stolpre, se stamme i Ordbog over det danske Sprog.
    I så fald må verselinjen skulle læses:
    “…Der, hvor vi lærte [af] Moder [at] stamme…”
    Det skal bemærkes, at der ikke er tale om substantivet en Stamme, da ordet ikke er skrevet med stort begyndelsesbogstav, hverken her eller i Thaarups originale udgave.

  4. Dvs. skridt, trin, se Ordbog over det danske Sprog.

  5. Thorvaldsen skulle oprindelig være vendt hjem til Danmark efter udløbet af Kunstakademiets rejsestipendium i 1802. Men som Oehlenschläger poetisk udtrykker det her, var det navnlig af hensyn til sine kunstneriske udviklingsmuligheder, at han blev i Italien, se referenceartiklen om Thorvaldsens forbliven i Rom.

  6. Dvs. som bevæger sig hurtigt, se snel i Ordbog over det danske Sprog.

  7. Dvs. Thorvaldsens statue Merkur som Argusdræber, A873. Merkur er som gudernes sendebud forsynet med vinger som en af sine attributter, hvilket Oehlenschläger hentyder til her.

  8. Dvs. København, se Ordbog over det danske Sprog.

  9. Heriblandt Oehlenschläger selv, som Thorvaldsen ikke kendte fra sin tid i Borups Selskab før afrejsen til Italien 1796.

  10. Beskedenhed siges at have været et fremtrædende træk i Thorvaldsens karakter, se emneordet herom.

  11. Dvs. Oehlenschlägers medlemsnummer i Borups Selskab, hvis medlemmer titulerede hinanden på denne vis. Thorvaldsen var “Broder 71”.

Sidst opdateret 02.02.2013