Florentz den 19de January 1824
Efter min Oncle’s, Cancellieraad Hoe’s Tilladelse tog jeg mig den Friehed at tilskrive Herr Etatsraaden fra Livorno for omtrent 2 Aar siden ved min Indtrædelse i det nu ophævede Huus Fournier & Co, og et Tilfælde gjør det atter ønskeligt for mig at fornye mit Navn i Deres venskabelige Erindring.
Herr von Demidoff, en rußisk Adelsmand, der formodentligen nu er i Rom, og hvis Bekjendtskab De sikkerligen vil have gjort, søger i dette Øjeblik en Sec[r]etair for at ledsage sig paa sine Reiser. Beskaffenheden af denne Post, saavelsom Mangelen paa en Bedre ere begge Bevæggrunde for mig til at attraae den; i hvilket Øiemed jeg ogsaa allerede har tilskrevet Herr von Demidoff under en Kjøbmands Anbefaling, med hvem han staaer i Forbindelse.
Endskjøndt jeg jo ei har Grund at tvivle, at jeg er bleven ham forestilt fra en tilfredsstillende Side, kan jeg dog alligevel ei undlade at være af den Mening, at et Ord til min Fordeel fra en mere formaaende Haand vilde være et Middel til en lettere Opnaaelse af mit Ønske. Skulde derfor Herr Etatsraadens Forhold tillade Dem det, og den Velvillie, De mueligen maatte bære for min Oncle være en Bevæggrund for Dem, ogsaa at intereßere Dem for mig i et Tilfælde som dette, vilde jeg skatte mig saare lykkelig om jeg havde fundet en Saadan i Deres Velbaarenhed. Jeg veed ikke om det er et paßende Øieblik at beklage, at jeg ei har den Ære at være personlig kjendt af Dem; ikke destomindre troer jeg dog at burde smiggre mig med, at min Charakter og mit Forhold som ungt Menneske vilde ikke være en Bevæggrund mindre for Dem at bidrage til Opfyldelsen af mit Ønske.
Jeg skulde have opsadt at tilskrive Herr Etatsraaden indtil jeg til samme Tid havde kunnet indslutte et Brev fra min Oncle, havde jeg ikke frygtet at den Tiid, der vilde forløbe inden jeg kunde have Svar fra Kjøbenhavn, vilde gjøre Tingen vanskeligere. Jeg anbefaler mig til Deres meget formaaende Velvillie og henlever med skyldig Ærbødighed
C: H. H. Stuvitz.