Kjøbenhavn d. 6 Januar 1821
Høivelbaarne
Hr. Etatsraad Thorvaldsen
Ridder af Danneboge
Ieg ønsker Dem til Lykke med Deres Tilbagekomst til Rom. Kunde vi ikke beholde Dem her, saa kunne vi heller ikke taale at tænke os Dem andetsteds end i Deres Konstner Hjem. Ieg har dem ikke blot i Tankerne, men nu ogsaa for Øiet. Det var i Gaar min Fødselsdag, og min Kjæreste skjænkede mig som den bedste Gave, hun vidste at byde mig, Thorvaldsens Portrait for dermed at smykke min Væg. Idet jeg bringer Dem hendes og hendes Moders (Etatsraadinde Scavenius) Hilsener, er det mig paalagt at bringe D.H. i Erindring [et] Basrelief, hvormed De har lovet at ville hædre Etatsraad [Sca]venius’s Minde. De lovede at ville lade det udarbeide under [D]eres Opsigt, da De mistvivlede om selv at kunne vinde Tid dertil. De lovede tillige da at ville overdrage min Ven Freund et Arbeide, hvorved han kunde lægge sit Talent for Dagen. I Overeensstemmelse med disse Aftaler mellem os har jeg taget mig den Frihed selv at underrette Freund angaaende det Konstværk, som De godhedsfuld har lovet at ville anbetroe ham under Deres Tilsyn. Jeg har i mit Brev til Freund gjort ham bekjendt med den Idee, som De og Fru Scavenius blive enige om at lade fremstille, og tillige sendt ham de Portraiter, som paa Basreliefet skulde afbildes. Alt efter vor Aftale. Alle ville gjerne erindres af Thorvaldsen, men blandt dem, som i Dag særdeles have udbedet sig Plads til Hilsener i mit Brev m[aa] jeg nævne D.H. min Svoger, Etatsraad Engelstoft.
Deres hengivne, forbundne
H. Estrup.