Velbaarne Hr. Professor
og Ridder Thorvaldson.
Ieg veed ikke om ieg endnu skulde have den Ære at være erindret af Deres Velbaarenhed siden de flere Aar tilbage da ieg havde den Fornøielse at see Dem i Kjøbenhavn; men, erindret eller ikke, haaber ieg at De tilgiver; at ieg henvender mig til Dem i disse Linier. En norsk Bondekarl, der nylig er afskediget fra den nordenfjeldske Skiløber-Bataillon, hvor han tjente som Soldat, har viist et ikke almindeligt Talent, og den meest uimodstaaelige Lyst til BilledhuggerKunsten. De Prøvestykker han har gjort her og foreviist, have vundet alles selv Kjenderes Bifald. Han har nu i nogen Tid arbeidet i Udhugninger i Marmor hos en Billedhugger her, Professor Gøthe. Men han synes, og maaske endda ikke uden al Grund, at dette ikke leder ham, i det mindste ikke hastig nok, til det HovedMaal, han tragter efter, og som vel er denne Kunstes Væsen, Modelleringen. I denne Henseende at see Rom og Deres Velbaarenhed er nu den Axel om hvilken hans hele kunstmessige og en væsentlig Deel af hans fysiske Tilværelse dreier sig. Ieg vil søge at skaffe ham en liden Understøttelse af Regjæringen for at kunne foretage denne Reise, om Deres Velbaarenhed havde den Godhed at interessere Dem lidet for ham. Ædelmodighed er ethvert sandt stort Talent medfødt; og enhver interesserer sig vist nok for Dyrkelsen af den Kunst der gjør ham udødelig. Paa disse Grunde, og af Deeltagelse i en lærelysten ordentlig Landsmands Skjebne, har [ieg] taget mig den Frihed at tilskrive Deres Velbaarenhed disse Linier, for at anbefale ham; og benytter denne Leilighed for at bevidne Forsikringen om min største Høiagtelse
| Stokholm d: 8de Ianuar 1818 |
og Beundring Peder Anker Norsk Statsminister |