No. 1870 af 10319
Afsender Dato Modtager
C.W. Eckersberg [+]

Afsendersted

København

1.4.1818 [+]

Dateringsbegrundelse

Kun måned og år fremgår af brevet, men da brevet var med fregatten Nymphen, der sejlede fra København 1.4.1818, må det dateres derefter.

Bertel Thorvaldsen [+]

Modtagersted

Rom

Modtagerinfo

Udskrift: Til / Herr Prof: og Ridder Thorwaldsen / i / Rom

Resumé

Eckersberg benytter fregatten Nymphens afgang fra København til at sende Thorvaldsen en hilsen. Han håber, at fregatten vil returnere med Thorvaldsens fire relieffer til Christiansborg Slot, jf. A317-A320, gipsafstøbninger til Kunstakademiet samt hans egen buste, jf. A788.

Se original [Translation]

Høystærede Herr Thorwaldsen

Jeg benytter her en Leilighed til at hilse Dem ved en god Ven Herr Capitain Klaumann i Søetaten som med vor Fregat Nymphen er gaaet til Middelhavet og til Deres skjøne Egen for at see Konstens og Naturens Mesterstykker. Da jeg veed hvormeget det fryder Dem, at see Landsmænd, og hvor gjerne De gaar dem tilhænde, med at see alt det skjøne som findes i Deres sjældne Stad, anbefaler jeg Dem Herr Capt: Klaumann som en Konstelsker, og som selv ey ukyndig i Tegnekonsten, og Malerie. Jeg kunde selv have Lyst at giøre denne interessante Reise med ham, for blot paa kort at igjensee Dem min Høytagtede Ven, og Deres herlige Konstfrembringelser, tillige med alt det skjøne jeg forlod i Rom. og siden vende tilbage igjen, men som nu for mig ey lader sig gjøre, da jeg ene maae trøste mig ved Erindringen. Jeg har Tid efter anden den Glæde at høre om Deres Velbefindende og veed at mange herlige Mesterstykker, have faaet Tilværelse under Deres Haand siden jeg forlod Dem. Nu glæder jeg mig til med mange andre, at see de fiire skjøne Basreliefer til Slottet, og maaske endeel Afstøbninger af Deres Arbeider, naar Fregatten til Efteraaret vender tilbage, ved samme gode Leilighed beeder jeg Dem indstændigst, De vilde have den Godhed, ogsaa at sende mig min Buste som den er i Gips, og om mueligt et lidet Basrelief eller to, hvormed De vilde gjøre mig og min Kone usigelig Lykkelige. Til Gjengjæld, saa godt jeg formaaer det, skal jeg søge efter nogentid, at sende Dem noget af mit Arbeide igien.
Gid vi dog engang maatte blive saa lykkelige at see Dem her i Kjøbenhavn, var det end aldrig paa saa kort en Tid, men Deres mange, og store Forretninger, give os kun et svagt Haab derom.
Jeg beeder Dem at hilse Hr: Lund paa det forbindtligste fra mig, illigemaade Baron Brown. Madam Butti og heele Famillie, og alle dem som maatte kjende mig.
Og Dem min uforglemmelige Ven ønsker jeg himlens bedste Hæld og Velsignelse, og beeder Dem stedse at beholde mig i Venskabelig Erindring

C.W. Eckersberg.

Aprill 1818

Arkivplacering
m5 1818, nr. 34
Emneord
Bestillingen til Christiansborg · Bestillingen til Kunstakademiet · Opfordringer til at komme til Danmark (indtil 1819) · Thorvaldsens værker, fragt af
Personer
Baron Brown · Anna Maria Buti · Cesare Buti · Elena Buti · Olympia Buti · Vittoria Buti · Martinus Christian de Klauman · J.L. Lund · Søetaten
Værker
Sidst opdateret 04.09.2019 Print