1
Nu flyver i Norden den Sneeflok saa hviid
I Dands;
Og Flammen opstiger ved Vinters Tid
Med Glands;
Hist samle sig Alle med Kiærlighed;
Men vi er Kastet mod Syden ned
Hvor Lauren man fletter i Krands (b[ie])
2
Guitar der vakte saamangen Gang
I vort Bryst
Længsel og Veemod og Hjertets Hang
Og Lyst;
Du, der leger med Smertens Ild,
Og dæmper den Fryd, der er alt for vild,
Lad stige Din elskede Røst!
3
I Syden vi samles, dog Hjertet slaaer
For Nord
Lad Tonerne strømme som Regn i Vaar
Paa Jord;
Som Regnen, der vasker det skraanende Tag,
Og plasker mod Ruderne Slag i Slag,
Da hilse vor Fædrenejord!
4
Nu Aaret synker i Glemsels Søe,
Farvel!
Saa hilses Enhver, der paa Sletter og Øe
Og Field
Har virket og levet og handlet og skabt,
Og vundet i Kraft hvad i Tid er tabt.
Ja byder ham Haandtryk og Held
5
Een jeg kjender, ham Laurens Krands
Omsnoer
Ham skænked Appollo sin bedste Glands
Paa Jord;
Hvad vi knapt kan ahne, det virkede han,
Og han er udsprungen af Danmarks Land;
Vi kalde med Stolthed ham vor.
Rom d 23d Decemb: 1826.