Til
Danmarks Thorvaldsen.
Det gaar i Verden nu engang, som saa
At Storhed søges af det Smaae. –
Du Nordens Bupâlus! – Det er min Lyde:–
Jeg lille Digterinde, tør indbyde
Dig, høye Kunstner, til min Digter Veene! –
O, kom! – Som Sangerske jeg ey kan stene
Hos Thorvaldsen, paa Pindus Lyse Tinde;
Men, Danmarks ædle Søn! – Den Danske Qvinde,
Kan frydes ved Dit Navn, Din Kunstner Glands;
Med Danske Hænder, i Din Hæders-Krands
Kan flette glad de Egens grønne Blade;
O! – Evig blomstre de, i tætte Rade,
Om hver den Marmor-Blok, Din Danske Haand
Ved Kunst gav Følelse, og Liv, og Aand! –
Det ønsker Hjertet – Det vil Munden sige,
Om et Besøg Du skiænker Danske Pige.
| Fredericksberg. d. 17. Novbr: 1819 |
J. M. Jessen. |