Hr. Professor Ridder Thorvaldsen! Det kan ikke være Dem andet end behageligt at modtage disse Linier fra en Landsmand som højagter Dem og paaskiønner Deres Værd som Kunstner. Derfor benytter jeg denne gode Lejlighed til at sende Dem min varmeste Hilsen.
Min Følelse for Kunst, mine ivrige Ønsker for dens Udbredelse i mit Fødeland, vækker naturligviis Ønsket at see vor Olds største Kunstner i sit Fag her i vores Midte i det ogsaa ham kiere Fædreneland. Her venter Dem Arbejde, her aabnes for Dem en gavnrig Virksomhed; De kan og vil sikkert gierne gavne Academiet, den Stiftelse der med Glæde saae Deres første Fremskridt paa Kunstens Bane og som med Tillid kaldte Dem til at virke for de vordende Kunstnere.
Italien er neppe det for Dem som det var, Fædrenelandet er altid det samme; maaskee De selv vil finde Kunstens Lys at have vunden noget meere Kraft blandt os og hvad vilde det ej vinde ved Dem ?
Dog jeg vil ej bruge Overtalelse, jeg vil lade Deres eget Sindelag bestemme Opfyldelsen af mit kiereste Ønske, som Dansk og som Præses for Kunsternes Academie.
Kamhr. Baron Schubart, Kunstnernes sande Ven, der er saa god at besørge dette Brev overbringer Dem et Stykke hvidt norsk Marmor, hvoraf en stor Blok snarest forventes hertil og fleere maae skaffes til Dem, hvilket jeg ikke omtvivler ville kunne giøre det mueligt for Dem, saalænge De bliver blandt os, at øve Deres Kunst i Marmoret. Lad dette være en Bevæggrund meere til at paaskynde Deres Tilbagekomst, og troe ikke at jeg nogensinde vil bidrage til at indskrænke Deres Virksomhed til en Kreds der maatte være Dem for snever; De maae altid beholde hin Deres Frihed til at hente Føde for Deres Aand i hiine lykkeligere Egne, der nu besidder Dem; kun nogle af Deres Levedage fordrer jeg for Deres Fædreneland.
Med Højagtelse nævner jeg mig Deres
| velvillige | |
| Christian Frederik | |
| Kiøbenhavn d. 20 Decbr 1811 | Prinds til Danmark og Norge pp. |