Kjøbenhavn d 24 April 1843
Høistærede Herr Conferntzraad!
Forfatteren af nærværende Linier, som beklager at være fremmed for Deres Høivelbaarenhed; bønfalder om Tilgivelse for den Dristighed at skrive; og har til sit Forsvar kun at sige: at Ideen oprandt da jeg fortabt bad Gud tilskikke mig en.
Som lille Barn lærte jeg at kjende Navnet Thorvaldsen, da min Fader samtidig betraadte Konstnerbanen, men blev; skønt i Besidelse af Accademiets Præmier; befalet at forblive her som Flaadens Billedhugger. Hans Navn var Willerup. Jeg blev gift med en Søeofficeer, Søn af Admiralitets=Deputeret Grove. Under den uformuende Militairs daværende trange Kaar studerte en Søn, og nærmede sig til at blive Student, men gav omsider tabt i Kampen at betvinge et afgjordt Kald til Portrait og Lands[ka]bs=Maleriet. Med dyb Bekymring maatte hans Forældre lade ham begynde en Bane hvortil de ganske savnede pecuniaire Midler. Uden nogen Veiledning blev hans første Arbeid til, og antoges til Udstillingen saavelsom tven[d]e i Aar. Men nu formaae vi ikke mere at støtte ham; da min Mands Afgang ved Reductionen, yngere Børns Opdragelse; og en trykkende Gjelds Afbetalning gjør det umuligt. Han maae derfor, kun tyve Aar gammel forsøge at vandre ud i Verden; men vi formaae ei engang at hjelpe ham paa Veien. Mere har jeg ikke at sige. Gjør hans Talent og hans Nød ham ikke værdig til at indlæmmes i det store Tal af trængende Konstnere der hendtede ny Kraft og Styrke fra vor største Konstner, saa kom hiin Røst ikke fra Himlen.
Med dybeste Høiagtelse
undertegner sig
A.C. Grove