Det glæder mig særdeles meget at kunne meddeele min høitagtede Ven! at Kongen nu har approberet Magistratens Indstilling angaaende Deres Museum – Denne Indstilling gik ud paa at Binnesbølls Forslag skulde følges – at Byen skulde tilskyde hvad der ei til Omkostningernes Bestridelse ved Subscription var tilveyebragt – at Arbeidet skulde strax paabegyndes og fremmes med alt muelig Kraft og Hurtighed – samt at Bygningens Opførelse skulde overdrages Binnesbøll, under Tilsyn af en Bygnings Commission. – Sagen er altsaa nu, naar Overdragelsen af Arbeidet til Binnesbøll er skeet, og Commission[e]n udnevnt, hvad i[e]g har Magistratens [Ord for] og Resten er Architecternes Sag. – Dette har jeg ei villet undlade at underrette Dem om, da Deres store Interesse for denne Sags endelige Berigtigelse er mig noksom bekiendt.
Dernæst har jeg at bringe Dem min oprigtigste Lykønskning til Deres forestaaende Fødselsdag paa Tirsdag. – Enhver af Deres Venner, hvortil jeg vover at henregne mig, og derhos enhver der kiender Dem ikke allene af Person men for Deres mange store Arbeider, det vil altsaa siige den heele Verden, ønsker vist oprigtig, at De med Sundhed og Tilfredshed maae opleve denne Dag i mange Aar, og at den uendelige kraftige Aand, som saa umiskiendeligen udtaler sig igienem Deres Værker, maae vedligeholde sin Styrke uformindsket, liige indtil den yderste Grændse Naturens mig uforanderlige Love har sat for en Menneskeliv og Menneske Virksomhed her paa Jorden.
Hvorledes lever De ellers min høitagtede Ven! Faae vi Dem ikke snart at see, Vi længes saameget efter Dem. Vore Forhaabninger om at see Dem til Dronningens Fødselsdag bleve skuffede, som man her sagde for en Upasselighed, men som jeg dog haaber ikke var af Betydenhed. For øvrigt lever De, som jeg antager i Deres Element Kunstens Udøvelse, og i hvormeget det vist nok stemmer med Deres Venners Ønsker, at have Dem imellem sig og kunne nyde Behagelighederne af Deres Omgang, saa bør De dog ei være saa egoistisk, at drage Dem ud af en Virksomhed, hvori Deres lyse Aand rører sig saa umaadelig frit og overraskende smukt, og hvorfra de udbreder Heder over Dem selv og den Tidsalder hvori De lever. –
Hvad jeg altsaa kun har at bede Dem om for mit Vedkommende er at De stundom vil tænke paa den, der med den meest udmærkede Høiagtelse, forbliver
| Kiøbenhavn d 16’ November 1839 | Deres oprigtig hengivne AC Kierulf. |
Sapendo che il mio padre scrive a Lei caro signor Thorvalsen, ad occasione d’un giorno, altretanto prezioso ed’irrepodante per la patria, come per ogni membro che puô lusingarsi col essere conosciuto da Lei, non posso negarmi il piacere di mandarle i miei piu vivi brami per il suo giorno di nascita; Spero che Ella sta bene in salute, e che non decrera molto tempo, prima che la capitale puo rallegrarsi della Sua presenza Addio caro signor Thorvalsen, mi raccomando nella sua memoria
Giulia Kierulff.