Florenz den 22 Nov: 1808
Min gode, og elskede Thorwaldsen! I Øyeblikket da Posten afgaaer modtager jeg Deres kjerlige Skrivelse for hvilken jeg aflægger min oprigtigste Taksigelse. Tiden tillader mig kuns at sige Dem med to Ord, at vi lykkelig ankom hertil i gaar Aftes, at vi have havt ypperligt Vejr, og at min Kone befinder sig frisk og vel. Hun hilser tusinde, og tusinde gange, og Olinto igjenkalder sig i alle Venners Ihukomelse. Med ømmeste Følelse læste jeg Deres Brev, og denne Prøve paa Deres Venskab min gode Thorwaldsen var vore Hjerter desto kjerere fordi vi veed at De ikke gierne skriver; derfor erkjender vi det ogsaa dobbelt. Paa Fredag rejser vi til vores stille Pisa. Vi rejser med Postheste; thi idag afskedigede jeg den langsome Veturino. Vandfaldet i Terni var prægtigt, og vi have havt mange Nydelser undervejs. Vær saa god at gaae hen til den eyegode Zoega, og sig ham alt hvad det sandeste Venskab kan indgive Dem.
Den ærlige Kone som vartede op i Huset, takker jeg fordi hun har sammenskrabet og bragt Dem hvad vi have glæmt. Om Blekdaasen er tom, saa lad den kuns blive i hendes Hænder. Ligesaa beder jeg Dem at bortkaste Tamarinden Sennor [?] og Manna men de smaae Pretiosa som jeg ikke veed hvad er, samt de 3 Par silke strømper beder jeg at sende mig a Firenze, raccomandate al Sigr Borri e Ci
Jeg skrev Lund nogle Ord til imorges. Vær saa god at siig ham at jeg siden har modtaget hans kjere Brev.
Lev vel, hils den brave Høyer som kan være vis paa at jeg ikke glemmer ham og hans Anliggende.
Jeg omfavner Dem af mit gandske Hjerte
B[aron] Schubart
Hils Baronesse Humboldt og den gode Kohlrausch. Naar jeg kommer til Pisa skal jeg skrive enhver særskildt til –