Iscia den 18d. August 1835.
Høystærede gode Ven
Fuldkommen overbevist om at Efterrettninger fra os er Dem kiærkommen og behagelig, er det ogsaa en sand Fornøyelse for mig at meddeele Dem samme, og ligesom min Kone og min liden Familie Kreds er det eeneste der syßelsætter og beskiæftiger mig, saa er jeg ogsaa uformuende at kunne give Dem nogen anden Efterrettning eller Nyehed. –
Foruden de afvexlende smaae periodiske Forandringer af en god eller mindre god Kaka hos de toe smaae, som aldrig blive ubemærket, befinde Vi os Gud være lovet vel.
Min kiære gode Elise har en ret god Apetit, overflødig Melk, og en vedvarende adspredelse som en øm kierlig Moder alrig mangler, der med ubegrændset Opmærksomhed interesserer sig for sine kiære Børn, hvis, saavel physiske som moralske Udvikling og heldige Fremgang, eene beroer paa en øm kierlig Moders aarvaagnen Øye der samstemmer med Hiertets Følelser. –
Albert bekommer Opholdet her fortrinlig vel, han har en excellent appetit, og GieddeMelken som han nyder til Frokost og Aften, smager ham fortrinlig, ligesom at han er bleven feed. – Han føler sig meget lykkelig, ved uden mindste Hielp at gaae eene omkring i Værelser og paa Logia; dette lidet Fremskridt af Selvstendighed give ham en Munterhed og Tilfredshed der viser sig hvert Øyeblik ved at afvise og forsmaae den Hielp uden hvilken han tidligere ikke kunde bevæge sig, som følge heraf er en større Opmærksomhed paa hvert af hans foretagende Skridt nødvendig, thi han vil overalt see sig om. –
Den lille Carl som vedligeholder sit gode Huld og Kraft tiltager i Ynde fra een Dag til Anden, klager sig ikkun naar Apetiten mindes, ligesom naar Aabningen som ved smaae Børn saa let er Tilfeldet ikke gaaer den ønskelige regelmæssige Gang, hvilket dog alt ikkun er en Overgang og uden videre Foruroligelse. –
Jeg selv drikker hver Morgen et Mineralvand og tager et Mineralbad som jeg har Aarsag at troe bliver af gavnlig Indflydelse paa mit Helbred. –
Hvorledes jeg min Fødselsdag den 28’ f:M: af min høyt elskede kiære Elise blev overrasket, derom er De bleven underrettet af hende selv, og jeg tager her Anledning ogsaa at bevidne Dem min inderligste Tak med hiertelig Følelse for Deres Medvirkning til vores fælleds Glæde, som derved for mig blev fordoblet. – Man maae rigtig nok besidde en saa riig og udvalgt Samling af Ringe, for ved flere Leiligheder at kunde vælge og finde en saa smuk og interessant overensstemmelse af Symbol og Følelse. –
Flere fra Neapel udgaaede Rygter angaaende Cholera vare lidt foruroligende, imidlertiid ved jeg med Vished at samme hverken er i Rimini – Livorno – Bologna – Genua – Turin, som alle vare navn givene Stæder hvor Choleraen skulle have viist sig; at samme derimod bestemt har yttret sig i Nizza og Villa Franca. – Tiden vil nu vise hvad man tør haabe eller skal frygte. – At Elise ikke er ganske roelig ved disse Efterrettninger forestiller De Dem let høystærede, og ligesom et hvert Brev fra Dem stedse modtages med kierlig Følelse, saaledes ville enhver beroeligende Efterrettning fra Dem, medføre dobbelt Interesse.
Forleden Løverdag den 15’ dennes uden mindste forudgaaende Formodning og Forventning ankom Frue v Gotten med Frue Fischer og Cavaliere Santi hertil Øen; andre kommer hertil om Dagen disse derimod om Natten imellem Elleve og tolv, og indlogerte dem paa Sentinellen ; næste Dags Morgen talte jeg [med] disse, før de tiltraad den videre Reise for at bestige det herværende høyeste Bierg Epomeo, hvorfra de samme Dags Eftermiddag Kl henimod 5 kom tilbage, Frue Fischer og Herr Santi saa trættet, at de strax maatte søge Sengen, som foranlediegede Nødvendigheden at blive Natten over, da Frue Fischer ikke kunde mere. – Søndag Morgen forlod samtlige igien Øen og gik tilbage til Neapel. – Jeg fandt alle uforandret og hørte som sædvanlig intet uden Klager og Utilfredshed. – For Bestemmelsen af næste VinterOphold har Frue v Gotten tilskreven H:M: Kongen og venter dennes Svar herpaa. –
Elise med mig beder alle Bekiendtere venligst hilsede; vi glæde os ved Tanken om gienforeningen – som vi ønske af ganske Hierte. – De 2 smaae lade hilse ved os, og begge Forældrene omfavne Dem høystærede med de kierligste venligste Følelser hengivenst.
Fr. Paulsen!