No. 6214 af 10319
Afsender Dato Modtager
Frederik Siegfried Vogt [+]

Afsendersted

Napoli

23.7.1833 [+]

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af brevet.

Bertel Thorvaldsen [+]

Modtagersted

Rom

Modtagerinfo

Udskrift: Monsieur / Monsieur Thorwaldsen / Conseiller d’Etat de S.M. le Roi de Danemarck / Commandeur et Chevalier et plusieres ordres / &. &. &. / à Rome / [tilføjet med anden hånd:] Via Sistina 51
Tilskrift: S.T. Herr Etatsraad Thorwaldsen & & & & Rom.
Poststemplet: “5LUGL.”, “NAP1833 23LUG.” og desuden stemplet med rødt blæk med elaboreret slyngmonogram. Monogrammet synes ved første øjekast at være et personligt monogram, men initialerne “AGDP” henviser til “Amministrazione Generale Delle Poste”. Stemplet findes også på Hans Puggårds brev til Thorvaldsen 30.4.1836, som ligeledes er stemplet i Napoli.

Resumé

Korvetten Galathea er i Napoli og skibets kaptajn ønsker at vide, hvornår Thorvaldsens kunstværker er i Livorno, således at han kan beregne, hvornår han skal sejle fra Napoli. Vogt ønsker at vide om rygtet taler sandt, og Thorvaldsen vil sejle med korvetten til København.

Se original

Høivelbaarne Hr. Etatsraad, da Hr. Captain Krieger af Søe Etaten, Ridder af Dannebrog, der for nærværende befinder sig her med den kongelige danske Corvette Galathea, under hans Ordre, for at modtage de Statuer og andre Kunstsager der herfra skulle afsendes til Kjøbenhavn, ønskede saa gjerne at kunne med Sikkerhed vide, hvorna[a]r han maatte kunne finde de Sager færdige til at indskibes som under Deres Høivelbaarenheds Bestyrelse skulle have den samme Bestemmelse fra Livorno, saa har benævnte Hr. Captain Krieger anmodet mig om, i hans Navn at ville bede Hr. Etatsraaden at have den Godhed saasnart muligt at meddeele ham ovenstaaende Underretning, for at han derefter kunde indrette sine Afreise herfra med meer eller mindre Hurtighed.
I Haab at De ikke vil ansee det for ubeskeden Nysgjerrighed fra min Side, saa tør jeg ligeledes tilkjendegive Deres Høivelbaarenhed at jeg ønskede at vide, om Rygtet at De med Corvetten Galathea vil begive Dem til Fædrenelandet, er grundet, eller ei ? I alle Tilfælde hedder det at Deres Reise til Danmark er bestemt, og ønsker jeg Dem derfor til samme ald mulig Held og Lykke, som at De stedse vil troe mig

Neapel d. 23 Juli 1833.

Deres Høivelbaarenheds
ærbødige og sande hengivne
F. Si[g]fred Vogt.

Generel kommentar

Se i øvrigt artiklen Hjemsendelse af Thorvaldsens kunst 1833 for en udspecificering af hvilke kunstværker, der var med i transporten, samt hele hjemsendelsens forløb.​

Arkivplacering
m18 1833, nr. 75
Thiele
Ikke omtalt hos Thiele.
Emneord
Aflyste rejser til Danmark · Hjemsendelse af Thorvaldsens kunst 1833
Personer
Johan Wilhelm Cornelius Krieger
Sidst opdateret 19.04.2017 Print