No. 5342 af 10319
Afsender Dato Modtager
H.C. Müffelmann [+]

Afsendersted

København

Afsenderinfo

Brevet har været forseglet med voks under dækpapir; symmetrisk præg.

22.8.1830 [+]

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af brevet.

Bertel Thorvaldsen [+]

Modtagersted

Rom

Modtagerinfo

Udskrift: S.T. Herr Etatsraad A: Thorwaldsen / Ridder af flere Ordner & &
Tilskrift: S.T. Herr Etatsraad A: Thorwaldsen, Ridder af flere Ordner.

Resumé

Kommentarerne til dette brev er under udarbejdelse.

Se original

Kiøbenhavn d. 22 August 1830

Høistærede Ven!

Da De ret levende, og daglig paa det Kiærligste, erindres af mig og min Familie, haaber jeg ligeledes af vort mangeaarige Bekiendtskab, at vi ei heller er forglemt af Dem, og det er i dette Haab at jeg giver min ærede Ven, Herr Candidatus theol: Christian Winther, disse Linier med til Dem, anbefalende ham til Deres Venskab og overbeviist om, at De i ham lærer at kiende en elskværdig Landsmand.

Jeg siger min ærede og gode Ven intet om mig og mine; thi Herr Winther har i fem Aar været i mit Huus som Lærer hos mine Børn og kan følgelig fortælle, hvorledes vi have det her. Han kan tillige forsikkre Dem om den levende Deeltagelse vi have for den store Hæder De nyder som Kunstner og Menneske og at vi haabe og ønske, at De lever ret Lykkelig.

Med mange Hilsener fra min Kone, mine Børn og mig selv

Deres hengivne
H.C. Müffelmann

Arkivplacering
m15 1830, nr. 123
Sidst opdateret 10.05.2011 Print