No. 4263 af 10319
Afsender Dato Modtager
Ole Jørgen Schmidt [+]

Afsendersted

Paris

7.7.1827 [+]

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af brevet.

Bertel Thorvaldsen [+]

Modtagersted

Rom

Modtagerinfo

Ingen udskrift.
Tilskrift: Til S:T: Hr. Etatsraad og Ridder Thorvaldsen / i Rom

Resumé

Kommentarerne til dette brev er under udarbejdelse.

Se original

Paris den 7 Juli 1827.

Høistærede og Høiagtede Herr Etatsraad og Ridder Thorvaldsen

Med megen glæde tager jeg mig den Friehed, at tilmelde Herr Etatsraaden, at jeg kom her til den 19 Junii, efterat have tilbagelagt min Reise over Florenz, Pisa, Genua, Pavia, Mailand, og Genf. hvad jeg paa denne Tour har havt Leilighed til at tage i Øjesyn, er mere end jeg havde ventet. Især havde jeg den Lykke ved mit Ophold i Genua, at besee tvende under arbeidstaaende kongelige Bygninger, nemlig et Theater og et Museum forenet med Bibliothek, der begge vare over halv udførte, disse Bygninger vil vist naar de ere fuldendte blive en stor Ziir for Genua. –

Vores Landsmand Hr Dahlhoff traf jeg i Genua han var nylig kommen fra Neapel, med ham giorde jeg reisen over Pavia Mailand til Genf hvor vi begge giorde vores Opvartning hos den unge Prinds samt nød den ære at spise til Taffels med ham; Dagen efter var Prindsen saa naadig imod os, at han lod sin Vogn afhende os, for at vi denne Dag skulde tage alle de smukke Landbygninger i Øjesyn, der ere beliggende paa begge Sider af Genfersøen, og hvor han især havde givet Anvisning paa 2d. der mest udmærkede sig, der og vare byggede for tvende af Stadens Senatores. En Tiener der taldte godt Tydsk, og var vores Ledsager paa denne Tour havde Ordre, at bringe os hiem til Prindsen, hvor vi samme Aften deeltog i adskillige Legemsøvelser i Haugen, forinden vores Bortgang overleverte, Prindsen os hver en Billet til en stor Fest der Dagen efter skulde holdes i Hovedkirken; Prindsen bivaanede denne Fest i fuld Uniform tillige med sine Herrer Grev Ranzau og Major Evald samt Doctor Holm. Prindsen i sin Uniform tog sig godt ud, og han havde faaet Plads imellem Senatorerne, der bare sorte Klæder, Hr Dahlhoff forblev i Genf, men klagede sig atter ved min Bortreise, at han frygtede for at maatte gaae til Sengs. Hiemvee plager mig meget, og jeg hved intet bedre Middel til at fordrive den, end som fra Morgen til Aften at være i Bevægelse, hvorved jeg og, da Veiret er godt, faaer meget at see, saa jeg omtrent den 14de kan forlade Paris, jeg giør reisen over Bryssel Antverpen Rotterdam til Amsterdam, hvorfra der gaaer et Dampskib til Hamborg. paa 36 Timer og den 21 Julii maae jeg være i Amsterdam, thi paa denne Dag afgaaer Dampskibet, ellers maae jeg vente 14 Dage, altsaa er jeg den 23 Julii i Hamborg. Captain Hindenburg er i disse Dage kommet hertil.
Jeg troer at naar man kommer fra Rom, seer man Paris med ganske andre Øjene og dobbelt sætter Priis paa denne Stad, hvori man ikke sporer, som i hiin, Fantastiske Compositioner og ureen Stil, thi alt hvad jeg af Kunstværker veed, og til uden Nytte har taget i Øjesyn, har imponeret ved første Øjekast, men jo Længere man har opholdt sig der ved jo mere har det tabt sin første Værdie, og dette er det modsatte, naar man betrakter Antikkerne og de gamle Mesteres Værker i Rom, der jo Længere man betrakter dem jo mere skiønt og ædelt opdager man, og altsaa aldrig kan kiede sig ved slige Værker. Jeg holder det for en kiær Pligt at kunne til melde Hr Etatsraaden at jeg her har faaet underretning hiemme fra, at man har billiget min reise til Paris og at jeg vil komme i Arbeide naar jeg kommer hiem, der er alt hvad jeg kan ønske; Min hierteligste Tak for alt godt har jeg den ære i disse Linier at aflægge, og hved min hiemkomst skal Taknemlighed være Drivefieder til at opfylde min Pligt og mine Forpligtelser. Beviis mig den Artighed Hr Etatsraad at aflægge min flittigste Hilsen til Hr Consul Chiaveri, for alt godt jeg ved mit Ophold i Rom, ogsaa har nydt af denne Mand, der har været saa god at Love mig, han ikke vilde skrive hiem, men tillade mig selv at efterkomme samme; der vil være os begge meest tienlige, jeg skal strax ved min hiemkomst arangere mine Sager saaledes, at jeg kan sende Hr Chiaveri et tilfredsstillende Brev for de Penge jeg af ham haver oppebaaret.
Hr Etatsraad Thorlaciuss beder jeg Ligeledes, at formelde min flittigste Hilsen; og med sand Høiagtelse skal jeg vide at paaskiønne de indberetninger denne brave Mand i Forening med en Thorvaldsen har meddelt mit Fædreneland; og hvori jeg har erfaret ikke at være forglemt; Nu kan Hr Etatsraaden vel tænke hvor stor min glæde er, saaledes at kunne ven[d]e tilbage, til mit Fædreneland, 1) med mine Foresattes Tilfredshed at kunne sætte Foden paa dansk Grund, 2) for med endnu større glæde at favne en Længe savnet elsket Kone og kiært Barn.

En flittig Hilsen til alle vores Landsmænd, om engang Sund og Frisk at kunne samles i gamle Danmark beder venskabeligst at formelde; og selv iomdtag min hierteligste Tak for alt godt; og gid Sundhed og Lykke stedse maae være Deres Ledsager, det ønskes altid af

Deres
med al Høiagtelse forbindligste
OJSchmidt

Madam Buttig med Familie hilses meget

Hr Markese Bivilaqia som jeg paa min reise traf i Florenz, sagde mig at af de 4r. Tegninger jeg savnede i bland dem jeg havde laant ham, havde han forinden sin reise levert Hr Etatsraaden de 3de., disse tilligemed, ifald der skulde i Rom ligge nogle Breve til mig, engang ved Leilighed maatte komme mig tilhænde –

Arkivplacering
m12 1827, nr. 82
Personer
Georg Daniel von Hindenburg
Sidst opdateret 28.03.2017 Print