Napel d: 12 13 Novem[ber] 1804
Gode Ven!
Det er meget Bedrøveligt, i det Øjeblik jeg staaer Fertig at forlade mit Lange Ophold her, nemlig i Morgen eller overmorgen, faar jeg den høg uangenæme Underretning, at en smitsom Sygdom hersker, om ej alt i Rom, Det Gud Forbyde, saa dog alt udbredet sin Fortærende Gift fra Livorno hvor man først skal have sporet samme. og ind i det Pavelige Gebet, man siger alt her til Civita Vecchia, Jeg haaber Tingen ej er saa slem, som man her gjør den til, imidlertid kan ingen fortænkke mig at jeg opsætter min Rejse til Elgande og hvidtberømte Stad, forinden jeg faaer nøgere Underretning om hvordanne Tingene de ere, – Thi det være sig i denne Gamle og hvidtberømte Stad, eller her i Napel, saa er det alle tider i mine Tanker en smule Uangenemt, saa Hulter de Bulder, at maatte lade sine Beene [?] bringe til Roe, saa nødig man end vilde, og det er Ilde, ej at kunde lade blive det, man gjerne hvilde, – Hvad var det man nu hvilde have haft den Ære at sige, jo see nu har jeg det, Lad mig hvide om dennem endnu kan sende Breve fra Rom, om man der Styrter som Queg af denne Maladie, Oder ob man Getrost Sein Snapsack andsnyren kan og vandre Dit auf ein Grade Wohl, dette sidste skal være Tysk vel at forstaa, – See nu min Herre saa hvidt var jeg kommen i dette midt Brev, og her slap min første Konsept, thi du maa vide min Gode Professor at jeg haver forferdiget tvende saadanne i gaaer aftes, og da jeg ej ved noget andet at Skrive om, saa skal du paa min ære ogsaa tere dem begge om Du vil eller ej, altsaa nu til No. 2. –
En Ulykke følger gierne i Helene paa den Anden, nu er jeg bleven min svere Sygdom quit og staar paa springet at afrejse, førend da Gud forlade mig min slemme Syndt ikke Satan[,] den Smitsomme Sygdom [dukker op] i det Romerske Gebit, og jeg betakker mig for at lade mig slaae ihjel af denne Lumpne Feber, Nej da maa dog billig, min, jeg troer mig forlatte Gikt haver Æren, da han immer haver vist sig som en Kumpabel Person, da var det ubilligt at lade ham udskikke af saadan nedrig Rival, der ej engang forstaar at holde sig længere end nogle Dage, det er alt for udsel en Grin til at jeg vil have med ham at bestille, og Gud skaane Dere alle i Rom for Ham, og Lad ham snart udrase, at jeg kan omfavne Dig, og alle andre Gode Venner.
Men et Spøg et andet Alvor det er en yderlig Bedrøvelig Tidende den om denne Sygdoms Udbredelse, for Gud i Himlens Skyld om du kan Skrive fra Rom hid om ej alt Komunikation er Stoppet[.] Lad mig da hvide hvordanne det haver sig med dette, men den Rehne sandhed Gode Ven, skiul intet ondt eller Godt, mine ivrigste Ønsker er for Eders Vel, at denne Sygdom ej maa treffe Rom, Stakkels den fortreffelige Baron Schubart som haver mottet Leve midt i det heele, og nu ej kan komme over Grenserne. isandhed jeg svever ej i liden angest for ham[,] nu Herrenes Herre holde sin alt beskøtende [Haand] over Eder og os alle Lev vel og med neste Post send underretning til din Længsels fulde Ven. Her lader man Soldaterne Marchere for at dekke Grenserne –
C F Stanley