Arkivet, Thorvaldsens Museum

Med den almene Glæde over at erfare Thorvaldsens tiltraadte Rejse til Fødelandet maatte hel let forene sig det almene Ønske, at hilse højtideligen paa dansk Grund den Mand, hvis Geni har tiltrukket sig Verdens Beundring, og hvis Værker bære Udødelighedens Stempel. Det var Helsingørs Indvaanere forbeholdt, om ikke først at nære, dog først at realisere, et saadant Ønske, og denne Velkomsthilsen blev tillige en Fest, som, i det den havde noget ualmindeligt ved sig, vil længe bevare kjærlige Minder hos sine Deltagere. — Underrettet om, at Orlogsfregatten Rota var i Lørdags Aftes kommet til Ankers i Hornbæksbugten, men ved Modvind hindredes i saa snart at komme Helsingørs Red nærmere, begav et Selskab paa c. 120 Personer af de forskjellige Samfundsklasser sig didhen med Dampskibet Dronning Maria, efter forinden at have givet Helsingborgs Indvaanere, som man vidste, besjæledes af lignende Attraa, Lejlighed til at indlemmes i denne Nationalhøjtidelighed. Ved Nærmelse til Fregatten udbragtes gjensidigen et tre Gange gjentaget Hurra, hvorpaa en Deputation gik ombord i samme for at komplimentere Thorvaldsen, og meddele ham Selskabets Ønske. Under Ledsagelse af Harmonimusik blev dernæst til Melodi: “Vi Sømænd gjør ej mange Ord” afsunget fra Dampskibet nedenstaaende, af Pastor Boye forfattede, Sang, ved hvis Slutning et ”Længe leve Thorvaldsen!” entusiastisk istemtes. — Ligesom den hæderkronede Konstner viste sig under Sangens sidste Vers ved Faldrebslugen og hilste Forsamlingen paa Dampskibet, saaledes gik han derefter ombord i samme, for personlig at tolke, kjendeligen bevæget, sin Tak for den ham viste Hylding. Uden at ville referere de flere Glædesytringer, som hele denne skjønne Scene fremkaldte, kunne vi ikke lade uberørt, at Fregattens Chef, Kaptejn Dahlerup, havde den Forekommenhed, gjentagende at invitere Selskabet til at komme ombord i Fregatten, en Indbydelse, som Tidens Korthed og Dampskibets anden Bestemmelse imidlertid forbød at benytte. Ikke heller bør vi forbigaa at udhæve, at Interessen hos vore Naboer hinsides Sundet for denne af Vejret i øvrigt fortrinligen begunstigede Fest bidrog ikke lidet til at forhøje den kjendelige Entusiasme for samme, og til at forny Erindringen om de seneste gjensidigen udvexlede Venskabs- og Agtelsestegn. Vi have, som tildels alt sagt ovenfor, her oplevet en Fest, som ved sin sjældne Anledning og ukonstlede Hjertelighed er blevet os fra flere Sider særdeles kjær og mindeværdig.