No. 2493 af 10319
Afsender Dato Modtager
J.C. Dahl [+]

Afsendersted

Dresden?

Ca. 1820 [+]

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår ikke af dokumentet, Da brevet er stilet til Heger og byen Københavns navn nævnes på brevudskriften, må det antages, at brevet er skrevet efter Dahl forlod byen i august 1818.

Stephan Heger [+]

Modtagersted

København

Modtagerinfo

Udskrift: S.T. / Hr Heger / Kiøbenhavn / e.g.[?]

Resumé

To sære tekstfragmenter fra Dahl til Heger.

Se original [Translation]
J.C. Dahl, Gris der gnubber sig op ad en stolpe Sidestokke til Ebbesens Portrait[?], med
den Forskiel at de urolige indbyggere
ej er af den Slags som dem der
søgte at redde livet paa de sidste levninger.



J.C. Dahl, Maler ved et staffeli

  W. Ret brav! dog de nyere Malere kiænder ej til Farvernes
Behandling. – Kan De nu finde en Kjøber dertil? thi jeg
Har nu seet det. W. til D. – Ret godt! Ret godt. –
Generel kommentar

Dette brevfragment stammer fra J.C. Dahl og er stilet til en “Hr Heger / Kiøbenhavn”, som der står på brevets såkaldte udskrift. Der er sandsynligvis tale om Stephan Heger, der var Dahls gode ven. Begge var gode venner med Thorvaldsen.


De to tekstfragmenter har tilsyneladende ikke noget med hinanden at gøre, og hver for sig giver de heller ikke megen mening. De er begge tydeligvis præget af en indforstået kode, som ikke skulle kunne aflæses af udenforstående.
Hvert tekststykke ledsages af en tegning, som modtageren Heger må have kunne sætte i meningsfuld forbindelse med teksterne: Det ene forestiller en gris, der gnubber sig op ad en stolpe; det andet en maler ved staffeliet. Se hele arket ved at trykke på Se original for oven til venstre.
Den gådefulde og tydeligt muntert-ironiske kommunikationsform støder man også på i Thorvaldsens breve til og fra hans ungdomsvenner i København.

Brevet kendes – så vidt vides – ikke fra litteraturen om Dahl og publiceres her for første gang.

Arkivplacering
Collection Frits Lugt, Fondation Custodia, Paris, inv.no. 2009–A.1453.
Thiele
Ikke omtalt hos Thiele.
Emneord
Kunstnermiljøet i København · Ungdomsvenner
Sidst opdateret 02.03.2017 Print