[...]
O Kunst! — Du adler Mennesker til Guder,
Og Dyrene til Mennesker igjen!
Et evigt Paradiis Du os bebuder,
Ja sætter os paa Jorden alt derhen.
Hvor er den Plet, som lyse Præg ei viser
Af Kunstens Almagt, Kunstens vævre Gnist?
Hvor er den Nidding, som ei Kunsten priser,
Men træder haanlig paa dens Palmeqvist?
Hvad var Apelles, Raphael og Rubens?
Hvad Tenniers, Poussin og Titian?
Mon de ei stod, som klippefaste Gubber
Paa Jorden alt i Evighedens Land.
Hvad var en Zeuxis og hvad er Canova?
Og hvad er Nordens Lys, vor Thorvaldsen?
Mon ei Enhver, som priser en Jehova,
høiagter, elsker og beundrer dem?
Var det for Intet flere stolte Stater
Med Iver strede om den Roes og Fryd
At have været for Homer en Fader,
Da han blev Fædrelandets, Verdens Pryd?
[...]