Gode Hr. Clemens
Deres mig saa kjærkomne Brev af 3. August og 21 August har jeg rigtig imodtaget samt hævet her hos Tolonia Beløbet af 800 francs i 2 forskjellige Gange som gav mig (maaskee artige Interesser af Tolonias’ fraregnet) 148 romerske Scudi, for disse 2. Breve, som ogsaa for Deres sidste med Müller som jeg nyeligen har bekomet Takker jeg Dem Hjerteligen, og end meere for de end meer end Faderlige Bestræbelser og Opofrelser, De giør for mit Vel, som jeg saa ofte tager saa store Beviiser paa. Jeg kan aldrig forskylde det igien De har giordt for mig, jeg kan kun sige Dem et svagt Tak, som De ikke vil forsmaae, men aldrig skal jeg ophøre at være Erkjendtlig. Jeg har opsat indtil nu at skrive Dem af den Aarsag, at jeg ikke vilde foraarsage Dem formange Udgivter, da et Brev herfra sikkert vil koste meeget, og jeg ikke vel tør frankeere det hele vejen af frygt at de ligegyldige Italienere skal lade det ligge, naar det er betalt, som skal have skeet ofte. Jeg imodtog i Søndags d. 31. Octob. Brev fra Akademiet af 4. Octob. hvori ytres bedste Tilfredshed, over mine hjemkomne Arbeider, og med min Fremgang. De gode Hr. Clemens ytrer mig selv, i Deres sidste Deres Tilfredshed med disse Arbeider, over mine Bestrebelser at blive Konstner, det første glæder og Opmuntrer mig, men det sidste endnu meeget meere, jeg har frygtet og maaskee med nogen Grund, at de sidste Arbeider neppe kunde have vundet saamegen Tilfredshed, da de langtfra ikke var det, jeg selv havde ønsket. De ved selv gode Hr. Clemens hvor vanskeligt det er at komme paa den rette Vey i Konsten hvor mange falske Afveje gives der ikke og een kan dog kun være den rette, naar man da kun blot engang har naaet den, har man alt giordt meeget, omendskjøndt derfra den rette Vanskelighed egentlig begynder, en ung Begyndere kan ofte gaae længe, og vel sit heele Levetid i mørke, med den bedste Villie at vilde stræbe frem imod lyset, hæld den som har fundet ældre og Erfarne Mænd, der kan hjælpe ham paa Spor, saaledes Takker jeg David for mangt et godt Raad, hvis lige, med nogle af hans Medlevende, jeg endnu ikke har fundet.
Ofte undrer jeg mig selv over, hvorledes Lykken altid har fulgt mig, fra min tidlige Ungdom af har Malerie altid været min største Lyst, ved Akademiet gjorde jeg Lykke i kort Tid, til en noget kritisk Tid, hjalp Lykken mig til en Understøttelse at kunde Reise, til at komme til Paris, til at se og lære af de Klassiske Mæsterværker gamle og nye, at kjende David at nyde hans Undervisning, og nu at være i Rom, at bo i samme Huus som Thorwaldsen, at kunde benytte mig af hans Konstsamling og Bibliothek, som jeg aldrig kunde treffe mageligere men hvem har jeg meest at takke derfor? og hvad var jeg uden Dem gode Hr. Clemens? Dem ene takker jeg for alt. Jeg stræber stedse af alle Kræfter at benytte Tiden og Leiligheden og at opnaa al den fuldkomenhed i Konsten, der kan blive mig muelig, og hvilken Lykke for mig, engang at kunde gavne mit fædreneland, og unge Menesker der bestemme sig til Konsten, at give gode Raad. De samme Ønsker, de samme Bestræbelser haver endnu 2 andre af mine meest Agtede og Kjære Venner, som tillige begge har en skjøn Virkekreds aabent til at gavne vores Dannemark, det er Möller og Malling, den førstes fremgang og fortjenester vil De have seet Prøver paa, ved ham kan vi faa vores vidst betydelige og skjøne Konstsamlinger betrygede for Undergang, og med ham vil vores unge Landskabsmalere kunde leedes paa den sande og gode Vey, og kjende Naturens himelske Tryllerier. Det glæder mig i vores Malling ikke alene at see en Mand, der alt tidligen leedet paa en god Vey, nu er gaaet frem til en fuldkommenhed, hvortil kun egentlig Naturen, og grundig Studium af Grekerne, vores Meestere kan leede, men at denne tillige ved sin Tilbagekomst kan indtræde i en Virkekreds, der giver ham meere Omfang til at udøve det skjønere og nytigere, og at fremvirke den gode og rene Smag i Architecturen, som maaske endnu hidindtil savnes.
Thorwaldsen, reiste 5 Dage efter min Ankomst til Rom, med Baron Schubart til Badene i St. Luca, nærværende er han i Florenz, og vendtes hertil i nogle Dage, han, en Hr. Rauch fra Berlin og Canova ere vel de tre egentligste Konstnere her, og vel de tre første nulevende Billedhuggere i Europa. Malere skal man egentlig søge i Paris en Malerisamling af gamle Mestere ogsaa, og Tak være fransoserene for den Indretning, at enhver kan benytte sig deraf. Saa er derimod et Vatikan, et Museum Pio Clementinum, som er ligesaa mageløst som Levningerne af det gamle Rom og den skjøne Natur, i denne Egn af Italien.
Jeg arbejder nu af alle Kræfter, vores Landsmands Thorwaldsens Exempel opmuntrer mig, foruden et par smaating som ere færdige, arbeider jeg paa to Malerier, hvortil sujettet er taget af Ovids skjøne fortælling om Ceux og Halcyone, det ere en Halcyone da hun har taget Afsked fra hendes elskte Mand, ved Strandbreden og nu fra en høyde af tilvinker ham som med Skibet snart er gaaet af Sigte, det sidste Le[v]vel, sidestykket viser hende sovende om Natten, Ceux’ Skykke viser sig hende, i en Drøm og forklarer hende hans Død, for at udtrykke hendes urolige Drøm har jeg sat hendes Pige ved Sengen, som er faldet i Søvn og sover roligt. Figurerne ere i Pousins størrelse. Jeg torde nesten haabe at De vilde være meere Tilfreds med mig, med disse Ting end med de forige, jeg har søgt at giøre alt hvad jeg kunde.
Jeg kan ikke undlade at ytre min Glæde over at H. M. Kongen har været saa Naadig, at give dette Gratiale af 1000 Rigsbankdaler, og min hjerteligste Tak for Deres gode fortale for mig, hos Kungen saavel som med den ædle Hr. Nathanson som alt har sat mig i den Stand at kunde arbeide som jeg beeder Dem meeget at hilse fra mig, saasnart mine nærværende Arbeider ere endte begynder jeg paa det store af ham bestilte.
Det giør mig meeget ondt at erfare, at Tiderne ere saa Ulyksalige derhjemme, det er ret sørgeligt. Himlen give dog snart Bedring! Jeg takker ogsaa for al den Uleilighed De har med al Arangement af mine Pengesager og med mine Malerier, det er mig saa behageligt at der dog findes Liebhabere eller villige til at kjøbe dem, som dog altid giver lidt Balance. Maleriet til St. A. Thygeson er betalt med 300 francs. Fruentimeret som støtter Hovedet paa Haanden, beholdt jeg vel selv om endskjøndt det har kostet mig meeget, men naar Hr. Secretair Bang er villig til at give 130 francs, vil jeg gierne afstaae det de to smaa landskaber, hver 180 francs, dette løber naturligt meeget op i danske Penger, men det er efter Omstændighederne det mindste jeg kan have, resten overlader jeg gandske til Dem gode Hr. Clemens. Jeg beeder Dem endnu at hilse og takke meeget den ædle Hr. General C. Clasen, som har beviist mig saa overordentlige Tjenster, og nu ladet mine Ting kome fra Paris.
Hils ogsaa meeget Hr. E.R. Berner ham skal jeg snart tilskrive. Til Akademiet og til Prindsen, afsender jeg idag ogsaa Breve hils meeget den gode Hr. Plötz, Geheimeraad Bulow, som ogsaa Kammerherren og alle andre Venner og ogsaa deres gode familie. Neste gang haaber jeg at medeele Dem meere om Rom og om Konsten og Tillad at jeg her endnu tilføjer noget til begge mine Venner Bagge og Møller.