Idet undertegnede Executorer af Thorvaldsens sidste Villie særdeles paaskjønne den Beredvillighed, hvormed Hr. Professoren har paataget Dem at ordne Ophængelsen af den Afdødes Malerier i Musæet, og ingenlunde miskjender, hvormeget der, naar Sagen betragtes fra et kunstnerisk Standpunkt, kan anføres for den af Dem paatænkte Anordning, maa vi dog beklage, at vi ifølge de os efter den Afdødes Testamente paahvilende Forpligtelser ikke kunne tiltræde det Forslag, Hr. Professoren har fremsat ved at indsende en “Liste over Thorvaldsens Malerier,” nemlig af de deri anførte 356 Stk. kun at ophænge 80 i Værelserne og at anbringe Resten i Kjælderen, forsaavidt de ikke egnede sig til at magasineres. Vi maa under disse Omstændigheder udbede os Hr. Professorens behagelige Yttringer, om De ikke maatte være tilbøjelig til at udarbeide et andet Forslag, som, stemmende med den forevigede Kunstners i hans Testamente og Codicil udtalte Villie, maatte have til Formaal, at det størst mulige Antal af Malerier blev anbragt til Ophængelse i Værelserne uden at henvises til Kjælderetagen, i hvilken der (andre Betænkeligheder tilsidesatte) end ikke vilde kunne skaffes den fornødne Plads.
Thiele | Clausen | Lange |