Rom den 2 April 1823.
Dhr Exc. Ggh. Statsm– v: R–z
Dh Ex–s særdeles [xxxxxx] og meget velkomne Skrivelse af 25 Febr. Modtog jeg i forrige Uge og har uopholdelig besørget de Befalinger til mig som det indeholdt.
[…]
Deres Exc. vil formodentlig have hørt Noget om den Ulykke som sidste Fredag Aften nærved var hændt Thorvaldsen – jeg meldte Noget Derom i mit sidste Brev til H.s H. Prinds C.F. i Løverdags – men da jeg endnu ikke havde seet Thorvaldsen inden bemeldte Tilfælde var indtruffet Aftenen i Forvejen saa vil jeg her berigtige hvad jeg sidste Postdag derom skrev, især da den Hændelse, hvorved denne udmærkede Mands Liv for et Øjeblik kom i Fare, egentlig endnu er besynderligere (hvilket jeg strax i Løverdags da jeg efter Postens Afgang besøgte ham erfoer), end jeg tilforn troede. I Anledning af den Skik eller Uskik, temmelig almindelig i Italien, at affyre, hvo som vil, Glædesskud paa Paaske Løverdag naar Kirke Klokkerne igjen efter den stille Uges Tavshed) løsnes bad en smuk lille Knøs i det Hus, hvor Thorv. Boer, ham Fredag Aften om at laane ham et Par Pistoler, da han selv ingen havde, for benytte dem næste Løverdag naar Klokkerne igjen, henimod Middag løsnedes. Thorvaldsen, som hertil var villig, gaaer ned med Drengen i et af sine Værelser og nedtager Pistolerne som i lang Tid ej vare brugte, dog yttrende med fornøden Forsigtighed at man først maatte overbevise sig om at, de ikke vare ladte. Han aftrykker selv den ene ud af Vinduet i Luften den ene var ikke ladet, men derimod var den anden, som Drengen uhældigvis tog i Haand og manierede, ladet med Kugler. Denne gaaer af og Kuglen treffer Thorvaldsen lige under venstre Bryst med en saadan Styrke at han hendaanede, dog ikke uden Besindelse, falder tilbage paa den tæt ved staaende Seng. Smerten af det stærke Slag og end mere fremstrømmende Blod (som han i de første Øjeblikke troede at komme fra et Saar under Brystet) aarsagede at Thorv. Hensygnende blot raabte til Drengen: “Io suono morto – jeg er dødsens, kald din Moder og de Andre[”] – Den ulyksalige Dreng gjorde fortvivlet Anskrig; Man løber til og overbeviser sig snart om Gud være lovet! O, hvilken Lykke! – at Blodet ikkun kom af et skarpt, men ikke betydeligt, Saar paa 3die og 4de Finger af venstre Haand igjennem hvilke Kuglen var faret, men at denne, først svækket ved at gjennembryde 10 Lag af forskelligt Tøj som Thorv–s Paaklædning den Dag udgjorde, var bleven mat ved at møde et af Ribbenene og havde blot læderet Huden (– Kuglen fandtes siden flad som en knap, imellem den Flonels Trøje vor kjære Patient bar inderst paa Kroppen og hans Linned) – Imidlertid ricollegerede man sig af den første Skade, en Chirurg blev kaldet, Haanden, og Brystsaaret forbandtes – Thorv. Kom til Ro og havde en taalelig Nat dog ikke uden Smerte. Allerede Løverdag Aften befandt han sig meget bedre, endskjøndt Haanden var opsvulmet deels af Saaret paa de to Fingre deels af de mange Krudtkorn som havde kastet sig paa Haanden – I Forgaars (Mandag) fik han Lov til at gaae lidt ud og tilbragte det Meste af Dagen hos mig med et par andre Venner – Han gaar, og i dag har han allerede arbejdet i et Par af sine Studier – Det er i denne Hens. en Lykke at det ikke er højre Haand som blev læderet. Venstre Haand maa han endnu nogen Tid bære i en Bandage. Saaret paa venstre Bryst, lige over Hjertets Leje, seer blot ud som en maadelig Ringorm eller stor Frostplet. Han er, Gud være lovet, uden for al Fare.
Denne besynderlige Hændelse truffet en saa udmærket og her almindelig bekjendt og højtagtet Mand gjorde naturligvis Opsigt og blev fortalt med de latterligste Tilsætninger. Pfafferne gjorde snart et Mirakel deraf. Først nævntes (og mig synes med god Grund) at Thorv. maatte være en af Forsynet (og lagde man i dette Madonnadyrkende Land til: af den hellige Jomfru) særdeles yndet Mand, siden hører jeg at Pfafferne have fundet paa/: formodentlig paa Grund af at det ej var passende at Madonna saa meget ulejligede sig for en Kjætter :/ at Miraklet skeete for at redde den stakkels lille Dreng (den unge Berti, som er katholsk) fra den Ulykke at dræbe et Menneske. de rare Pfaffer, de vide Raad for Alting…