[Tilføjet med Brocks hånd:]
No 18
Fremlagt i Sessionen d 18 April 1844 i Cfrd Thorwaldsens Bo. M Hausner
[Herefter med Puggaards hånd:]
I det jeg herved tillader mig at forelægge Dhr Executores af Thorwaldsens Testament de Facta hvorpaa jeg troer at kunne bygge en velbegrundet Paastand om af hans Efterladenskaber at erholde Basrelieffet de 3 Gratier udført i hvidt Marmor, uden Aarer – komen [sic] fra Carrara til Rom – hvor de stod i Thorwaldsens Atelier hele Tiden under mit og Families første langvarige Ophold i Verdens gamle Hovedstad – maa jeg bede undskyldt at dette skeer med større Udførlighed end maaskee nødvendigt – fordie [sic] det er mig magtpaaliggende ikke blot for mit Oyemed [sic] men ogsaa for min egen Skyld at overtyde de Herrer om at det ikke er paa løse og tilfældige Samtaler men paa en fast og bindende Overeenskomst jeg støtter min Adkomst til samme. –
Da jeg under mit Ophold i Rom i Aarene 1835 – 1836 næsten daglig besøgte Thorwaldsen i hans Atelier maae han uden Tvivl have bemærket med hvilken Forkiærlighed jeg især dvælede ved dette Basrelief, som var kommet fra Carrara hvor det havde været under Arbeide; thi da jeg engang leilighedsviis spurgte ham hvad det kostede svarede han mig med det Spørgsmaal om jeg vilde have det – og da jeg dertil tilkiendegav den største Lyst – tilføyede han kun at han vilde see efter hvad det kostede ham selv. Den paafølgende Dag viste han mig nogle Regninger over Marmoret og Arbeidet i Carrara, Transport til Rom –, som efter hans Sigende beløb sig til 350 Scudi hvorfor han tilbød mig det. Jeg indvendte naturligviis at jeg paa ingen Maade saaledes kunde modtage det – Da 350 Scudi kuns var hans eget Udlæg og intet Vederlag for hans eget Arbeide med at fuldende det men han forsikkrede i de venskabeligste Utryk, at han ej vilde have en Skilling mere og at det var ham kiært at vide sine Gratier hos en Familie for hvilken han nærede saa megen Velvillie og hvor han vidste hans Arbeide baade for dets eget og for hans Skyld vilde blive paaskiønnet; jeg modtog da hans venlige Tilbud, ligesom han modtog min og min Families hierteligste Tak. –
Hiemkommet til Fædrelandet var det min første Tanke i mit Huus at berede hans Værk et værdigt Sted. – Salig Prof. Freund og Architect Bindesbølle vare mine og min Kones Raadgivere og blev efter Tegninger og Opsigt af den sidste, Salen indrettet paa en til denne Bestemmelse passende Maade. Thorwaldsen underrettede jeg derom og bad ham sende mig en Afstøbning af hans Alexander Tog for at opstilles som Frise i det Værelse hvor Gratierne skulde staae. Thorwaldsen kom hiem med Fregattet [tom plads] Captain Dahlerup og medbragte saavel Gratierne – som Alexander Toget der med meget Besvær og Arbeide blev opsadt i Salen, hvis Arrangement i høy Grad vandt Thorwaldsens Biefald – men da han yttrede Frygt for at Gulvet ej vilde kunde bære Gratierne, nøyedes jeg ikke med at lade Major Lythans undersøge samme, som fandt at det med fuldkommen Sikkerhed kunde bære en lagt større Vægt – men indrettede en med Thorwaldsens Basrelief decoreret Kuppelstue paa Skovgaarden – da han engang har yttret at Gratierne maaskee meest passende kunde anbringes paa mit Landsted – for saaledes selv at overlade ham Valget mellem Byen og Landet. Fra det Øyeblik Gratierne kom hertil har jeg ofte og gientagende forlangt dem udleverede – men Thorwaldsen, paa samme Tid som han vedgik at de vare min Eiendom, sagde stedse at de endnu ej vare gandske færdige og han maatte fuldende dem før jeg kunde faae dem hiem. Kort før hans sidste Reise til Italien lovede han mig bestemt at lægge sidste Haand paa Værket at jeg kunde faae det før hans Afreise – men da dette uagtet mine daglige Erindringer ej skete – opstod hos mig den Tanke at jeg burde sikkre mig juridisk Beviis for min Ret – for det muelige Tilfælde at Fuldbyrdelsen af hans saa ofte og saa bestemt udtalte Villie kunde tilfalde Andre der ikke havde nogen personlig Kiendskab til samme. Jeg sendte derfor min Bogholder Herfortt til ham med den af ham selv stipulerede Kiøbesum og bad ham umiddelbart derefter nedskrive det passerede – saalees han her i Fremtiden om fornødent skulde giøres kunde bevidne det. Denne Erklæring vedlægges. –
Senere har denne Gienstand ikke været omtalt mellem Thorwaldsen og mig. Han var endnu i Italien da jeg med Familie reiste dertil hvorfra vi først sildig i Efteraaret kom tilbage. Jeg haaber at ingen vil kunde [sic] mistyde den Delicatesse der bød mig at ære hans Villie indtil sin Død at beholde dette Arbeide hos sig hvad enten denne nu hidrørte fra det Forsæt endnu engang at eftergaae samme eller af Ulyst til at lade det komme ud af sin umiddelbare Nærhed. Imidlertid kan jeg paa det bestemteste forsikkre at ligesom han ofte med Aars Mellemrum har erkiendt min Ret saaledes har han aldrig tilkiendegivet at han fortrød sit Ord. Hvis dette havde været Tilfældet skulde jeg visselig have registreret hans Ønske – hvorimod nu vist Ingen vil fortænke mig i at jeg giør en Adkomst gieldende /: son for mig er af stor og dyrebar Betydning :/ for hvilket det anførte indeholder Beviis – som det ej vil falde mig vanskeligt yderligere at supplere – hvis saadant mod Formodning, skulde ansees nødvendigt. – Jeg beder derfor Dhr Executores, der sikkert vide om den Hedengangnes Villie om at foranstalte det fornødne for at Marmor Basreliefet de 3 Gratier som med Capt Dahlerup er kommet fra Italien kan vorde mig udleveret mod Erlæggelsen af den Sum hvorfor Thorwaldsen har solgt det til mig.
Kiøbenhavn 10 April 1844.
ærbødigst
HPuggaard –