Arkivet, Thorvaldsens Museum

[...] at det glædede ham at faae Leilighed til at bevidne at Bravo har det fuldeste Krav paa sine Rom besøgende Landsmænds og især danske Kunstneres Tak og Erkjendtlighed for den uegennyttige og ufortrødne Beredvillighed, hvormed han under deres Ophold i Rom gaaer dem tilhaande med Raad og Daad. – Bravos langvarige Ophold der paa Stedet, hvor Bekjendtskaber og Forbindelser, og den Velvillie han møder baade hos Romerne og hos de fremmede Gesandtskaber og Consulater, sætte ham, mere end enhver anden i Stand til at være sine Landsmænd til Tjeneste.
at det, han saaledes havde yttret, vilde enhver Kunstner, som har været i Rom, sande, og det Honorar, Bravo i 3 Aar havde nydt, og som Thorvaldsen ønskede at han fremdeles maatte nyde, var i Grunden en Understøttelse for Kunsten og dens Dyrkere, hvorhos Thorvaldsen ogsaa nærede det Haab, at Bravo ikke vilde komme til at savne den, saalænge han forbliver i Rom [..]