Kjære høitagtede Ven
Deres sidste Skrivelse af 15 Novbr 1834 har jeg læst med samme Glæde, som Alt hvad hidtil tilsendtes mig fra Deres Haand: jeg takker Dem hjertelig for Deres varme Iver for mig og Kunsten! – Det kan ikke heller andet end høilig glæde mig, at vide den almindelige Deeltagelse, hvormed man hjemme har opfattet Ideen om et Museums Oprettelse for mine Kunstsager, og kan min Nærværelse i Hjemmet bidrage noget til det Heles hurtigere og heldigere Gang, da er dette ingen liden Spore paa mig til at paaskynde min Afreise fra Rom. Ikke heller kan der, om Gud vil, være noget, som hindrer mig i til næste Foraar at reise: jeg skranter rigtignok lidt i denne Tid, dog maa jeg efter saa mange Aars fuldkomne Helbred være taknemmelig, dersom jeg i min Alder ikke møder noget værre end den Forkjølelsesgigt, hvoraf jeg for Øjeblikket lider. Imidlertid gjør min Utaalmodighed efter at kunde arbeide som sædvanlig denne liden Sygdom ret følelig for mig, og jeg længes meer end nogensinde efter at lægge sidste Haand paa Erkehertug Maximilians Ridderstatue. Naar dette Værk er tilendebragt da er min Afregning med Rom for en Tid afsluttet; og jeg tilbereder da Alt for jo før jo heller at see Dem og Danmark og alle kjære Danske igien. –
Modtag mit og alle Landsmænds velmeente Ønske om et ret glædeligt Nytaar for Dem og Deres ærede Familie, og bevar mig i venlig Minde!
Rom d: 26 Dcmbr 1834.
Med Venskab og Hengivenhed
Deres Thorvaldsen