Min naadige Fru Baronesse!
Hvorledes kunde De tvivle paa, at jeg af mit inderste Hierte vilde sætte Pris paa den hæderlige Gave, De forundte mig, og ovenikiøbet sætte mig det Alternativ, at sende den kostbare Autograph tilbage? Nu, dersom noget har gjort mig glad og stolt, saa er det et saadant skriftligt Vidnesbyrd fra den store Mand, og det skal bevares som en Arv for mine Efterkommere om Gud vil i flere Led, men Seddelen skal sidde paa sit Sted og Deres Brev skal være et Minde om en yndig Attention udsprungen af et ægte kvindeligt Hjerte og af en Sjæl, der fatter Konstnerens Trang. — Hvad De har været for den udødelige Thorvaldsen vil Verden aldrig glemme, men De bevidner hver Dag, at det var ikke blot den store Sol, i hvis Straaler De varmede Dem, men at De selv er et Livsprincip, der udspreder Varme og Lys.
Med dybeste Ærefrygt og Erkiendtlighed
| København den 5te Juni 1844. | August Bournonville. |