Imidlertid havde vi meget travelt paa Nysøe med tilberedelser til Thorvaldsens 73 Aarige fødsels dag, der blev instuderet Aprilsnarrene hvor alle vore kiere Naboer bidrog til paa det beste, der var fr: Wulf, fr: Neergaard og fr: Raben, osv ‒ en 12 til 14 i Tallet, som mødtes oppe paa Sahlen paa Nysøe til Prøverne[.] her var et lille Theater opført, og Klaveret bragt op[.]
27
Nu havde jeg min ulykke med at forhindre at Thorv: skulde mærke noget, jeg sad nu gierne hver Aften og spillede Lotterie med ham og naar en Vogn kiørte frem for døren enten for at hente eller bringe, nogle af de prøvende Giæster, saa gav jeg mig gierne til at synge, eller skrabe med stoelen for at Thor ikke skulde høre noget[.] da nu den rette dag kom[,] Andersen, Carl Stampe og Søstrene vare kommen herud ‒ om Morgenen blev Thorv: hentet ned til frokost bordet af heele Sælskabet og der blev med følgende Sang af Andersen afsunget xx
saa kom Præstøe Honoratiores, og saa frue Harboe osv ‒ og gratulerede, flagene veiede Naturligvis, overalt; ‒ til Midag var vore Naboer samlede, og vi havde medfølgende Sang af Søtoft xx (: Søtoft skiønt syg, var her til alle Prøver, og tog deel med Lune og vittighed i all vores Glæde ) han spillede [el]skerens Rolle det var nok siste gang han ret var munter og giorde alt med:)
Efter Bordet var det værste at styre Thor: thi fr Raben havde han bedet om at spille, dog hun havde sagt hun havde drukket formeget Schampagne, saa hun var nød at tage sig en lille Luuer (og NB hun maatte op og Klæde sig til forestillingen, hvor hun gav elskerindens Parthie[.] Thorv opfordrede nu Andersen til at Læse et Eventyr for Sælskabet, og A: havde ondt ved at nægte det, dog jeg forpurrede det, ved et eller andet Paaskud af frygt for han skulde lade de spillende i stikken (han havde paataget sig at være Instruktør[.] vi kiender Andersen naar han skal læse for af sit eget; ‒ jeg gik frem og tilbage da man ogsaa behøvede mig ved Theatret
28
saa at Thorvaldsen snart mærkede at han var allene af Huusets folk nede blandt giæsterne, og nu blev han ganske uroelig, [“]men for Gud skyld[,”] sagde han til mig[, “]hvor bliver de af[,”] og han anstrængede sig at giøre Honøer for de fremmede, som bragte ham om hans sedvanlige Luur[.] den lille kiere Mand, senere sagde han mig, at han ordentlig skammde sig paa mine Vegne, og var bange at jeg var listet mig til at faae en lille Luur lige som frue Raben da han kiendte mit sove Hierte, hvorfor han altid kaldte mig dormillone, og nu var det ordentlig rørende at see hvordan den kiere anstrængte sig for at skiule for Giæsterne at jeg og fleere vare borte; endelig kommer jeg ned og siger til ham om han vil give fru Neergaard armen, og gaae op paa Sahlen[.] han springer munter op, og siger: [“]hvad nu skal vi have os en dands?[”] og han troede virkelig at der skulde dandses, til han kom op og saa Theatret og hvor han blev meget forundret over at alle disse Anstalter kunde gaae uden at han havde mærket det aller minste, nu fulgte han troelig med stykket og loe, og morede sig fortreffelig, og forsikkrede at han for første gang ret forstod dette stykke, thi skiønt han havde seet det paa det Kongelige saa var Orschesteret imellem og han hørte ikke rigtig grant. (senere gik han og Andersen og jeg exspre i det Kongelige for at sammen ligne, og vi vare Enige om at nogle af vore Skuespillere vare lige saa gode, og Andersen sagde: [“]Give vi blodt havde en saa God Hans Mortensen paa det Kongelige[,”] det var Grønvald :) Stykket endte med en Sang hvori Tilskuerne og toge deel og man dandsede ned til Aftens Maaltiden[.] Efter denne, giorde Andersens 2 a 3 Eventyr som han fremsagde [med] meget god Efekt, og Lykke[.]
29
Dagen endte glad og fornøielig for en hver, dog Thorvaldsen, var, som sed vanlig kuns alt for taknemlig, han erkiendte altid med rørelse, og ømhed, den kierlighed, man viste ham, og hans Gamle Mutter fandt han var altid for god mod ham.
De paafølgende Dage Arbeidede Han rask væk, og saa vare der Giæste bud hos Amtman Neergaards, og hos Rabens, og Wulfes, og heer; Alt samen i Anledning af frue Smith’s Afreise, dog overalt blev den [hos] os [og] alle saa kieres Skaal drukket hvor vi kom, og hvor han var, var han den første, og man blev glad, blodt ved at see det elskelige Aasyn, I disse Dage læste jeg nogle af Ingemans Romaner for ham, Arbeidet gik altid saa godt fra Haanden sagde han, og disse Dage ere mig uforglemmelige[,] og jeg tænker ofte med Glæde paa den dybe følelse han lagde for dagen ved den leilighed, som ved saa mange andre, og skiønt ofte giorde Narr af mig fordie jeg saa let kom til at græde, saa gik det ham slet ikke bedre[.]
[siden er blank]
Damer som vare Sværmeriske kunde han ikke godt døie, Een havde, stukket en Krands paa Bayrons Byste, og smegtet til, en Anden havde kokketteret med Pognatovskies (jeg troer mer Pf: Thorlasius) medens vi vare i Rom 1842 kom en Engelsk fammille, som havde en ung Pige med (formodentlig en Polakkerinde :) denne faldt i Besvimelse, da man viste hende Pognatovskis den store Hest i Atelieet osv osv ‒
Medens vi vare i Rom kom en Eng Hr: af Thorv: bekiendskab, og presenterede mig en Grækerinde som var Digterinde, hun ønskede at faae bidrag, og hielp af mig for at giøre Thorvaldsens Levnets Beskrivelse[.] Dog Thorv: sagde mig jeg skulde slet ikke inlade [sic] mig med dem, det er Narre, eller sligt sagde han, derimod, bad han mig, og drev ivrig paa, mig at fortsætte min Dagbog og Notere og saa kan De selv senere giøre det meget bedre. ‒
Dette kommer nok best hvor hans Diktate stoer, ‒
i Hans Have har han Plantet 9 store Sypresser ved Ingangen, som nu ære store