Arkivet, Thorvaldsens Museum

Idet vi undertegnede direkte henvende os til Bestyrelsen af det Thorvaldsenske Musæum, haabe vi, at dette vort Skridt ikke vil kunne kaldes nogen Anmasselse, men at, enhver Ikke-Kunstner i Bestyrelsen deeler Kunstnerens Kjærlighed og Ærefrygt for et Klenodie som Musæet og dets Indhold, og velvilligen imødekommer endog de dristigste Yttringer.
Spørgsmaalet angaaende Bestemmelsen af en Inspektion høre vi nærmer sig nu sin Afgjørelse. Uagtet vi ikke vide, hvori Inspekteurens Forretninger ville komme til at bestaae, eller hvilken Myndighed der vil vorde ham tillagt, saa tør vi dog formode, at derved ikke allene kan være tænkt paa et Overopsyn med Lokalets Opvarming, Reenholdelse og god Orden ved Publikums Besøg, naar der er Tale om, for dette Embede at fastsætte en ordentlig Gage og dertil at udsee nogen af de Mænd, som have været og ere beskjæftigede med Opstillingen af Musæets Kunstgjenstande og Cataloger over samme. Dersom der derimod ligger Vægt paa, hvad vi ere overbeviste om, at denne Post bliver besat paa en værdig Maade, saaledes at det kan geraade Nationen, Kunsten og Thorvaldsens Musæum til Ære i vore egne og i Fremmedes Øine, – dersom Bestyrelsen i Tiden skulde kunne overdrage til Inspekteuren Forandringer i Opstillingen eller maaske endog i Bygningens Dekoration, hvilken dels af Architekten er beregnet paa at kunne modtage de videre Prydelser, som Kræfterne tillade, og som dels enten i Tiden kunne trænge til Udbedring eller Omdannelse ved den mulige Forandring af Opstilling, – dersom Inspekteuren skulde have eller faae Indflydelse med Hensyn til mulig paatænkt Anskaffelse af Kunstgjenstande eller med Hensyn til den fremtidige Udførelse af Marmorarbeider o. s. v. o. s. v. —, da besidde vi for Tiden ikkun een Mand, som ved sine Kundskaber, sin Kunstsands, sin Dannelse og Indsigt egner sig til denne Post, til hvem denne Kunstens Helligdom kunde betroes, – og efter vor Overbeviisning er denne Mand Professor Høyen, hvem vi tiltroe, at han paa en værdig Maade vil kunne tolke dens Betydning for Danske og Fremmede. Ihvorvel det kan være hensigtsmæssigt, at man, som paa flere Steder i Udlandet, vælger Kunstnere til Embeder af saa omfattende Fordringer i kunstnerisk Henseende, tillade vi os ikke herom at udtale nogen Dom, men kunne da blot ønske, at Bindesbøll, der saa at sige var Musæets naturlige Værge, var vedblevet at hellige det sin Virksomhed.
Om det muligen var en Nødvendighed, at den – om man saa kunde kalde det – mere videnskabelige Deel af Samlingen maatte have en egen Inspekteur, eller om selve Arbeidet ved Inspektionen for en enkelt Mand ved mange Leiligheder skulde være altfor bindende og uoverkommeligt, – da vove vi som Kunstnere ingen videre Yttring desangaaende. Men idet vi tillidsfuldt stole paa Bestyrelsens Omhu for denne i sit Slags eneste, betydningsfuldeste Kunstsamling, vort Lands Stolthed, saa haabe vi, at denne vor Tilnærmelse ikke maa regnes os til Ubeskedenhed.
Kjøbenhavn, November 1847.