Executores ønske, at DHrr: Curator og Etatsraad Blechingberg først ytre Dem om denne Sag. d. 25 May 1846
Collin
Der synes neppe at kunne være Noget at erindre imod det forlangte Laan, da det deels ikke kan befrygtes at de Autoriteter med hvilke Communalbestyrelsen maa være enig, ville modsætte sig en Udgift der er en ligefrem Conseqvents af de tidligere sanctionerede Beslutninger, og der deels haves tilstrækkelig Sikkerhed i den Bygning, hvortil Laanet anvendes; thi det maa vistnok antages at Udlaanerne her, saafremt Bygningen ikke skulde blive fuldført af Byen, maatte kunne gjøre en Retentionsret gjældende i Bygningen, der da blev Byens Eiendom, medens Thorvaldsens Efterladenskaber i saa Fald tilfaldt Intestatarvingerne, og selv om man ikke kunde indrømme Bygningscommissionen Ret til at forbinde Communalbestyrelsen, er det dog aabenbart, at der maatte tilkomme Udlaanerne en actio in quantum [nulum factum sit][?], der vistnok maatte føre til samme Resultat. Som en Omstændighed, der maaskee end yderligere kunde anbefale Laanets Beretigelse, skal jeg tillade mig at bringe i Erindring, at Grosserer Joswa From [xxx] eller [xxxxxx] [xxxxxxx] [xxx] Vexelobligation paa 8000rd, saaat en Sum som den forlangte, bliver ledig. At man imidlertid maa forlange den tilbudte Rente af 3% anseer jeg som en Selvfølge.
Kjøbenhavn den 26de Ma[i] 1846.
Ærb.
Winther
Da Kommunalbestyrelsen har vægret sig ved for Tiden at stille den omhandlede Sum til Commissionens Disposition, anseer jeg mig derved forhindret fra at give et Samtykke til Laanet. Imidlertid finder jeg rigtignok Omstændighederne saadanne, at jeg ikke seer nogen sandsynlig Risico ved Laanet, om der end mangler juridisk Garantie, eller denne i al Fald er usikker. Jeg overlader saaledes Sagen til de Herrer Executorer, med Bemærkning, at jeg, da Bygningscommissionens Medlemmer jo ikke ville engagere sig personlig /: Da bortfaldt enhver Tvivl :/ ikke seer, hvorfra den tilbudne Rente skal erholdes.
d.u.s.
Blechingberg
Saa overordentlig nødig jeg vil bidrage til at forhale Bygningsarbeidet, seer jeg mig dog ikke istand til at stemme for det omhandlede Laan, med mindre Bygningscommissionens Medlemmer personligen ville indestaae for Capital og Renter og forpligte sig til at tilbagebetale Summen inden en bestemt Tid f.E. 3 eller 6 Maaneder. Skiøndt Tale er usandsynligt saa er det dog muligt. Denne Risico vil Communen ikke overtage, Bygningscommissionen heller ikke; vi have vel ligesaa god Føie til ogsaa at unddrage os den. Hvis jeg var saa formuende at jeg kunde erstatte Tabet (thi dertil vilde jeg i hvert Tilfælde ansee mig pligtig), saa vilde jeg ikke tage i Betænkning at indrømme Laanet, men at paadrage mig et Pengeansvar, som jeg ikke kan rede for, tør jeg ikke.
Men skulde der ikke være andre Midler. Har ikke Bygningscommissionen Credit nok til at kunne begynde Arbeidet i nogle Uger? Var det ikke muligt at faae et Laan fra Kongen? eller kan ikke nok vor høitagtede og formaaende Formand udvirke at den Kgl. Resolution snart falder.
| d. 27 Mai 1846. | Schouw |
Efter den ringe Indsigt jeg desværre har i deslige Sager, kan jeg kun holde mig til den Overbeviisning, at det som Executor er min første Pligt, i den Afdødes Aand at fremme hans Ønske og Villie paa bedst mulige Maade. Det er saaledes i denne Sag min Tro, at stod Thorvaldsen iblandt os, vilde han ikke tage i Betænkning at giøre Tilskud eller Laan af sine Midler til Fremme for et af hans kiæreste Ønsker, og i denne Aand ønsker jeg for min Deel at handle. Falder der siden noget Ansvar paa mig som Executor, fordi jeg har handlet saaledes, saa vil jeg bære min Deel og alle dens Følger
| d. 27 Mai 46 | Thiele |
Hellerikke jeg har nogen Indsigt i denne Sag og overlader det derfor til de Herrer af Executores der ere i Besiddelse af Samme at bestemme hvad der bør skee.
Bissen.
Da jeg troer at Faren er saa stor stemmer jeg med Konferenzraaden og Thiele.
Bissen.