No. 9923 af 10318
Afsender Dato Modtager
Just Mathias Thiele [+]

Afsendersted

København

5.3.1845 [+]

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af brevet.

Eksekutorerne for Thorvaldsens bo [+]

Modtagersted

København

Modtagerinfo

Tilskrift: Til DHerr. / Prof. Schouw / Prof Clausen / Prof Bissen / Overpræsident Kierulf / Prof Høyen / Licent. L. Müller.
Ingen udskrift.

Resumé

Kommentarerne til dette brev er under udarbejdelse.

Se original

Til at tage medfølgende Sag under Behandling ønskes et Møde berammet. Conf. Collin ønsker ikke at deeltage i dette, men har anmodet mig om at besørge denne Circulaire paa hvilken de Herrer ville behage at antegne hvilken Tid de dertil maatte ønske valgt.

Charlottenb. d. 5 Marts 1845 Thiele


Jeg skulde ansee det rettest, naar Conf. Rd. Collin ikke ønsker at deeltage i Sagens Afgjørelse, at udsætte Forhandlingen, indtil Prof. Schouws Restitution. Det er, baade med Hensyn til Udgift og til Museets Afbenyttelse og Virksomhed, af Vigtighed, hvorledes Kataloget skal affattes og udstyres, og jeg maa derfor ansee det meget ønskeligt, at Bestyrelsen heri handler, saavidt muligt, efter alle Medlemmernes Overenskomst.

H. N. Clausen

Da det er uvist naar jeg kan faae Lov til at gaae ud troer jeg ikke at Mødet derefter bør udsættes. Jeg skulde mene at en Sag af den Natur bedre afhandles af færre. I al Fald kan jo Beslutningen forelægges de Fraværende til Approbation. Jeg vil sikkert være tilfreds med hvad de mere Sagkyndige blive enige om.

d. 7 Marts 1845. Schouw


Aldeles enig med Professor Schouw

  Collin


Ifølge ovenstaaende tillader jeg mig atter at sende denne Circulaire til Hr Prof. Clausen

d. 8de Marts 45. Thiele


Jeg havde tænkt mig, at et Møde kunne være afholdt hos Prof. Schouw; men i Henhold til de foranstaaende Paategninger har jeg intet videre at erindre, og vil kunne møde hver Aften, med Undtagelse af Torsdagen.

H. N. Clausen.

Da Forhandlingerne i det foreslaaede Møde ville væsentligen komme til at angaae Maaden hvorpaa Fortegnelserne over Museets Konstsager bliver at forfatte, saa udbeder jeg mig fritaget for at tage Deel i dette Møde, da jeg mangler den Sagkundskab som udfordres til at have en velbegrundet Mening i dette Anliggende, og min Tid derhos er mig saa afmaalt at jeg sparsommelig maae omgaaes samme. Jeg meener derfor at dette Anliggende rigtigst behandles af Bestyrelsens kunstforstandige Medlemmer, fleere eller færre, efter hvad Formanden maatte behage at foreslaae, og naar der da blev Spørgsmaal om Udredelsen af Bekostningen ved det Katalog som var bestemt at forfattes, vilde dette blive at afgiøre i et Br af den samlede Bestyrelse, efter forudgaaet Afhandling i Thorvaldsens Boes om hvilke Midler der kunde afstaaes, Museets Bestyrelse til allerede nu at virke med.

d. 8 Marts 1845 A. C. Kierulf


Jeg kan møde naar det skal være. Bissen
Jeg kan i næste Uge møde hver Aften. Høyen
Ligesaa L Müller

Arkivplacering
Thorvaldsens Museums Oprettelse, 237
Sidst opdateret 19.05.2011 Print