Arkivet, Thorvaldsens Museum

Efterat Comiteen for Opførelsen af et Museum for Thorvaldsens Værker i længere Tid har imødeseet det Tidspunkt, da det den overdragne Hverv vilde være fremrykket saa vidt, at en Beretning fra samme kunde ansees betimelig, undlader den ikke nu, da et saadant Tidspunkt antages at være naaet, at efterkomme den Forpligtelse, som i denne Henseende paahviler den. Det vil ikke findes upassende, at denne Beretning meddeler i al Korthed en Udsigt over det, der er bleven virket for Foretagendet fra første Begyndelse af. Det er nu over to Aar siden – i Januar 1837 – at den første Indbydelse blev udstedt, hvorved Subskription aabnedes til Opførelse af et Thorvaldsensk Museum. Forholdene tilstedte dengang endnu ikke at yttre sig med Bestemthed om Omfanget af den Gave, som Thorvaldsen havde tiltænkt sit Fædreland; og det var at forudsee, at Man vilde i den givne Kundgiørelse savne mangen fornøden eller ønskelig Oplysning, Nogle vel ogsaa vilde betragte det giorte Skridt som ubetimeligt. De, som vare nærmere bekiendte med Forholdene, maatte imidlertid betragte Sagen anderledes. Ligesom de holdt sig overbeviste om, at Udsigten til at komme i Besiddelse af en uvurdeerlig Skat af Konstværker vilde ogsaa viist i det Fierne – vække levende Interesse hos Medborgere, saaledes kunde de ikke omtvivle den Virkning, det vilde have paa Konstneren, naar han saae sin Hensigt forstaaet og paaskiønnet af sine Landsmænd. Dette Haab blev heller ikke beskiæmmet. Saavel i Hovedstaden som i Provindserne mødte Foretagendet velvillig Understøttelse i mange Kredse; og undertegnede, i Generalforsamlingen den 21^de Junii 1837 valgte Comitee for Oprettelsen af Thorvaldsens Museum bekiendtgiorde under 18^de Juli næstefter, at de indsendte Subskriptionslister udviste et Beløb af 61,600 Rbd. tegnede Bidrag. Dette Beløb er senere voxet indtil Rbd. , deels som Bidrag eengang for alle, deels som treaarige Bidrag. Saavel hine som det første Aars og (den større) [tilføjet i margenen: en stor] Deel af andet Aars Contingent af disse ere opkrævede med [ ] hvilke forrentes af Banken og Sparekassen. Af Thorvaldsen blev Efterretningen om det begyndte Foretagende modtaget med levende Interesse. I Breve, hvis Indhold i sin Tid er bleven offentligt meddeelt, yttrede han sin Glæde over den Velvillie, hvormed hans Landsmænd vare komne Opfyldelsen af hans Yndlings-Ønske imøde; og han erklærede, at ikke alene hans egne Arbeider, men ogsaa hans hele rige Samling af Konstværker af forskiellig Art vare bestemte at tilhøre det vordende Museum. Efterat den ovenfor nævnte Comitee havde opfyldt den Pligt, at tilmelde Thorvaldsen det trufne Valg, samt hvad hidtil var udrettet for Sagen, oversendte han en Afskrift af et i Rom under 24^de August 1837 oprettet Testament, ved hvilket “alle ham tilhørende Konstgienstande – saavel de, der allerede ere her i Hovedstaden, som den langt større Deel deraf, der endnu er i Rom – tilligemed den Tilvæxt, de endvidere i hans Levetid maatte erholde, det hele bestaaende af Statuer og Basrelieffer i Marmor og i Gibs, antike Vaser, udskaarne Stene, Paster, Broncer, Terracotter, Medailler, Malerier, Pragtværker, stukne Kobberplader, løse Kobbere og Lithografier, Haandtegninger, Bøger og af hvilkesomhelst andre antike og moderne Gienstande, der henhøre til Videnskaberne og de skiønne Konster – skienkes til Staden Kiøbenhavn, til at udgiøre et særskilt Museum, hvis Samlinger ikke maae formindskes, deles eller forandres, imod at et passende, særskilt og brandsikkert Locale dertil indrettes. Saa langt overstiger Udstrækningen af den Gave, Fædrelandet skal have den store Konstner at takke for, de Forventninger, med hvilke Foretagendet fra først af var begyndt. Men til Sagens videre Fremme og endelige Afgiørelse maatte Thorvaldsens Tilstedeværelse ansees for høist ønskelig. Selv yttrede han ligeledes skriftligt: “at han mere og mere indsaae, hvor nødvendig hans Nærværelse var i Kiøbenhavn for den endelige Afgiørelse af hans Anliggender, og at han haabede, snart at indløse det Løfte, hvis Opfyldelse kun alt for længe var udsat.” Efterat den Efterretning var modtaget, at Museet var bestemt til at blive Staden Kiøbenhavns Eiendom, blev det nødvendigt for Comiteen at søge Forbindelse og Samvirken med Communens Bestyrelse. Men forinden de fornødne Skridt i denne Henseende kunde blive foretagne, blev fra Magistratens Side en officiel Meddelelse af Gavebrevet i lovgyldig Form anseet nødvendig. Med saameget mere større Længsel saaes Thorvaldsens Ankomst imøde, og under Forventningen heraf maatte en midlertidig Standsning indtræde i Comiteens Virksomhed. Efter 19 Aars Fraværelse steeg Thorvaldsen i Land paa Kiøbenhavns Toldbod Mandagen den 17^de September 1838. Efterat Thorvaldsen havde- have giort sig bekiendt med Comiteens Forhandlinger, overdrog han til den ved Siden af dens tidligere Virksomhed, at overtage et midlertidigt Tilsyn med Opbevarelsen af de allerede her værende Eiendele af det vordende Museum, Billedhuggerarbeider, Malerier, Oldsager, Bøger m.m., og at besørge en nøiagtig Fortegnelse derover affattet. Paa comiteens Andragende er en Række af Værelser paa Christiansborg Slot allernaadigst indrømmet til en Deel af disse Sagers midlertidige Opbevaring, saa at der vil kunne blive Leilighed for Konstens Dyrkere og Venner til paa hensigtsmæssig Maade at tage dem i Øiesyn indtil Museumsbygningens Fuldførelse. Efter Overlæg med Thorvaldsen har Comiteen foretaget de fornødne Skridt til at erhverve Eneret paa at lade forfærdige og udsælge Afstøbninger i Gibs af de Thorvaldsenske Arbeider, Statuer og Basreliefs, hvoraf Indtægten vil paa en eller anden Maade blive sat i Forbindelse med Museets Tarv. Da en Fond er henlagt til Frue Kirke, til Fuldendelse af den paabegyndte Konstværks kunstneriske Decoration, navnlig til Anskaffelse i Marmor af de Konstværker, som endnu kun haves i Gibs, hvilken Fonds Anvendelse har været udsat efter Thorvaldsens Ankomst til Fædrelandet: saa har det academiske Consistorium, som Kirkens Patron modtaget det Tilbud fra Konstnerens Haand, at de tolv Apostel-Statuer i Marmor (af hvilke de ti allerede for nogle Aar siden ere førte hertil) og ligeledes fire Statuer af Propheter, hvis Modellering endnu forestaaer, overlades Kirken, enhver for 1000 Specier, som er det omtrentlige Beløb af Konstnerens eget Udlæg. De 32,000 Rbd., som ville udkomme for disse Arbeider, har Thorvaldsen anmodet Kirkens Bestyrelse at udbetale til undertegnede Comitee, som Indtægt for Museet. Ved Kongeligt Rescript af [ ] er Universitetet bemyndiget til at modtage det nysnævnte Tilbud og Museets Capital er saaledes, ved dets Stifters Høimodighed, for det første forøget med en Tilvæxt af 20,000 ^rbd, for de færdige 10 Apostler i Marmor. En anden Sum af omtrent 3000 ^rb, der i sin Tid er tilveiebragt ved privat Subscription som Betaling for tvende Basreliefs i Marmor for Frue Kirke, har Thorvaldsen ligeledes henviist til Museets Capital, efter det fornødne Fradrag til Arbeidernes Fuldførelse. Endelig har Hans Majestæt Kongen – næst at tillade, efter derom yttret Ønske af Thorvaldsen, at Christus-Statuen, som i sin Tid er bleven bestilt til Slotskirken og betalt af Finantserne, maa overlades til Frue Kirke – allernaadigst bestemt ved Rescript af at de 16,000 ^rbd, der blive at refundere Finantserne af Kirkens Bygningsfond, anvises Museet til Indtægt. Den samlede Sum, som saaledes er deels indbetalt deels anmeldt for Comiteen beløber sig for Tiden til
[ ] Rbd. og den allerede indbetalte Sum til ….. Rbd. Et andet væsentligt Skridt til Sagens Fremme, hvilket betingedes af Thorvaldsens Tilstedeværelse, var et lovformeligt Gavebrevs Udstedelse. Ogsaa Giveren var det magtpaaliggende at faae dette bragt i Orden; og uopfordret besørgede han derfor, saasnart han var kommen i Rolighed, forfattet et Gavebrev og Testament, som er en Gientagelse og Bekræftelse af det af ham i Rom under 24^de August 1837 udfærdigede, underskrev Documentet den 5^te December 1838, og sendte det, efter derpaa under 8^de næstefter erhvervet allernaadigst Confirmation, den 11^te samme Maaned til Kiøbenhavns Magistrat med Anmodning om, at Den og Stadens deputerede Borgere vilde i Forening med Comiteen for Museets Oprettelse, kraftigen virke til at det af ham tilsigtede Øiemed saasnart som muligt opnaaes. I Følge heraf underrettedes Comiteen ved Magistratens Skrivelse af 24^de December forrige Aar om, at Tvende af Magistratens Medlemmer og Tre af 32 Mænd vare udnævnte til at tiltræde Comiteen; og Man stod i Begreb med at henvende sig til Hans Majestæt Kongen med allerunderdanigst Ansøgning om, at en Byggeplads maatte blive overladt, for at de fornødne architectoniske Planer derefter kunde søges tilveiebragte. Dette Skridt blev forekommet ved Skrivelse fra Slotsbygnings-Commissionen, som tilmeldte Comiteen, at det havde behaget Hans Majestæt Kongen under 4 Januar d.A. allernaadigst at skienke til Indretningen af det Thorvaldsenske Museum, den Deel af Christiansborg Slots Bygninger, som ligger mellem Slotskirken, Prinds Jørgens Ridebane og Kanalen, med Tilkiendegivelse, at Tegningerne til Bygningens Indretning for dens ny Bestemmelse skulle forelægges Hans Majestæt Kongen til allerhøieste Approbation. Den Meningsulighed, som derpaa yttrede sig i Comiteen om, hvorvidt denne Bygning vilde opfylde de Fordringer, der kunde giøres til det paatænkte Museum, og det Ønske, som de Fleste af Comiteens Medlemmer havde havt, at enten Frederikskirkepladsen med derpaa staaende Rudera ved Amalienborg, eller en Plads i Rosenborg Have maatte vorde indrømmet dertil, bortfaldt deels ved Thorvaldsens skriftlige Erklæring af 5^te Januar dette Aar, at han er fuldkommen tilfreds med den af Kongen skiænkede Bygning, deels ved den Meddelelse, Comiteen fik, at man ikke kunde vente at Hans Majestæt vilde overlade nogen af hine to Pladser til dette Øiemed, og deels ved at Magistraten og de 32 Mænd ubetinget erklærede sig for Bygningens Modtagelse. Saavel Communalbestyrelsen som Comiteen har derpaa aflagt deres Tak til Hans Majestæt Kongen for Gaven.
Det nærmeste Spørgsmaal var nu om Planlæggelse til Bygningens hensigtsmæssigste Indretning. I den Henseende har Comiteen tiltraadt Communalbestyrelsens Forslag om at det skal overdrages sex bygningskyndige Mænd, nemlig Oberst Prangen, Etatsraad Koch, Professor Hetsch, Capitain Schaper, Bygnings-Inspecteur Friis og Bygnings-Conducteur Bindesbøll at indkomme med tilveiebringe Planer og Overslag i den Anledning. Comiteen har endnu kun at tilføie, at videre Bidrag til Værkets Fuldførelse modtages af Enhver af Undertegnede; ligesom vi ikke lade ubemærket – hvad leilighedsviis er bragt i Erfaring – at ikke faa adskillige af de ældre Subskriptionsplaner ikke ere os forkomne tilhændekomne. Dette vil være Tilfældet med de Subskribenter, hvis Bidrag ikke hidtil ere blevne opkrævede.
Istedetfor: “at indkomme med Planer og Overslag” maaskee: “dertil at tilveiebringe Planer og Overslag.” (Prangen)