Arkivet, Thorvaldsens Museum

Da jeg formedelst Forretninger paa Landet ikke seer mig istand til at møde i den til i Morgen berammede Forsamling, tillader jeg mig hermed, – for det Tilfælde, at det Hovedspørgsmaal, der for Tiden beskjæftiger Committeen, skulde komme under Discussion, – at afgive mit Votum skriftligt. Den meget korte Tid, der er mig levnet til dettes Affattelse, maa tjene til nogen Undskyldning, for dets indre og ydre Ufuldkommenheder.
Det er altid forekommet mig, som om de ærede Herrer, der opponere mod den af hans Majestæt til Museet skjænkede Bygning nære noget vel sanguinske Forhaabninger om at see Deres vistnok meget naturlige Ønske om en i alle Maader smuk og hensigtsmæssig Museums Bygning realiseret. Efter 2 Aars Subscription, og Opmuntringer dertil, ad alle Veie, – ere vi endnu ei videre end mellem 60 & 70000 Rbl., – hvad mere haves er det Thorvaldsen selv har skjænket, og nu den sidste Gave af Kongen. Det der fremdeles behøves maa tilskydes af Staden Kjøbenhavn, man hvormeget Staden kan – hvormeget den vil anvende paa denne Gjenstand, derom ere vi til Dato aldeles uvidende. Saameget troer jeg imidlertid at kunne antage som afgjort, at Stadens Bestyrelse, baade af Pligt og Tilbøielighed ville bestræbe sig for den yderste Oeconomie, hvilken vel og Stadens fortrykte Stilling gjør nødvendig. Under disse Omstændigheder maa jeg ansee alle de Planer, der gaae ud paa kostbare nye Bygningers Opførelse, som for Tiden unyttige og urrealisable – og jeg maa mene, at Committeen ikke opfylder sit Hverv, naar den ikke stræber at gjøre sig selv Sagens sande Stilling klar. Vel har jeg hørt anføre, at Sagen endnu er en res integra, saa at man endnu kan discutere pro et contra om den bevidste Bygnings Bequemmelighed, ligesaa fuldt, – som om Talen endnu kuns var om at vælge denne, eller følge en anden Plan. Men det er mig aldeles uforklarligt, hvorledes man for Alvor kan nære denne Anskuelse. Den omtalte Bygning er jo ikke blot tilbuden, men den er paa aldeles officiel Maade skjænket til Museet, – og Ordre givet til at skaffe andre Localer for de Indretninger som der hidtil have havt Plads. Fremdeles har Thorwaldsen erklæret sig fuldkommen tilfreds med denne saaledes skjænkede Bygning. Dette er Facta, som ikke kan modsiges, – og de forbyde sikkert at behandle Sagen, som om de ikke existerede. – Uden at see hen til den formelle Side af Quæstionen, (: at Committeen nemlig er aldeles uberettiget til at fatte nogen Beslutning om en Bygning der ikke er stillet til dens Disposition, men directe skjenket til en Museums Bygning :)– vil jeg kuns tillade mig at henvende mine Herrer Medkommitteredes Opmærksomhed paa, hvad Følgen nødvendig vil blive, naar man nægter at modtage hiin Bygning, – eller, hvad der kommer ud paa det samme, erklærer den uskikket til Øiemedet. Jeg maa antage, at de 5 Herrer, der udgjøre den engere Committees Majoritet, have udtalt alt hvad der kan indvendes mod den skjænkede Bygning; men jeg maa tillige formene, at af alle disse Indvendinger der gaae ud fra Mangel paa architectonisk Skjønhed, – af Plads, – og af tilstrækkelig Belysning, – er der end ikke en eneste, der for den høie Giver kan synes gyldig, – allermindst, da andre, ogsaa kyndige Mænd, have yttret en aldeles forskjellig Anskuelse. Da hiin Betænkning hverken er understøttet af Tegninger eller Beregninger, maa den, – med hvor stor Omhu den end kan være forfattet, – dog nødvendigviis ansees at beroe paa et individuelt Skjøn, – der ligesaa vel kan være feilende som rigtigt. Men af slige, paa blotte Formeninger støttede Grunde, at forkaste en saa betydelig, og fra Kongens Side, sikkert særdeles velmeent, Gave, maa jeg ansee at være aldeles upassende; og man behøver sandelig ikke at være Konge, for deri at see en Affront. – Erindrer man nu, at paa den ene Side, Staden Kjøbenhavn ikke kan anvise en eneste Daler til Museet, uden hans Majestæts Tilladelse; – og, paa den anden, at denne Sag, saaledes afgjort, lettelig vil frembringe en Adsplittelse mellem de frivillige Bidragende, – da sikkert ligesaa mange ville paastaae deres Bidrag anvendte til Indretning af den skjenkede Bygning, som til Opførelsen af en nye, – skulde jeg tro, at vi, ved ikke at modtage den kongelige Gave, ere langt fjernere fra vort Maal end nogensinde forhen.– Modtages derimod Gaven med Tak, og uden Bemærkninger (: hvilket er det eneste jeg kan stemme for :) saa bliver vistnok det første, der bør foretages, at lade forfatte nøiagtige Tegninger, Beregninger og Overslag over de skjænkede Bygningers bedste Indretning til det tilsigtede Øiemed, – og saaledes netop foretage, hvad den engere Committees Majoritet har formeent det ei var værdt at spilde Tid og Kræfter paa! Bliver da Resultatet af denne aldeles nødvendige Undersøgelse, at Bygningen afgiver fornøden og bequem Plads; – at Belysningen for alle vigtige Sager bliver tilstrækkelig, og at Bekostningen ikke gaaer over de disponible Kræfter, – saa nærer jeg det Haab, at selve de Herrer, der nu ere mod Anvendelsen af denne Bygning til Museum ville finde sig tilfredse med at den er os skjænket, – saameget mere, som jo ellers Grundlægningen af Museums-Bygningen endnu i lang Tid maatte regnes blandt pia desideria. Giver derimod en saadan grundig Undersøgelse det modsatte Resultat, og især dersom det befindes, at Bekostningen vil blive aldeles uforholdsmæssig, da er det Tid at forelægge Hs. Majestæt Resultatet, og henstille til hans Afgjørelse, om alligevel saadan Bekostning skal anvendes paa det gamle Huus, eller, som i saa Fald mere ønskeligt, til at bygge et nyt, og Under saadanne Omstændigheder faae og alle de øvrige Grunde, som nu anføres mod dette gamle Huus, en Vægt, som de nu aldeles mangle, og det er da og at formode, at Kongen vil imødekomme alle deres Ønske, som finde en fritstaaende isoleret Bygning saa langt at foretrække, medens han nødvendigviis nu, fra sit Standpunkt maa ansee alle slige Ønsker som tomme og utidige. Jeg stemmer, ifølge Forestaaende, for “uden nogen Bemærkning, med Tak, at modtage den kongelige Gave”.